At sende forslag til revideret klimaplan i offentlig høring

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Forslag til revideret klimaplan for Sorø Kommune sendes i offentlig høring i fire uger.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beskrivelse af sagen
Baggrund og historik
Kommunalbestyrelsen vedtog d. 22. juni 2022 den første DK2020-klimaplan (herefter
Klimaplan 1.0) for Sorø Kommune. I klimaplanen sættes rammerne for, hvordan kommunen
kan bidrage til at opfylde Parisaftalen. I Klimaplan 1.0 forpligter Sorø Kommune sig til at tage
de nødvendige skridt for at blive klimaneutral og klimarobust som geografisk område senest i
2050. Klimaplanen er certificeret efter internationale standarder gennem C40-netværket, som
samler klimaambitiøse byer og kommuner globalt. Bilag 1 opridser historik og centrale tiltag,
der er blevet arbejdet med under Klimaplan 1.0, og beskriver C40-samarbejdet og metoden,
der anvendes til at udarbejde og revidere ambitiøse klimaplaner.
Det fremgår af Klimaplan 1.0, at Sorø Kommune forpligter sig til at revidere klimaplanen i 2026.
Derfor er klimaplanen blevet revideret i løbet af 2025-2026, og forslag til en revideret Klimaplan
2.0 fremgår af bilag 2.

Inddragelse og samarbejde
C40 stiller i certificeringen af klimaplaner krav om inddragelse i klimaplanen og om, at der

etableres samarbejder og partnerskaber eksternt med henblik på opbakning til og engagement
i implementeringen af klimaplanen.
Den grønne omstilling i Sorø Kommune kalder på en bred inddragelse af interessenter for at
skabe ejerskab og forankre klimatiltag hos kommunens borgere, virksomheder og ikke mindst
internt i organisationen. I den første del af revisionsprocessen har der derfor været afholdt
workshops og møder internt, hvor der er blevet gjort status på Klimaplan 1.0. Dette med
henblik på at få et bedre grundlag for at vurdere, hvilke tiltag der forbliver, hvilke der udgår
samt hvilke nye tiltag der skal med som forslag i et revideret tiltagskatalog. Borgernes bidrag til
tiltagene i klimaplanen er indsamlet ved tre borgermøder i henholdsvis Stenlille, Dianalund og
Sorø i foråret 2026.
I bilag 3 er alle aktiviteter i inddragelsesprocessen beskrevet. Bilag 4 opsamler borgernes
bidrag fra klimaborgermøderne og adresserer deres primære klimaønsker til
kommunalbestyrelsen.

Rimelig og retfærdig omstilling
En recertificering af Sorø Kommunes klimaplan forudsætter et særligt fokus på rimelig og
retfærdig fordeling af både goder og byrder i kommunens klimaindsatser. Klimaarbejdet må
således ikke efterlade nogen eller forstærke eksisterende uligheder, ligesom det tilstræbes at
fordele byrder og goder så retfærdigt som muligt. Med et gennemgående fokus på at
understøtte grønne fællesskaber og lokale løsninger rummer klimaindsatserne allerede grønne
tiltag, der fremmer en rimelig og retfærdig fordeling af goder og byrder. Ambitionen er at
arbejde videre i dette spor for at skabe tiltag, der er drevet af indsigter i borgernes hverdag og
fremmer borgernes muligheder og vilkår for at omstille til en grønnere hverdag på en måde, der
ikke forstærker ulighed.
Med en målrettet indsats for en rimelig og retfærdig omstilling som byggesten vil Klimaplanens
målsætninger og tiltag forventeligt også skabe en række merværdier for Sorø Kommune og
dens borgere. Samtidig understøtter indsatserne udviklingen af grønne lokale initiativer og
fællesskaber, hvilket kan bidrage til attraktive by- og landområder samt fremme lokal
jobskabelse. Den sociale sammenhængskraft styrkes og kan ligeledes fremme, at naboer går
sammen om lokale beredskabsplaner eller tiltag inden for klimatilpasning og grøn byudvikling,
der samtidig øger livskvaliteten for borgerne.

