Spring til indholdet
Stevns
Skift kommune
KøbenhavnStevnsAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Familier, Børn og Læring, Stevns

Renovering af klimaskærm på Laden i Hårlev - Beslutning

I forbindelse med budgetaftalen for 2026-2029 blev det besluttet at afsætte midler til renovering af klimaskærmen på Laden i Hårlev, som rummer en ungecafé og SFO2.

Klima og grøntBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Familier, Børn og Læring, Stevns Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på stevns.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at
1. udvalget for Familier, Børn og Læring godkender forslaget om, at der igangsættes en
analyse af behovet for lokaler i en situation med en tilbudsvifte, der udvikler sig på
børne- og ungeområdet. Analysen skal afdække Ladens fremtidige anvendelse;
herunder nuværende og fremtidige lokalebehov samt mulighederne for en mere
hensigtsmæssig udnyttelse af lokalerne.

Beskrivelse af sagen
I forbindelse med budgetaftalen for 2026-2029 blev aftaleparterne enige om, at der ultimo
2025/primo 2026 skulle igangsættes en renovering af klimaskærmen på Laden i Hårlev, som
dels rummer en af Ungdomsskolens ungecafeer og SFO2 på Hotherskolen. Udvalget blev på
udvalgsmødet i november 2025 præsenteret for et forslag til en tids- og procesplan for arbejdet
med klimaskærmen på Laden. Udgiften til renoveringen af klimaskærmen blev anslået til at
udgøre ca. 3 mio. kr. (jævnfør bilag 1).
Forvaltningens gennemgang af Laden i 2024 viste, at bygningen også indvendigt har et

betydeligt vedligeholdelses- og renoveringsbehov (jævnfør bilag 2). Der er blandt andet behov
for maling af vægge, nye gulvbelægninger i stueetagen, udskiftning af lysarmaturer,
efterisolering af ydervægge og loftkonstruktion samt udbedring af forhold vedrørende flugtveje
og sanitære installationer. Der er ikke afsat midler til disse arbejder i det estimerede budget på
ca. 3 mio. kr. Selvom bygningen fortsat kan anvendes til det nuværende formål, vurderes den
ikke umiddelbart at kunne bringes i spil til andre formål uden væsentlige investeringer.
Derudover lever bygningen på flere områder ikke op til gældende bygningsreglement, og
bygningens stand medfører forhøjede driftsomkostninger.
Som følge af flytningen af Stevns Dagskole er der blevet ledige lokaler på Hotherskolen, og
disse har efterfølgende indgået i overvejelserne om håndtering af kapacitetsudfordringerne på
dagtilbudsområdet. Udvalget for Familier, Børn og Læring traf på udvalgsmøde i oktober
beslutning om udvidelse af Bulderbo som den foretrukne løsning, og dette har givet anledning
til fornyede overvejelser om udnyttelsen af Hotherskolens samlede bygningsmasse; herunder
om de ledige lokaler kan anvendes til SFO-aktiviteter og ungecafe, som i dag er placeret i
Laden.
Grundet en række nye initiativer står børne- og ungeområdet overfor flere kommende
udviklingstiltag, som forventes at få betydning for de fremtidige lokalebehov. Helhedsplanens
fokus på at styrke et nærhedsprincip på skoleområdet skal udmøntes, der ses en stigende
efterspørgsel efter at udvikle nye lokale mellemformstilbud og specialiserede tilbud til børn og
unge, der i højere grad kan understøtte børn og unge i kommunens egne tilbud og rammer.
Forvaltningen vurderer derfor, at spørgsmålet om Ladens fremtidige anvendelse med fordel
kan indgå i en bredere analyse af lokalebehovet på børne-og ungeområdet.
Analysen skal blandt andet belyse mulighederne for en mere effektiv udnyttelse af
eksisterende lokaler og matrikler på tværs af børne- og ungeområdet; herunder mulighederne
for at samle aktiviteter, udvide eksisterende tilbud mv. Analysen skal endvidere tage højde for
de kapacitets- og lokalebehov, som følger af helhedsplanen på specialundervisningsområdet,
udviklingen af nye tilbud samt ambitionen om at kunne rumme flere børn og unge i egne tilbud.
I den forbindelse foreslår forvaltningen, at mulighederne for at flytte Ladens nuværende
aktiviteter indgår som en del af den samlede analyse, inden der tages stilling til eventuelle
større investeringer i bygningen. Dette vil sikre, at kommende investeringer i bygningsmassen
sker på et langsigtet og strategisk grundlag og understøtter den samlede udvikling af børne- og
ungeområdet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.

Kilde: Stevns Kommune, Familier, Børn og Læring, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.