Spring til indholdet
Solrød
Skift kommune
KøbenhavnSolrødAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Familie- og uddannelsesudvalget, Solrød

Orientering om konsekvenserne for dagtilbud ved nedlæggelse af førskole-SFO

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Familie- og uddannelsesudvalget, Solrød Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på solrod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2027-2030 den 5. oktober 2026 at afskaffe førskole-SFO
fra 2027. Det indebærer, at kommende skolebørn fremover bliver i børnehaven frem til skolestart i august
frem for at overgå til SFO den 1. april.
Administrationen vurderer, at der samlet set er tilstrækkelig dagtilbudskapacitet i kommunen, men at der i
en overgangsperiode vil opstå kapacitetsmæssige udfordringer i enkelte institutioner. Det skyldes blandt
andet allerede foretagne visitationer, overflytning af børn fra vuggestue til børnehave i integrerede
institutioner samt hensynet til søskendefordel og pladsgaranti.
Kapacitetsudfordringerne forventes særligt at gøre sig gældende i strandområdet. På baggrund af de
nuværende indskrivninger og forventede overflytninger vurderes Tryllehytten pr. 31. juli 2027 at have 16
børn ud over den af Familie- og uddannelsesudvalget fastsatte kapacitet (FU-kapaciteten). Poppelbo og
Naturbørnehaven forventes hver at overskride kapaciteten med ét barn. De øvrige institutioner forventes
at holde sig inden for den fastsatte kapacitet.
Prognosen er behæftet med usikkerhed, da der endnu ikke er foretaget visitationer for hele perioden,
ligesom tilflytning og efterspørgsel efter garantipladser kan påvirke det endelige pladsbehov.
Kapacitet i Havdrup
I Havdrup forventes en samlet ledig kapacitet i 2027, blandt andet som følge af åbningen af Solbakken
Gårdbørnehave.
Øvrige kapacitetsforhold
Den forventede kapacitet i 2027 fremgår af bilag 1. Opgørelsen tager ikke højde for den besluttede
etablering af basisgruppepladser i strandområdet.
Administrationen vil løbende tilpasse visitationen med henblik på at sikre overensstemmelse mellem
efterspørgsel og kapacitet under hensyntagen til allerede indskrevne børn og kommunens
pasningsgaranti. De midlertidige kapacitetsoverskridelser forventes at være afviklet senest efter
sommerferien 2028.

Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.

Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget.

Kilde: Solrød Kommune, Familie- og uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.