På dagsordenen 11. november, Teknik-, miljø- og klimaudvalget, Struer
Godkendelse af takster for Livbjerggård Strands Vandværk 2027 (TMK)
Livbjerggård Strands Vandværk har indsendt takster for anlægs- og driftsbidrag på drikkevand for 2027 til kommunal godkendelse. Almene vandforsyninger skal hvert år have godkendt takster af kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik-, miljø- og klimaudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på struer.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at taksterne for Livbjerggård Strands Vandværk 2027 godkendes.
Sagsfremstilling
Byrådet skal i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1 godkende taksterne for anlægs- og
driftsbidrag for almene vandforsyningsanlæg.
Livbjerggård Strands Vandværk er ikke omfattet af vandsektorloven og kravet om fastsættelse
af prisloft fra Forsyningssekretariatet. Byrådet kan undlade at godkende taksterne, hvis de
mener, at taksterne ikke med rimelighed kan godkendes.
Almene vandforsyningsanlæg skal have godkendt takster hvert år, også selvom taksterne er
uændrede. Takster, som ikke er godkendt, kan ikke opkræves. Forbrugerne kan således
nægte at betale opkrævning for ikke-godkendte takster og kan ligeledes kræve at få
tilbagebetalt allerede betalte takster, som ikke har været gyldige. Da takster for Livbjerggård
Strands Vandværk stiger med mere end 5 %, skal de behandles af teknik-, miljø og
klimaudvalget, jf. kompetenceplanen.
Vandværket forsynede i 2025 173 ejendomme.
Vandværket har sendt takstblad for 2027 til godkendelse (bilag 1). Vandværkets seneste
godkendte takstblad er fra 2026 (bilag 2).
Af fremsendte takstblad for 2027 fremgår det:
at den faste afgift er uændret i forhold til forrige takstblad
at kubikmeterprisen er steget fra 5 kr. til 10,32 kr. svarende til en stigning på 106,4 %
siden sidste godkendte takstblad.
Administrationen har foretaget den obligatoriske legalitetskontrol af fremsendte materiale,
herunder budget, regnskab, investeringsplan og overholdelse af hvile-i-sig-selv-princippet.
Administrationen vurderer, at takststigningen er acceptabel.
Lovgrundlag
Vandforsyningsloven (LBKG nr. 1149 af 28/10/2024).
Jf. kompetenceplanen har byrådet overdraget kompetencen til godkendelse af taksterne for
anlægs- og driftsbidrag for almene vandforsyningsanlæg til teknik-, miljø og klimaudvalget, når
takstændringerne er større end 5 %.
Kilde: Struer Kommune, Teknik-, miljø- og klimaudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.