Revision af klimaplan - Godkendelse af målsætninger og tiltag

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Forslag til målsætninger for CO2-reduktion og klimatilpasning, som beskrevet i bilag
9, godkendes og udvalget giver sine eventuelle bemærkninger frem mod politisk
behandling på udvalgsmøde den 2. september.
2. Forslag til tiltagskatalog for CO2-reduktion og klimatilpasning, som beskrevet i bilag
10, godkendes og udvalget giver sine eventuelle bemærkninger frem mod politisk
behandling på udvalgsmøde den 2. september.

Beslutning

Pkt. 1 og 2: Godkendt.
Udvalget har et ønske om, at der ses på muligheder for at understøtte flere lokale
fødevarer.

Beskrivelse af sagen
Baggrund og historik
Sorø Kommune vedtog i 2022 den første DK2020-klimaplan. Det indgår i klimaplanen, at Sorø
Kommune forpligter sig til at recertificere klimaplanen i 2026. Klimaplanen er nu under revision.
Se bilag 1, der opridser historik og centrale tiltag, der er blevet arbejdet med i Klimaplan 1.0.

Inddragelse og samarbejde
Den grønne omstilling og dermed også kommunens klimaplan kalder på en bred inddragelse af
interessenter for at skabe ejerskab og forankre klimatiltag hos kommunens borgere,
virksomheder og ikke mindst internt i organisationen. I den første del af revisionsprocessen har
der derfor været fokus på at afholde workshops og møder internt, hvor der er blevet gjort status

på klimaplan 1.0. Dette med henblik på at afgøre, hvilke tiltag der forbliver, hvilke der udgår, og
hvilke eventuelle nye tiltag der skal med som forslag i et revideret tiltagskatalog. For at give
borgerne mulighed for at bidrage til tiltagene i klimaplanen er der afholdt tre borgermøder om
klima fordelt på tre byer.
I bilag 2 er alle aktiviteter i inddragelsesprocessen beskrevet, hvilket viser, at forslag til
reviderede målsætninger og tiltag bygger på et solidt inddragelsesarbejde. Bilag 3 er en
opsamling på borgernes bidrag fra Borgernes klimamøder, og hvor borgerne blandt andet
adresserer deres primære klimaønsker til kommunalbestyrelsen.

Rimelig og retfærdig omstilling
En recertificering af Sorø Kommunes Klimaplan forudsætter et særligt fokus på rimelig og
retfærdig fordeling af både goder og byrder i kommunens klimaindsatser. Klimaarbejdet må
således ikke efterlade nogen eller forstærke eksisterende uligheder, ligesom det tilstræbes at
fordele byrder og goder så retfærdigt som muligt. Med et gennemgående fokus på at
understøtte grønne fællesskaber og lokale løsninger rummer klimaindsatserne allerede et
fokus på at skabe grønne tiltag, der fremmer en rimelig og retfærdig fordeling af goder og
byrder. Ambitionen er at arbejde videre i dette spor for at skabe tiltag, der er drevet af indsigter
i borgernes hverdag og fremmer borgernes muligheder og vilkår for at omstille til en grønnere
hverdag på en måde, der ikke forstærker ulighed.
Med en målrettet indsats for en rimelig og retfærdig omstilling som byggesten vil Klimaplanens
indsatser også forventes at skabe en række merværdier for Sorø Kommune og dens borgere.
Samtidig understøtter indsatserne udviklingen af grønne lokale initiativer og fællesskaber,
hvilket kan bidrage til attraktive by- og landområder samt fremme lokal jobskabelse. Den
sociale sammenhængskraft styrkes og kan ligeledes fremme, at naboer går sammen om lokale
beredskabsplaner eller tiltag inden for klimatilpasning og grøn byudvikling, der samtidig øger
livskvaliteten for borgerne.