Merværdier ved prioriterede indsatser
Det foreslås at fokusere indsatsen der, hvor der vurderes at være et stort potentiale for CO2reduktion samt for at opbygge modstandsdygtighed og reducere sårbarheden over for
påvirkninger af klimaforandringer, og hvor der samtidig er positive effekter og merværdier, der
kommer borgerne i Sorø Kommune til gavn. Eksempler på særligt prioriterede tiltag er blandt
andet:
Frivillig udtagning af lavbundsjorde gennem Grøn Trepart, som bidrager til betydelige
reduktioner af drivhusgasudledninger samt forbedringer af natur, vandmiljø og

biodiversitet.
Skovrejsning – plangrundlag og dialog via Grøn Trepart med henblik på at øge CO2optag, styrke drikkevandsbeskyttelse og skabe rekreative værdier.
Udbygning af cykelstier med fokus på bynære, sikre forbindelser, som kan fremme grøn
mobilitet og reducere transportrelaterede udledninger. Bidrager til forbedret folkesundhed
gennem øget brug af aktiv transport samt renere luft og mindre støj.
Borgerrettet kampagne om udfasning af olie- og gasfyr, der understøtter borgernes
omstilling til mere klimavenlige opvarmningsformer og potentielt lavere energiudgifter for
borgere og virksomheder.
Udfasning af den sidste del af de fossile brændsler i fjernvarmen i samarbejde med Sorø
Fjernvarme for at sikre en endnu mere klimavenlig energiforsyning. Bidrager også
potentielt til lavere energiudgifter for borgere og virksomheder.
Konvertering af de tilbageværende kommunale naturgasfyr til fossilfri opvarmning som en
del af kommunens rolle som foregangsaktør.
Etablering af endnu flere solceller på kommunale bygninger, der kan reducere
kommunens eget energiforbrug og samtidig bidrage til lokal vedvarende
energiproduktion.
Ansættelse af en klimatilpasningsmedarbejder/koordinator, som kan understøtte, at
klimaplanens mål og tiltag ift. klimatilpasning indfries. Klimatilpasningstiltag kan bidrage til
mange potentielle merværdier, som styrket biodiversitet, rekreative tiltag, grønne
åndehuller mv.
Forslag til særligt prioriterede tiltag fremgår af bilag 5.
Forbrugsbaserede udledninger
Beregninger viser, at udledningen fra forbrug er estimeret til cirka 9,5 ton CO2-ækvivalenter
(CO2e) pr. borger i Sorø Kommune (se bilag 6: Forbrugsbaseret opgørelse for Sorø
Kommune). Store dele af disse udledninger stammer fra følgende forbrugskategorier:
Bolig og byggeri
Transport
Fødevarer
Til de førnævnte 3 klimamøder for borgerne var netop disse temaer på dagsordenen, hvor
borgerne delte egne erfaringer og kom med forslag til, hvordan vi i fællesskab kan skabe bedre
vilkår for borgernes omstilling til en grønnere hverdag.
Det er et nyt certificeringskrav fra C40, at kommunen skal have en vision for og arbejde med
forbrugsudledninger både inden for og uden for kommunegrænsen, og at der indgår strategier
for to udvalgte forbrugskategorier. Som følge heraf anbefaler fagcenter Teknik, Miljø og Drift, at
Sorø Kommune udvælger bolig og byggeri og mobilitet som de to forbrugskategorier, som vi
arbejder videre med. Forbrugskategorien bolig og byggeri indgår i klimaplanens tema 4:
Byggeri, ressourcer og affald og er et område, der blandt andet knytter sig til kommunens

planstrategi, som er under udvikling, hvorfor klimaplanens retning herfor afventer den politiske
behandling og beslutning herom. Dette gælder delvist også for transportområdet ift. hensynet til
mobilitet i byplanlægning, hvor Transport og Mobilitet indgår som klimaplanens tema 2.
Sorø Kommunes handlemuligheder varierer alt efter, hvilken rolle vi har. Vores største
handlerum for at omsætte klimahandlinger er som organisation på områder, hvor vi kan træffe
beslutninger om egne udledninger. De indsatser, hvor vi fungerer som samarbejdspartner,
facilitator og formidler, er imidlertid de indsatser, hvor potentialet for CO2-reduktion er størst,
eller klimarobustheden kan øges mest. Derfor har vi med den reviderede klimaplan skærpet
fokus på samarbejde, partnerskaber og vidensdeling. Vi har ligeledes indarbejdet et tydeligt
fokus på lokale fællesskaber, klimadannelse og klimahandling for at fremme mulighederne for,
at borgerne kan handle (se bilag 2/Tema 6: Klimahandling og klimadannelse).

