Besluttet 11. august, Sundhed og Ældreudvalget, Sorø
Status på Sundhedsreformen
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Sundhed og Ældreudvalget tager status på Sundhedsreformen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundhed og Ældreudvalget, Sorø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Beskrivelse af sagen Økonomiudvalget har besluttet at tage ansvar for den tværgående implementering af velfærdsreformerne i Sorø Kommune. Ansvaret indebærer at følge med i den overordnede progression af reformerne uden at detailstyre ned i de enkelte fagudvalg. Derudover indebærer ansvaret at orientere sig i relevante tværgående elementer ved reformerne, som har indflydelse på kommunens økonomi og organisation.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Sundhed og Ældreudvalget tager status på Sundhedsreformen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bettina Jensen (A) var fraværende under punktet.
Beskrivelse af sagen
Økonomiudvalget har besluttet at tage ansvar for den tværgående implementering af
velfærdsreformerne i Sorø Kommune. Ansvaret indebærer at følge med i den overordnede
progression af reformerne uden at detailstyre ned i de enkelte fagudvalg. Derudover indebærer
ansvaret at orientere sig i relevante tværgående elementer ved reformerne, som har
indflydelse på kommunens økonomi og organisation. Det vil også være Økonomiudvalgets rolle
at sikre den nødvendige koordinering mellem politiske ambitioner og de forandringer,
reformerne medfører.
Reformerne er forbundet med en vis grad af økonomisk risiko, både fordi reformerne flytter
store udgiftsposter rundt mellem kommune, stat og region, og fordi implementeringen af
reformerne kan være forbundet med merudgifter. Det kan være merudgifter som følge af
forandrede arbejdsgange og ny lovgivning eller utilsigtede merudgifter som følge af
organisationsændringer eller lign.
Det vil derfor være naturligt at knytte den tværgående reformimplementering op på de
økonomiske redegørelser, så fag- og økonomiudvalg bedre kan følge med i nøgletallene bag
de økonomiske udgiftsdrivere på velfærdsområderne. Det vil styrke sammenhængskraften
mellem administration og politiske udvalg med større gennemsigtighed i de økonomiske
dispositioner og udgiftsdrivere.
Fremdrift og kommende milepæle
Sundhedsreformen består af en række faser frem mod ikrafttrædelse den 1. januar 2027.
Fase 1 - Forberedelsesfasen (2025)
Fase 2 - Aftalefase (1. halvår 2026)
Fase 3 - Samarbejdsfase (2. halvår 2026)
Fase 4 - Evaluering (primo 2028)
Kommunen og regionen har indgået horisontale samarbejdsaftaler om drift af akutsygeplejen,
sundheds- og omsorgspladser og den patientrettede forebyggelse. Der er indgået en
bodelingsaftale med regionen. Det er aftalt, at der ikke overdrages hverken bygninger eller
medarbejdere til regionen. I den kommende tid vil regionen og kommunen forhandle
tillægsaftaler vedr. drift. Aftalerne skal udmønte økonomi og snitflader om driften.
Administrationen afventer regionens udmelding og indgåelse af tillægsaftaler, hvilket vil
afslutte aftalefasen.
De første samtaler om samarbejde mellem kommune og region er gennemført.
Samarbejdet forventes yderligere konkretiseret i løbet af efteråret 2026. Der er god dialog
mellem parterne.
Parterne er enige om at evaluere samarbejdet efter et år og senest i 2028.
Kommende politiske sager
Ingen kommende sager
Særlige implementerings opmærksomheder
Det er en særlig opmærksomhed for Sorø Kommune, hvilke konsekvenser sundhedsreformens
intentioner om et lige og nært sundhedsvæsen vil få for det nuværende serviceniveau på de
kommunale sundhedsydelser. Derudover er administrationen optaget af at sikre en god og
konstruktiv dialog med regionale repræsentanter vedrørende de faglige snitflader mellem
myndighedsopgaver og udvikling af driften.
Tillægsaftalerne udmønter økonomien i forhold til kvalitetsstandarder og nationale krav til at
drive sundhedsopgaverne i reformen. Administrationen er særligt opmærksom på, at
økonomien skal hænge sammen, og at opgaveflytningen ikke bliver en økonomisk byrde for
kommunen.
Opmærksomheder i forhold til økonomi og nøgletal
Administrationen er opmærksom på, at udgifter og indtægter forbundet med at drive
sundhedsopgaverne for regionen forbliver udgiftsneutrale. Det indebærer blandt andet tæt
opfølgning på kapacitet og de regionale midler til at drive opgaverne. På de takstfinansierede
sundheds- og omsorgspladser vil særligt liggedage få stor relevans for kommunens evne til at
holde udgiftsniveauerne nede. Sammen med Kommunernes Landsforening vil Sorø Kommune
indgå i et projekt om at udvikle digitale løsninger for at følge med i styringsrelevante data for
sundhedsreformen.
Nedenstående tabel viser fordelingen af økonomi for de tre opgaver, kommunen fortsat driver
på vegne af regionen. Økonomien er ikke justeret for nye kvalitetsstandarder, der forventes at
stille større krav til opgavevaretagelsen. Administrationen forventer, sammen med regionen, at
kunne finde balance på alle områderne i indgåede tillægsaftaler i løbet af efteråret, så
økonomien hænger sammen med de nye krav.
Som følge af reformen og afskaffelsen af den kommunale mellem finansiering (KMF) forventer
administrationen et nettotab af indtægter på cirka 6,3 mio. kr. Reformøkonomiens overordnede
konsekvenser indarbejdes i budgetprocessen for 2027.
Kilde: Sorø Kommune, Sundhed og Ældreudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.