På dagsordenen 11. november, Børne- og uddannelsesudvalget, Struer
Budget og takster for SFO, førskole og klub i 2027 (BU - ØK - BY)
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER at ressourcebeløbet for børn i førskoleperioden fra maj til juli fastsættes svarende til ressourcebeløbet for børnehavebørn at takster for førskole, SFO og klub for 2027 godkendes i henhold til bilag 1
Skoler og børnBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på struer.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at ressourcebeløbet for børn i førskoleperioden fra maj til juli fastsættes svarende til
ressourcebeløbet for børnehavebørn
at takster for førskole, SFO og klub for 2027 godkendes i henhold til bilag 1
Sagsfremstilling
Som led i arbejdet med budgetlægningen for 2027 skal der tages stilling til budget og takster
for førskole, SFO og klubtilbud gældende fra 1. januar 2027.
Minimumsnormeringer i førskoleperioden
Regeringen har fremsat forslag til lovændring, som indebærer, at minimumsnormeringerne
fremover skal følge børnene, uanset om de starter i SFO før skolestart eller forbliver i
daginstitutionen frem til første skoledag. Lovændringen forventes at træde i kraft fra 2027.
Lovændringen vil medføre, at kommunerne fremover skal sikre en minimumsnormering
svarende til mindst ét pædagogisk personale pr. seks børn i forårs-SFO. Kravet om
minimumsnormering vil alene gælde for børn indskrevet i forårs-SFO og ikke for øvrige børn i
SFO.
Normeringen vil blive opgjort som forholdet mellem det samlede antal børn i forårs-SFO og de
samlede fuldtidsomregnede personaleressourcer, som kommunen har planlagt til pædagogiske
opgaver i forårs-SFO. Opgørelsesperioden vil omfatte perioden fra opstart af forårs-SFO til og
med juni måned, idet juli måned er præget af sommerferieafvikling og derfor ikke indgår i
opgørelsen.
For at kunne dokumentere overholdelsen af minimumsnormeringskravet skal kommunerne
årligt opgøre normeringen på kommuneniveau. Opgørelsen skal blandt andet indeholde
antallet af fuldtidsomregnede børn og pædagogiske personaleressourcer i forårs-SFO.
Oplysningerne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Administrationen vurderer, at den mest hensigtsmæssige model til implementering af
minimumsnormeringskravet er at lade ressourcebeløbet pr. barn følge med fra børnehaven til
førskoleforløbet i SFO-regi i hele førskoleperioden fra maj til juli. Dermed sikres de nødvendige
ressourcer til at understøtte de lovmæssige krav til normering og den pædagogiske indsats i
perioden.
Det årlige ressourcebeløb pr. førskolebarn vil udgøre 32.744 kr. i 2027 baseret på den
oprindelige model, mens det årlige ressourcebeløb pr. børnehavebarn vil udgøre 91.047 kr. i
2027. Implementeringen af de nye krav indebærer, at ressourcetildelingen til førskolebørn
forhøjes til samme niveau som for børnehavebørn i førskoleperioden.
Forældrebetalingstaksten i førskoleperioden foreslås fastsat til samme niveau som taksten for
en børnehaveplads. Taksten svarer til 21,3 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter og er
fastsat inden for de gældende regler for forældrebetaling.
Takster for SFO og klub i 2027 er beregnet efter samme principper som tidligere.
Det samlede forslag til takster for førskole, SFO og klub for 2027 fremgår af vedhæftede bilag
Mette Juulsgaard Langhoff deltager i behandling af punktet.
Økonomi
Implementeringen af minimumsnormeringer i førskoleperioden medfører en samlet
merudgift på 1,9 mio. kr. årligt. Kommunen har modtaget et statsligt tilskud på 1,05 mio.
kr. til finansiering af de nye lovkrav.
Den resterende finansiering på 0,85 mio. kr. kan dækkes af SFO-områdets
ressourcetilpasningskonto.
Kilde: Struer Kommune, Børne- og uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.