Orientering om regionale nærsundhedsplaner

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Orienteringen om processen for udarbejdelse af nærsundhedsplanen for Det
forberedende sundhedsråd Midt- og Vestsjælland tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Som led i implementeringen af sundhedsreformen skal der udarbejdes nærsundhedsplaner i
alle sundhedsråd. Nærsundhedsplanerne skal omsætte den nationale sundhedsplan og den
kommende regionale sundhedsplan til lokale prioriteringer og samarbejder, der styrker et mere
nært, sammenhængende og lighedsskabende sundhedsvæsen. Den nationale sundhedsplan
er vedlagt til orientering for de medlemmer, der ønsker at fordybe sig i de nationale rammer og
prioriteringer på området.
I Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland er arbejdet med nærsundhedsplanen nu igangsat. På
mødet den 28. august 2026 drøftede Sundhedsrådet visionen og temaerne for den kommende
nærsundhedsplan. Arbejdet med planen er fortsat i en udviklingsfase, og der forventes
løbende drøftelser af både temaer og konkrete indsatser i Sundhedsrådet hen over efteråret.
Visionen indeholder følgende temaer:
Voksenpsykiatri
Demensområdet
Data: Identificere, hvor der er særlige udfordringer
Børn, unge og familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse (tidlige indsatser,
tværsektorielle samarbejdsmodeller mv.)
Udvikling af det almenmedicinske tilbud, herunder fokus på lægedækning til alle borgere

Opgaveflytning fra kommuner til regioner, herunder fokus på den ældre medicinske
patient med hyppige akutte kontakter
Det udadvendte hospital (behandling i det nære, fx udekørende undersøgelser,
diagnostik, behandling, hjemmebehandlingsteams og 96-timers behandlingsansvar)
Borgere med kroniske sygdomme, multisygdom og social sårbarhed (forebyggelse,
kronikerpakker og sammenhængende forløb)
På mødet den 28. august 2026 besluttede Sundhedsrådet desuden at supplere de
eksisterende temaer med:
Nære ambulante sundhedstilbud
Inddragelse af civilsamfundet
Sårbare og socialt udsatte borgere
Temaerne og ønsker til konkrete indsatser drøftes aktuelt lokalt blandt kommuner og øvrige
aktører og genoptages på Sundhedsrådets møde den 26. oktober 2026 med henblik på den
videre prioritering og konkretisering af nærsundhedsplanen.
Nærsundhedsplanerne skal være udarbejdet senest den 1. juni 2027. Frem mod denne
deadline arbejdes der løbende med de udvalgte temaer i Sundhedsrådet, ligesom
kommunerne og øvrige relevante aktører inddrages i udviklingen af planens indhold og
prioriteringer.
På Sundhedsrådets møde den 25. september 2026 drøftede rådet temaet Børn, unge og
familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse. På møderne den 26. oktober og 25. november
2026 drøftes yderligere temaer med henblik på at kvalificere indholdet i nærsundhedsplanen.
Sundhedsrådet forventes herefter at drøfte et samlet udkast til nærsundhedsplan i
begyndelsen af 2027 med henblik på høring, politisk behandling og endelig godkendelse inden
den 1. juni 2027.
Den kommunale investeringsmotor
Arbejdet med nærsundhedsplanen hænger tæt sammen med de økonomiske midler, der følger
med sundhedsreformen. En central del af finansieringen af de lokale sundhedsindsatser sker
gennem den kommunale investeringsmotor, som skal understøtte de prioriteringer og
indsatser, der aftales i nærsundhedsplanen.
Sundhedsrådet har derfor indledt drøftelser af, hvordan midlerne fra den kommunale
investeringsmotor skal anvendes og fordeles i 2027.
Den kommunale investeringsmotor består af to typer midler: frie midler og bundne midler.
De frie midler disponeres af Sundhedsrådet i fællesskab og kan anvendes til de indsatser, som
prioriteres lokalt. Sundhedsrådet skal samtidig beslutte, hvordan midlerne fordeles mellem
kommunerne. I 2027 forventes Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland at skulle udmønte ca. 35
mio. kr. i frie midler. Beløbet stiger gradvist frem mod 2030, hvor det forventes at udgøre 179
mio. kr.
De bundne midler fordeles direkte til kommunerne efter indbyggertal og skal anvendes til
nærmere fastsatte formål. I 2027 er midlerne bundet til løft af kvalitetsstandarderne for almen
sygepleje og basal palliation i kommunerne.
Fordelingen af både frie og bundne midler sker årligt med udgangspunkt i bekendtgørelse om
fordeling, udbetaling og tilbagebetaling af det statslige tilskud til kommunernes

sundhedsindsats via sundhedsrådene.
De frie midler fordeles mellem sundhedsrådene på baggrund af et nationalt beregnet mål for
sygdomstyngde. Beregningen tager blandt andet højde for befolkningens alder, køn, civilstatus,
herkomst, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, forekomst af somatiske og
psykiatriske sygdomme, middellevetid samt forventet behandlingsbehov.
Når de frie midler er fordelt til det enkelte sundhedsråd, er det op til Sundhedsrådet at beslutte,
hvilke indsatser midlerne skal anvendes til, og hvordan de skal fordeles mellem kommunerne.
De bundne midler fordeles direkte til kommunerne efter indbyggertal.
Krav til udmøntning af midler
Frie midler: De frie midler består af to puljer: én pulje til sundhedsopgaver, hvor
kommunerne fortsat har myndighedsansvaret, og én pulje til understøttelse af indsatser
inden for de nationale tværgående kvalitetsstandarder.
Bundne midler: De bundne midler er knyttet til opfyldelse af de nationale tværgående
kvalitetsstandarder. I 2027 er midlerne bundet til kvalitetsstandarder vedrørende almen
sygepleje og basal palliation i kommunerne. Der er afsat midler til yderligere
kvalitetsstandarder i perioden 2028-2030.
For Sorø Kommune udgør de bundne midler i 2027 samlet 0,873 mio. kr.
Nærsundhedsplanen skal danne grundlag for Sundhedsrådets prioritering af de frie midler. Det
betyder, at Sundhedsrådet skal beslutte, hvilke indsatsområder der skal prioriteres, og hvordan
midlerne fordeles mellem kommunerne.
Midlerne kan anvendes til lokale sundhedsindsatser, hvor kommunerne fortsat har
myndighedsansvaret. Midlerne kan som udgangspunkt ikke anvendes til opgaver, der som
følge af sundhedsreformen overgår til regionen, herunder akutsygepleje, sundheds- og
omsorgspladser samt patientrettet forebyggelse.