Merværdier ved prioriterede indsatser
Det foreslås at fokusere indsatsen der, hvor der vurderes at være et stort potentiale for CO2reduktion, og hvor der samtidig er positive effekter og merværdier, der kommer borgerne i Sorø
Kommune til gode. Eksempler på særligt prioriterede tiltag er blandt andet:
Frivillig udtagning af lavbundsjorde gennem Grøn Trepart, som bidrager til betydelige
reduktioner af drivhusgasudledninger samt forbedringer af natur, vandmiljø og
biodiversitet.
Skovrejsning – plangrundlag og dialog via Grøn Trepart med henblik på at øge CO2optag, styrke drikkevandsbeskyttelse og skabe rekreative værdier.
Borgerrettede kampagner om udfasning af olie- og gasfyr, der understøtter borgernes
omstilling til mere klimavenlige opvarmningsformer og potentielt lavere energiudgifter for
borgere og virksomheder.

Udbygning af cykelstier med fokus på bynære, sikre forbindelser, som kan fremme grøn
mobilitet og reducere transportrelaterede udledninger. Tiltaget bidrager til forbedret
folkesundhed gennem øget brug af aktiv transport samt renere luft og mindre støj.
Udfasning af de sidste ca. 16 % fossile brændsler i fjernvarmen i samarbejde med
AffaldPlus for at sikre en mere klimavenlig energiforsyning. Tiltaget bidrager også
potentielt til lavere energiudgifter for borgere og virksomheder.
Konvertering af kommunale naturgasfyr til fossilfri opvarmning som en del af kommunens
rolle som foregangsaktør.
Etablering af solceller på kommunale bygninger, der kan reducere kommunens eget
energiforbrug og samtidig bidrage til lokal vedvarende energiproduktion.
Ansættelse af en klimatilpasningsmedarbejder/koordinator, som kan understøtte, at
klimaplanens mål og tiltag ift. klimatilpasning indfries. Klimatilpasningstiltag kan bidrage til
mange potentielle merværdier såsom styrket biodiversitet, rekreative tiltag, grønne
åndehuller mv.
De prioriterede indsatser vil indgå som centrale drivere for målopfyldelsen og vil blive nærmere
konkretiseret og operationaliseret i den videre udvikling af tiltagskataloget.
Forbrugsbaserede udledninger
Beregninger viser, at udledningen fra forbrug er estimeret til cirka 9,5 ton CO2e pr. borger i
Sorø Kommune (se bilag 4: Forbrugsbaseret opgørelse for Sorø Kommune). Store dele af
disse udledninger stammer fra følgende forbrugskategorier:
Bolig og byggeri
Transport
Fødevarer
Til ovennævnte klimamøder for borgerne var netop disse temaer på dagsordenen, hvor
borgerne delte egne erfaringer og kom med forslag til, hvordan vi i fællesskab kan skabe bedre
vilkår for borgernes omstilling til en grønnere hverdag.
Det er et nyt certificeringskrav fra C40, at kommunen skal have en vision for og arbejde med
forbrugsudledninger både indenfor og udenfor kommunegrænsen og at der indgår strategier for
to udvalgte forbrugskategorier. Som følge heraf anbefaler fagcenter Teknik, Miljø og Drift, at
Sorø Kommune udvælger bolig og byggeri og mobilitet som de to forbrugskategorier, som vi
arbejder videre med. Sorø Kommunes handlemuligheder varierer alt efter, hvilken rolle vi har.
Vores største handlerum for at omsætte klimahandlinger er som organisation på områder, hvor
vi kan træffe beslutninger om egne udledninger. De indsatser, hvor vi fungerer som
samarbejdspartner, facilitator og formidler, er imidlertid de indsatser, hvor potentialet for CO2reduktion er størst eller klimarobustheden kan øges mest (se bilag 5). Derfor har vi med
Klimaplan 2.0 skærpet fokus på samarbejde, partnerskaber og vidensdeling. Vi har ligeledes
indarbejdet et tydeligt fokus på lokale fællesskaber, klimadannelse og klimahandling for at
fremme mulighederne for at borgerne kan handle.

