Besluttet 1. september, Erhverv, Beskæftigelse og Socialudvalget, Sorø
Status på arbejdet med "helhedsorienteret familieindsats"
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Status på den helhedsorienteret familieindsats tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhverv, Beskæftigelse og Socialudvalget, Sorø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Statusnotatet for den helhedsorienterede familieindsats er vedhæftet protokollen. Beskrivelse af sagen Sorø Kommune har i budget 2026 afsat midler til at etablere en helhedsorienteret familieindsats, der samler kræfterne på tværs af børn- og ungeområdet, det sociale område og beskæftigelsesområdet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Status på den helhedsorienteret familieindsats tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Statusnotatet for den helhedsorienterede familieindsats er vedhæftet protokollen.
Beskrivelse af sagen
Sorø Kommune har i budget 2026 afsat midler til at etablere en helhedsorienteret
familieindsats, der samler kræfterne på tværs af børn- og ungeområdet, det sociale område og
beskæftigelsesområdet. Baggrunden er en erkendelse af, at en mindre gruppe familier oplever
samtidige og gensidigt forstærkende udfordringer, som i dag håndteres i parallelle forløb,
planer og logikker - ofte med familien som ufrivillig koordinator.
Formålet med pilotindsatsen er at skabe mere sammenhængende, overskuelige og
meningsfulde forløb for disse familier ved at samle indsatsen omkring familien som én samlet
myndighedsopgave. Ambitionen er ikke blot bedre koordinering, men en grundlæggende
anderledes måde at tilrettelægge arbejdet på - tættere på familien, tættere på hverdagen og
med fælles retning på tværs af fagområder.
Pilotindsatsen afprøver en model, hvor indsatsen målrettes geografisk i ét distrikt, og hvor
målgruppen udvælges på baggrund af både data og fælles faglige vurderinger. Erfaringer fra
blandt andet Assens Kommune peger på, at netop denne kombination skaber større tydelighed
i ansvar, bedre kontinuitet i forløbene og en stærkere sammenhæng i familiernes hverdagsliv eksempelvis i relation til skolegang, netværk, fritidsliv og beskæftigelsesmuligheder.
Pilotindsatsen omfatter fem-syv familier i Holbergskolens distrikt i Dianalund. Målgruppen er
familier med komplekse og sammenvævede udfordringer, hvor børns trivsel og skolegang,
forældres beskæftigelsessituation og familiens samlede hverdagsliv gensidigt påvirker
hinanden.
Pilotindsatsen etableres som en prøvehandling med et aktivt og beskyttet udviklingsrum.
Udviklingsrummet er den ramme, der gør det muligt at afprøve nye måder at arbejde på uden
straks at blive trukket tilbage i driftens logikker, vante arbejdsgange og etablerede snitflader.
Udviklingsrummet forudsætter tydelighed i forventninger, ledelsesmæssig opbakning på tværs
af områderne og et reelt mandat til at træffe beslutninger tæt på familien. Når disse
forudsætninger er til stede, skabes der rum for faglig refleksion, justering og læring - også når
samarbejdet udfordres, eller når nye dilemmaer opstår.
Samarbejdet med familien er et centralt omdrejningspunkt i pilotindsatsen. Familien er ikke
genstand for projektet, men en aktiv medskaber af indsatsen. Det betyder, at familiens
perspektiver, mål og prioriteringer skal være tydelige og retningsgivende for de faglige
vurderinger og valg, der træffes undervejs.
Indsatsen tilrettelægges med blik for familiens hverdag, ressourcer og netværk. Målet er ikke at
tilføre flere indsatser, men at skabe klarhed, sammenhæng og realistiske skridt, som familien
kan se sig selv i og handle på.
Pilotindsatsen er yderligere beskrevet i det vedlagte prøvehandlingskommissorium.
Kilde: Sorø Kommune, Erhverv, Beskæftigelse og Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.