På dagsordenen 4. november, Familier, Børn og Læring, Stevns
Skitseforslag til udvidelse af Bulderbo - Beslutning
Udvalget for Familier, Børn og Læring besluttede på mødet den 7. oktober 2026 at sende skitseforslaget med en tilbygning på fire stuer til Bulderbo daginstitution i høring hos forældrebestyrelse og relevante MED-udvalg.
Skoler og børnÆldre og sundhed
Kort fortalt
- Hvem
- Familier, Børn og Læring, Stevns Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. høringssvarene tages til efterretning.
2. skitseforslaget vedtages endeligt og projektet sættes i gang.
Beskrivelse af sagen
Historik
I december 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte arbejdet med at udvide
kapaciteten i Bulderbo dagtilbud på baggrund af forventede kapacitetsudfordringer i
Hårlevområdet. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor at igangsætte udarbejdelsen af et
skitseforslag for en tilbygning med tre stuer samt at nedlægge den eksisterende pavillon.
På mødet i september 2026 blev Udvalget for Familier, Børn og Læring præsenteret for en
opdateret prognose for kapacitet og kapacitetsudnyttelse på dagtilbudsområdet. Prognosen
viste, at der fortsat er ledig kapacitet flere steder i kommunen, men at kapaciteten ikke
er placeret i samme geografiske områder som den forventede efterspørgsel. Særligt i
Hårlev forventes et stigende og mere langsigtet pres på kapaciteten, end tidligere prognoser
har vist,
hvilket betyder at den nuværende udvidelse med 3 stuer i Bulderbo ikke vil
kunne imødekomme kapacitetsbehovet alene. Samtidig peger prognosen på, at der også
fremadrettet vil være ledig kapacitet i andre dele af kommunen.
På baggrund af prognosen bad udvalget for Familier, Børn og Læring forvaltningen om at
undersøge muligheden for at udvide projektet med yderligere en stue, så tilbygningen omfatter
fire stuer. Samtidig bad udvalget om at få belyst udviklingen i børnetallet ved Klippinge
Børnecenter og konsekvenserne af at tilknytte Klippinge til Hotherskolens distrikt.
På baggrund af dette besluttede Udvalget for Familier, Børn og Læring den 7. oktober 2026 at
arbejde videre med en udvidelse af Bulderbo med fire stuer. Samtidig blev det besluttet, at
Klippinge Børnecenter skal indgå som bufferkapacitet ved et yderligere kapacitetspres i
Hårlevområdet, og at der skal igangsættes en analyse af, hvad det betyder for Klippinge
Børnecenter, og hvordan man bedst mulig kan sikre fremtidig bæredygtighed her. Derudover
skal der fortsat arbejdes for en langsigtet sikring af dagtilbudskapaciteten i hele kommunen,
hvor Hårlevs kapacitet indgår som ét vigtigt element.
Udvalget besluttede samtidig at sende skitseforslaget til en udvidelse med fire stuer i høring
hos Forældrebestyrelsen og relevante MED-udvalg. Disse høringsforslag fremlægges i bilaget
’Høringssvar samlet’.
Sagen i Familier, Børn og Læring den 7. oktober 2026 er vedlagt i bilag.
Skitseforslagets rammer
I juni 2026 tog Udvalget for Familier, Børn og Læring stilling til placering af tilbygningen i
Bulderbo. Udvalget besluttede, at tilbygningen skal opføres på institutionens eksisterende
matrikel, i forlængelse af den nuværende vuggestue.
Samtidig blev det besluttet, at institutionens fremtidige legeplads planlægges på nabomatriklen.
Denne løsning forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan for nabomatriklen. Udvalget
besluttede, at byggeriet ikke skal afvente den ny lokalplan, men at en planproces igangsættes
hurtigst muligt.
Status er, at planprocessen stadig afventer igangsættelse.
I skitseforslaget er der lagt vægt på at skabe gode og funktionelle rammer for børnenes læring,
trivsel og udvikling samt et godt arbejdsmiljø for institutionens medarbejdere. Se skitseforslaget
i bilag.
Den skitserede tilbygning – herunder konsekvenser ift. kapacitet og økonomi, er yderligere
beskrevet i sagen hos Familier, Børn og Læring fra den 7. oktober.
Høring
Skitseforslaget har været sendt i høring hos forældrebestyrelse og relevante MED-udvalg i
perioden 19. oktober til den 1. november 2026. Høringssvarene vedlagt sagen.
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan for nabomatriklen vil der desuden blive
gennemført en offentlig høringsproces efter planlovens bestemmelser.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.
Kilde: Stevns Kommune, Familier, Børn og Læring, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.