Forslag til reviderede målsætninger
Overordnede målsætninger for CO2-reduktion
Følgende ændringer foreslås indarbejdet i den reviderede klimaplan:
På kort sigt: Målsætningen om 70 procent CO2-reduktion i 2030 foreslås hævet til 75
procent CO2-reduktion. Bilag 6: Scenarienotatet for Business-as-Usual og tiltag viser, at
Sorø Kommune kan nå dette mål i 2030 ved implementering af tiltag i tiltagskataloget.
Delmål for 2035 samt mål om klimaneutralitet foreslås at følge de nationale
reduktionsmålsætninger, som de er meldt ud i regeringsgrundlaget fra juni 2026, der forventes
omsat i revideret klimalov:
På mellemlangt sigt: Målsætning om 85 procent CO2-reduktion i 2035 (nyt delmål).
På langt sigt: Målsætning om CO2-neutralitet fremrykkes fra 2050 til 2045.

Overordnet målsætning for klimatilpasning
Sorø Kommune skal arbejde hen imod at blive en mere klimarobust kommune og hermed
sikre, at vi passer bedst muligt på kommunens borgere, faciliteter mv. Dette ved at undersøge
kortlagte risikoområder nærmere og have fokus på de mere sårbare befolkningsgrupper.
Samtidig ved at planlægge klogt, så vandhåndtering og klimatilpasning indtænkes tidligt i
planlægningen med fokus på multifunktionelle løsninger og rekreative områder.
De foreslåede målsætninger bygger på opdaterede data for CO2-reduktion for Sorø Kommune
fra 2024 (se bilag 6 og 7: Energi og CO2-opgørelse for Sorø Kommune som geografisk
område), seneste viden om udledninger og reduktionspotentialer samt en risikokortlægning og
-vurdering ift. risikoen ved ekstreme vejrhændelser i dag og i fremtiden (se bilag 8).
I forhold til CO2-udledninger knytter de største udledninger sig til:
Energi (22 procent)
Transport og mobilitet (38 procent)
Landbrug og arealanvendelse (37 procent)
I bilag 9 indgår et samlet overblik over målsætningerne i den nuværende klimaplan og forslag
til målsætninger i den reviderede klimaplan for både CO2-reduktion og klimatilpasning.

Tematisk struktur i klimaplanen
Klimaplanen foreslås struktureret i færre og mere sammenhængende temaer (8 mod tidligere

De foreslåede temaer til den reviderede klimaplan er: 1. Energi, 2. Transport og mobilitet, 3.
Landbrug og arealanvendelse, 4. Byggeri, ressourcer og affald, 5. Kommunen som
organisation, 6. Klimahandling og klimadannelse, 7. Virksomheders grønne omstilling og 8.
Klimatilpasning.
(Se bilag 9 med forslag til temaer i den reviderede klimaplan sammenlignet med Klimaplan

Forslag til revideret tiltagskatalog
I forhold til Klimaplan 1.0’s tiltag til CO2-reduktion udgår nogle tiltag, og nye tiltag foreslås.
Klimatilpasningsområdet har fået et forstærket fokus, som medfører nye og omskrevne tiltag.
Dette skyldes krav om et større fokus på klimatilpasning ift. at få recertificeret Klimaplan 2.0
samt et øget behov for fokus på klimatilpasning, hvis vi skal sikre en klimarobust kommune i
fremtiden. Derudover foreslås nye tiltag for såvel CO2-reduktion som klimatilpasning.
Foreløbige beregninger af estimerede reduktioner viser:
2030: Udledningen reduceres med cirka 72 procent i Business-as-Usual og 80 procent i
tiltagsscenariet.
2035: Udledningen reduceres med cirka 79 procent i Business-as-Usual og 86 procent i
tiltagsscenariet.
2045: Udledningen reduceres med cirka 83 procent i Business-as-Usual og 94 procent i
tiltagsscenariet.
Der vil fortsat være en restudledning ift. ovenstående målsætninger, særligt fra for eksempel
landbrug.