Forslag til reviderede målsætninger for CO2-reduktion og klimatilpasning
Følgende overordnede målsætninger for CO2-reduktioner foreslås indarbejdet i den reviderede
klimaplan:
På kort sigt: Målsætningen om 70 procent CO2-reduktion i 2030 foreslås hævet til 75
procent CO2-reduktion.
Bilag 7 med scenarienotatet for Business-as-Usual og tiltag viser, at Sorø Kommune kan nå
dette mål i 2030 ved implementering af de tiltag, der er beskrevet i tiltagskataloget (jf. bilag 2,
del 3 og bilag 8: Udfoldet tiltagskatalog).
På mellemlangt sigt: Målsætning om 85 procent CO2-reduktion i 2035 (nyt delmål).
På langt sigt: Målsætning om CO2-neutralitet fremrykkes fra 2050 til 2045.
Den overordnede målsætning for klimatilpasning er, at Sorø Kommune skal arbejde hen imod
at blive en mere klimarobust kommune og hermed sikre, at vi passer bedst muligt på
kommunens borgere, bygninger, anlæg og faciliteter mv. Dette ved at undersøge kortlagte
risikoområder nærmere og have fokus på de mere sårbare befolkningsgrupper. Samtidig ved at
planlægge klogt, så vandhåndtering og klimatilpasning indtænkes tidligt i planlægningen med
fokus på multifunktionelle løsninger og rekreative områder.
De foreslåede målsætninger for henholdsvis CO2-reduktion og klimatilpasning bygger på
opdaterede data for CO2-reduktion for Sorø Kommune fra 2024. Se bilag 7 og 9, der
omhandler Energi og CO2-opgørelser for Sorø Kommune som geografisk område og seneste
viden om udledninger og reduktionspotentialer. Målsætninger inden for klimatilpasning bygger
på en risikokortlægning og -vurdering ift. risikoen ved ekstreme vejrhændelser i dag og i
fremtiden (se bilag 10: Risikokortlægning - Klimatilpasning).
I forhold til CO2-udledningen for Sorø Kommune som geografi knytter de største udledninger
sig til:
Transport og mobilitet (40 procent)
Landbrug og arealanvendelse (36 procent)

Energi (21 procent)
I bilag 11 indgår et samlet overblik over målsætningerne i den nuværende klimaplan/Klimaplan
1.0 og forslag til målsætninger i den reviderede klimaplan/Klimaplan 2.0 for såvel CO2reduktion som klimatilpasning.

Tematisk struktur i klimaplanen
Klimaplanen foreslås struktureret i færre og mere sammenhængende temaer (8 mod tidligere
De foreslåede temaer i den reviderede klimaplan er: 1. Energi, 2. Transport og mobilitet, 3.
Landbrug og arealanvendelse, 4. Byggeri, ressourcer og affald, 5. Kommunen som
organisation, 6. Klimahandling og klimadannelse, 7. Virksomheders grønne omstilling og 8.
Klimatilpasning.

Forslag til revideret tiltagskatalog
I forhold til Klimaplan 1.0’s tiltag til CO2-reduktion udgår nogle tiltag, og nye tiltag foreslås
tilføjet. Klimatilpasningsområdet har fået et forstærket fokus, som medfører nye og omskrevne
tiltag. Dette skyldes krav om et større fokus på klimatilpasning ift. at få recertificeret Klimaplan
2.0 samt et øget behov for fokus på klimatilpasning, hvis vi skal sikre en klimarobust kommune
i fremtiden.
Beregninger af de estimerede reduktioner viser:
2030: Udledningen reduceres med cirka 72 procent i Business-as-Usual-scenariet og 80
procent i tiltagsscenariet.
2035: Udledningen reduceres med cirka 79 procent i Business-as-Usual-scenariet og 86
procent i tiltagsscenariet.
2045: Udledningen reduceres med cirka 83 procent i Business-as-Usual-scenariet og 94
procent i tiltagsscenariet.
Der vil fortsat være en restudledning i forhold til ovenstående målsætninger, særligt fra for
eksempel landbrug.
Klimaplanen forudsætter løbende opfølgning og udvikling af nye tiltag, der indhenter
restudledningen.
Forslag til et revideret tiltagskatalog for CO2-reduktion og klimatilpasning indgår i klimaplanens
del 3, vedlagt i bilag 2, samt udfoldet i bilag 8.

