På dagsordenen 11. november, Børne- og uddannelsesudvalget, Struer
Budget og takster for den kommunale dagpleje i 2027 (BU - ØK - BY)
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER at den nye ressourcemodel for den kommunale dagpleje godkendes med virkning fra budgetåret 2027 at budgettildelingen fremadrettet sker med udgangspunkt i antallet af dagplejere at taksterne for dagplejen godkendes i henhold til bilag 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på struer.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at den nye ressourcemodel for den kommunale dagpleje godkendes med virkning fra
budgetåret 2027
at budgettildelingen fremadrettet sker med udgangspunkt i antallet af dagplejere
at taksterne for dagplejen godkendes i henhold til bilag 1.
Sagsfremstilling
Den kommunale dagpleje oplever et faldende børnetal, hvilket påvirker aktivitetsniveauet og
dermed de økonomiske rammer for området. Den nuværende ressourcemodel er i høj grad
aktivitetsbaseret og reducerer budgettildelingen i takt med faldende indskrivning af børn.
Modellen tager imidlertid ikke fuld højde for dagplejens faste driftsomkostninger.
En væsentlig udfordring er, at lønudgiften til en dagplejer i praksis er den samme, uanset om
den enkelte dagplejer har to, tre eller fire indskrevne børn. Når antallet af børn falder,
reduceres budgetgrundlaget således hurtigere end de faktiske udgifter, hvilket medfører et
strukturelt pres på økonomien i den kommunale dagpleje.
For at skabe en mere robust og bæredygtig økonomisk styring af området har administrationen
udarbejdet en ny ressourcemodel, som i højere grad afspejler dagplejens strukturelle vilkår.
Den nye ressourcemodel indebærer, at dagplejedistrikterne fremover tildeles budget med
udgangspunkt i antallet af dagplejere frem for antallet af indskrevne børn. Herved skabes der
bedre sammenhæng mellem de økonomiske rammer og de faktiske løn- og driftsmæssige
omkostninger.
Udover lønudgifter til dagplejere tildeles dagplejedistrikterne budget til øverste ledelse,
pædagogisk ledelse, administration samt øvrige driftsudgifter, herunder pædagogiske
materialer og aktiviteter.
Den nye ressourcemodel indebærer samtidig, at der ikke længere foretages løbende
ressourcetilpasninger på baggrund af det faktiske antal indskrevne børn. Herved undgås, at
mindre udsving i børnetallet medfører løbende budgetmæssige reguleringer, som kan være
vanskelige at håndtere i en drift præget af betydelige faste omkostninger.
I stedet følger administrationen løbende udviklingen i kapacitet og efterspørgsel i samarbejde
med dagplejedistrikterne. Hvis udviklingen i børnetallet medfører behov for eksempelvis at
ansætte flere dagplejere eller foretage andre kapacitetsudvidelser, vil administrationen tilføre
de nødvendige budgetmidler til finansiering heraf. Tilsvarende vil kapaciteten blive tilpasset,
hvis efterspørgslen på længere sigt ændrer sig væsentligt.
Modellen giver dermed dagplejedistrikterne større budgetsikkerhed og bedre mulighed for at
planlægge driften på længere sigt, samtidig med at der fortsat sikres sammenhæng mellem
kapacitet, aktivitet og økonomi.
Regeringens børnepakke, som indgår i finanslovsforslaget og den kommende
dagtilbudsreform, tilfører samtidig yderligere midler til dagtilbudsområdet. Pakken afsætter
samlet set omkring 1,7 mia. kr. til området med særligt fokus på flere pædagogiske
medarbejdere og en reduktion af forældrebetalingen.
Som følge heraf sænkes det maksimale loft for forældrebetaling fra 25,0 pct. til 21,3 pct. fra
2027 også for dagplejen. Ved beregningen af forældretaksterne for 2027 er der derfor taget
udgangspunkt i den nye maksimale forældrebetalingsandel på 21,3 pct.
På baggrund af ovenstående er taksterne for dagplejen for 2027 beregnet og fremgår af bilag
Mette Juulsgaard Langhoff deltager i behandling af punktet.
Økonomi
Overgangen til den nye ressourcemodel indebærer en årlig merudgift på 0,825 mio. kr.
sammenlignet med den nuværende model.
Merudgiften kan finansieres inden for dagplejeområdets egen økonomi ved anvendelse
af midler fra dagplejens ressourcetilpasningskonto.
Kilde: Struer Kommune, Børne- og uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.