Besluttet 20. oktober, Sundhed og Ældreudvalget, Sorø
Introduktion til Lundebos produktionskøkken
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. introduktionen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundhed og Ældreudvalget, Sorø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Beskrivelse af sagen Udover at være et højtspecialiseret botilbud, har Lundebo også et produktionskøkken, der står for at producere den varme med til plejecentrene i Sorø Kommune samt til beboerne på Lundebo og borgere, der kommer i dagcentre. Der produceres et varmt måltid om dagen pr. borger, hvilket giver i alt cirka 250 portioner mad. Udbringningen af mad foregår i el-biler og foretages af borgere, der er i støttet beskæftigelse.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. introduktionen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beskrivelse af sagen
Udover at være et højtspecialiseret botilbud, har Lundebo også et produktionskøkken, der står
for at producere den varme med til plejecentrene i Sorø Kommune samt til beboerne på
Lundebo og borgere, der kommer i dagcentre. Der produceres et varmt måltid om dagen pr.
borger, hvilket giver i alt cirka 250 portioner mad. Udbringningen af mad foregår i el-biler og
foretages af borgere, der er i støttet beskæftigelse. Der er ansat 6,45 medarbejdere i
produktionskøkkenet samt 4 chauffører.
Alle beboere indgår som udgangspunkt i den madserviceordning, der er på plejecenteret.
Lovgivningsmæssigt er beboerne dog sikret, at de skal kunne fravælge hele eller dele af den
kost, der tilbydes på plejecentrene, så de kun betaler for den kost som de reelt ønsker at
modtage jf. beslutning i Social og Sundhedsudvalget den 17. februar 2025, pkt. 453.
Beboerne mulighed for at fravælge kosten enkelte dage, f.eks. i forbindelse med besøg hos
pårørende. Ligeledes har de pårørende mulighed for at deltage i måltiderne på plejecentrene.
Begge dele skal meldes samme dag, inden kl. 10, så der kan tages højde for det i
madproduktionen.
Udover den faste aftale med madproduktion til plejecentrene, leverer produktionskøkkenet
også varm mad til kommunens egne botilbud. Det er varierende, hvor mange portioner mad,
der leveres.
Kapacitetsrapport - 2024
Det eksterne konsulentfirma Catering, Consulting Group (CCG) undersøgte i december 2024
det langsigtede perspektiv for Lundebos køkken. Køkkenet er generelt godt vedligeholdt, med
en god kapacitetsfordeling. For at langtidssikre køkkenet, blev der peget på følgende
fokusområder med henblik på vedligeholdelse og udvidelse:
Installation af nyt køle- og fryserum, som der aktuelt spares op til at anskaffe
Løbende renovering af enkelte loftplader, som ligger skæve eller gaber i samlingerne,
hvilket er implementeret.
Problemstilling i forhold til den nuværende bilpark og pålidelighed er løst via
flådestyringen.
Social og Sundhedsudvalget blev orienteret om kapacitetsrapporten på deres møde den 7.
april 2025.
Kostråd
Lundebo er med i det kostråd, der er etableret i regi af Sorø Kommune. Kostrådet består af
repræsentanter fra ældrerådet, myndigheden i Social Service, produktionskøkkenet på
Lundebo samt de øvrige madleverandører i kommunen. Der er cirka to årlige møder, hvor
rådet drøfter aktuelle emner og opgaver, fx. indhold i det fælles nyhedsbrev, prøvesmagning,
fokus på dysfagikost og erfaring med borgernes bestilling af mad.
En af de opgaver kostrådet desuden har er, at der hvert andet år skal gennemføres en
evaluering af den mad, der leveres til beboerne på plejecentrene samt hos de borgere, der er
visiteret til madservice i eget hjem. Kostrådet drøfter efterfølgende om evalueringen giver
anledning til ændringer, sparrer med hinanden om håndtering af kritikpunkter og drøfter,
hvordan der kan sikres en bedre svarprocent på evalueringen.
Lovgrundlag
Ældreloven § 14 - Madordning
Serviceloven § 83b stk. 1 (i forhold til mulighed for at blive visiteret til at spise mad på cafeen
på Egecenteret eller Lundebo)
Kilde: Sorø Kommune, Sundhed og Ældreudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.