Prioriterede indsatser og økonomi for klimatrappen
Til implementering af klimaplanen i Sorø Kommune er der afsat 2 mio. kr. årligt, også kaldet
Klimatrappen. Heraf er de 1,3 mio. kr. prioriteret varigt til ét årsværk til klimakoordinator, ét

årsværk til lavbundsindsatsen samt 0,3 mio. kr. til energirådgivning i samfinansiering med Sorø
Fjernvarme.
Der fremlægges årligt en sag til Klima, Miljø og Planudvalget, hvor de endnu ikke prioriterede
midler prioriteres for det kommende år. En sag med forslag til prioritering af midlerne for 2027
fremlægges til politisk behandling i oktober 2026.

Opfølgning på klimaplanen
Klimaplanen revideres hvert femte år. Effekten af klimaindsatsen evalueres, og fremdrift og
behov for ændringer som følge af ændrede forudsætninger, rammebetingelser, nye teknologier
og lignende danner grundlag for den nye klimaplan.
Der rapporteres årligt en status på klimaindsatsen til Klima, Miljø og Planudvalget. Denne
status følger op på fremdrift og effekt af klimaindsatsen og bygger på et system til monitorering,
evaluering, rapportering og læring af erfaringer (MERL) fra implementering af klimatiltagene.
Klimaplanen tilpasses i forbindelse med statusopdateringerne om nødvendigt. Det år, hvor den
næstkommende klimaplan vedtages politisk, afløses den årlige rapportering af politisk
inddragelse i revisionen, hvor også status på klimaarbejdet indgår.
Parallelt med at forslag til revideret klimaplan sendes i offentlig høring, vil planen ligeledes
være til gennemgang med henblik på certificering hos C40 via Concito, herunder en detaljeret
redegørelse for implementering af prioriterede handlinger. Ændringer som følge af den
offentlige høring tages naturligvis med ind i den endelige godkendelse.
Efter endelig politisk vedtagelse af klimaplanen, forventeligt i december 2026, vil den blive
layoutet. Formålet er at gøre klimaplanen tilgængelig og vedkommende for flest muligt.

Økonomiske og andre væsentlige konsekvenser
I forslag til revideret klimaplan for Sorø Kommune kan hovedparten af de tiltag, der foreslås,
ske inden for budgetrammen. Der er dog også tiltag, som vil kræve en tilførsel af ekstra
økonomi for at kunne gennemføres, og dette vil ske som budgetønske i forbindelse med de
årlige budgetforhandlinger. Til Budget 2027 er der således fremsat budgetforslag på ½ årsværk
til klimatilpasningsopgaven.
Samlede økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) til budgetønske til Budget 2027:

Halvt årsværk til
klimatilpasning

Udvalg

Politik-område

ØKU

Adm.
miljøbeskyttelse

Bevilling i alt

Kassebeholdning

Finansiering i alt

*Note* "+" = merudgift/mindreindtægt og "-" = mindreudgift/merindtægt

Lovgrundlag
Kommunale klimaplaner er ikke lovpligtige, men udspringer af klimaloven.
Miljøvurdering
Administrationen har vurderet, at Klimaplanen 2025-2050 ikke er omfattet af
miljøvurderingsloven, idet den ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser efter
reglerne i miljøvurderingslovens § 2 eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et
internationalt naturbeskyttelsesområde. Se nærmere redegørelse i bilag 12.

Høring
Der er gennemført inddragelse gennem Borgernes klimamøder i april 2026 – de i alt tre
borgermøder blev afholdt i henholdsvis Stenlille, Dianalund og Sorø.
Forslag til Klimaplan 2.0 sendes i offentlig høring i fire uger i efteråret 2026 (uge 39-42).