Klimaplanen forudsætter løbende opfølgning og udvikling af nye tiltag, der indhenter
restudledningen.
Forslag til et revideret tiltagskatalog for CO2-reduktion og klimatilpasning er vedlagt i bilag 10.
(Se læsevejledning i første fane af dokumentet.)

Det videre forløb
Forslag til Klimaplan 2.0 forelægges på september-møderækken, 2026.
4 ugers offentlig høring i uge 39-42, 2026.
Endelig vedtagelse forventes på december-møderækken, 2026.

Prioriterede indsatser og økonomi for klimatrappen
Til implementering af klimaplanen i Sorø Kommune er der afsat 2 mio. kr. årligt, også kaldet
Klimatrappen. Heraf er de 1,3 mio. kr. prioriteret varigt til ét årsværk til klimakoordinator, ét
årsværk til lavbundsindsatsen samt 0,3 mio. kr. til energirådgivning i samfinansiering med Sorø
Fjernvarme.
Der fremlægges årligt en sag til Klima, Miljø og Planudvalget, hvor de endnu ikke prioriterede
midler prioriteres for det kommende år. En sag med forslag til prioritering af midlerne for 2027
fremlægges til politisk behandling i oktober 2026.

Øvrige midler på klimatrappen har Klima og Miljøudvalget prioriteret til følgende større poster:
Rammeplan for klimavenlig adfærd:
Spor 1: Borgerinvolvering: Klimacaféer, etablering af Grønne Værksteder/Repair
Caféer, mobilisering af Grønne Nabofællesskaber i samarbejde med Democracy x
(Kontrakten bekræftes årligt) mv.
Spor 2: Klimakommunikation og formidling: Foredragsrække Klimaet Gentænkt i
samarbejde med Sorø Bibliotek, klimavideo, klimamagasin mv.
Spor 3: Grøn dannelse: Skolehaver og frugtlunde, skoleskove, transport til
Kongskilde Naturcenter mv.
Holberg Folkemødet: Foredragsholdere til deltagelse i samtaler om natur og klima

Økonomiske og andre væsentlige konsekvenser
I forslag til revideret klimaplan for Sorø Kommune kan hovedparten af de tiltag, der foreslås
ske indenfor budgetrammen. Der er dog også tiltag som vil kræve en tilførsel af ekstra økonomi
for at kunne gennemføres, og dette vil ske som budgetønske i forbindelse med de årlige
budgetforhandlinger. Til Budget 2027 er der således fremsat budgetforslag på ½ stilling til
klimatilpasningsopgaven. For de særligt prioriterede tiltag for både CO2-reduktion og
klimatilpasning, er det anført om tiltagene kan afholdes indenfor den eksisterende
budgetramme.
Samlede økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) til budgetønske til Budget 2027:

Halvt årsværk til
klimatilpasning

Bevilling i
alt

Udvalg

Politikområde

ØKU

Adm.
miljøbeskyttelse

Kassebeholdning

Finansiering i
alt

Lovgrundlag
Kommunale klimaplaner er ikke direkte lovpligtige, men udspringer af en række
lovgivningsmæssige rammer, herunder klimaloven, planloven og miljøbeskyttelsesloven samt
EU-regulering om vand og klimatilpasning. Klimaplanen fungerer som et strategisk redskab til
at samle og omsætte disse krav lokalt og bidrager til opfyldelsen af nationale klimamål.

Høring
Der er gennemført inddragelse gennem Borgernes klimamøder i april 2026 – de i alt tre
borgermøder blev afholdt i henholdsvis Stenlille, Dianalund og Sorø.
Forslag til Klimaplan 2.0 sendes i offentlig høring i 4 uger i efteråret 2026 (uge 39-42).