Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Svendborg

Prioritering af lokalplaner august 2026

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, At følgende lokalplaner prioriteres til igangsættelse i løbet af 2. halvår af 2026: en lokalplan for en ny højspændingsstation nordøst for Svendborg en lokalplan for omdannelse af Hesselager Plejecenter til boliger en lokalplan for et nyt boligområde i Ollerup At beslutte en hensigtserklæring om, at prioritere en lokalplan for Anne Hvides Gaard, når museet har fundet en køber til ejendommen.

BoligerByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget godkendte indstillingen, med bemærkning om at der skal sættes gang i en dialog med interessenter omkring udviklingen af Lundeborg havn i løbet af efteråret. Dialogen skal skabe grundlag for igangsættelse af en lokalplan for området i løbet af.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

At følgende lokalplaner prioriteres til igangsættelse i løbet af 2. halvår af 2026:
en lokalplan for en ny højspændingsstation nordøst for Svendborg
en lokalplan for omdannelse af Hesselager Plejecenter til boliger
en lokalplan for et nyt boligområde i Ollerup

At beslutte en hensigtserklæring om, at prioritere en lokalplan for Anne Hvides
Gaard, når museet har fundet en køber til ejendommen.

Sagsfremstilling

Der har igennem en årrække været flere ønsker til nye lokalplaner end der umiddelbart kan
imødekommes, hvorfor det er aftalt, at udvalget halvårligt prioriterer, hvilke lokalplaner, der skal
prioriteres ressourcer til at udarbejde.
Indkomne lokalplanønsker prioriteres efter kriterier beskrevet i bilag 1 (Bilag 1:
Prioriteringskriterier for lokalplaner).
Plan- og Lokalsamfundsudvalget har allerede forud for denne dagsorden prioriteret tre
lokalplaner til igangsættelse i andet halvår for 2026. Herudover anbefaler administrationen
prioritering af yderligere 3 lokalplaner, så følgende 6 lokalplaner bliver prioriteret til
igangsættelse i løbet af andet halvår af 2026.

en lokalplan for Kobberbækken etape 3
en lokalplan for Østre Havn
en lokalplan for en dagligvarebutik i Østre Bydelscenter
en lokalplan for en ny højspændingsstation nordøst for Svendborg
en lokalplan for omdannelse af Hesselager Plejecenter til boliger

en lokalplan for et nyt boligområde i Ollerup

Kobberbækken
Et flertal i Plan- og Lokalsamfundsudvalget (6 for – 3 imod) besluttede den 3. marts 2026 at
prioritere udarbejdelsen af en lokalplan for Kobberbækken – Øverste Ørkilds Mølle under
forudsætning af, at der afsættes anlægsmidler i Budget 2027. Lokalplanen er således allerede
prioriteret og indgår i de planer, der skal igangsættes i løbet af andet halvår af 2026.
Østre Havn
Et flertal i Kommunalbestyrelsen (18 for – 6 imod - 5 undlod) besluttede den 26. maj 2026, at
der skal indgås en aftale med DLG om håndtering af bygningerne på Østre Kaj i forbindelse
med DLG’s fraflytning fra området. Beslutningen forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan,
der sætter rammerne for den fremtidige anvendelse i området. Herunder hvilke bygninger, der
skal bevares og hvilke bygninger, der gives mulighed for at nedrive.
Dagligvarebutik i forbindelse med Østre Bydelscenter
Et flertal i Plan- og Lokalsamfundsudvalget (7 for – 1 imod – 1 undlod) besluttede den 24. juni
2026 at prioritere udarbejdelsen af en lokalplan for en dagligvarebutik ved Nyborgvej.
Kommuneplanen giver mulighed for at etablere yderligere 2.600 m² detailhandel i Østre
Bydelscenter, og dermed er det muligt at placere en ny dagligvarebutik i området. Det er dog
vanskeligt at placere en ny butik inden for den gældende afgrænsning, hvorfor der er behov for
både et kommuneplantillæg og en ny lokalplan.
En enig Kommunalbestyrelse besluttede den 3. juni 2025 i forbindelse med vedtagelse af
Kommuneplan 2025-2037, at en udvidelse af Østre Bydelscenter kan muliggøres med et
kommuneplantillæg.
En ny højspændingsstation nordøst for Svendborg
Energinet har som en del af udbygningen af elnettet brug for at udvide og opgradere den
nuværende hovedtransformerstation. Der er ikke plads til at udvide på den nuværende
placering på Faaborgvej. Energinet ønsker derfor at placere en ny hovedtransformer nordøst
for Svendborg by, hvilket kræver ny planlægning.
Omdannelse af Hesselager Plejecenter til boliger
Hesselager Plejecenter lukkede som plejecenter i april 2026. En enig kommunalbestyrelse
godkendte den 27. januar 2026, at administrationen i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger
skulle arbejde videre med frasalg, nedrivning og genopførelse af 30 nye boliger. Omdannelse
af plejecentret til boliger forudsætter en ny lokalplan.
Boligområde i Ollerup
Grundejer ønsker at udvikle området med mindre boliger (tæt-lav). Området er udpeget som
rækkefølge 1 i Kommuneplanen 2025-2037. Der er god efterspørgsel på mindre boliger i
Ollerup, og der er allerede ønske om at igangsætte planlægning for naboområdet, som er
udpeget som boligrækkefølge 2.
Ud over prioriteringen af lokalplaner til igangsættelse i 2. halvår af 2026 anbefaler

administrationen, at udvalget afgiver en hensigtserklæring om, at man har til hensigt at
udarbejde en ny lokalplan, når der er fundet en køber til Svendborg Museums ejendom, Anne
Hvides Gård, Fruestræde 3. Bygningen er fredet. Museet ønsker at afhænde ejendommen til
en ny ejer og dermed også en ny anvendelse, hvilket forudsætter en ny lokalplan.
Med prioriteringen af en lokalplan tages alene stilling til afsættelse af ressourcer til at arbejde
med lokalplanen. Prioriteringen indebærer ikke en stillingtagen til lokalplanens indhold,
herunder i hvilket omfang ansøgers ønske kan imødekommes; det følger på en efterfølgende
igangsættelsessag af lokalplanen.
Kommunen er ansvarlig for udarbejdelse af plangrundlaget, men bygherre skal bidrage med
teknisk bistand til arbejdet fx udarbejdelse af analyser, forslag til bebyggelsesplan o.l.
Planafdelingen har hidtil anvendt en samarbejdsaftale, som har været fremlagt for Plan- og
Lokalsamfundsudvalget den 28. juni 2022. Dokumentet er blevet opdateret og omdøbt til en
bygherreguide, som kan findes på hjemmesiden, se bilag 2 (bilag 2: bygherreguide). Det er en
forudsætning for igangsættelse af en lokalplan, at bygherre forpligtiger sig til at levere materiale
til brug for udarbejdelse af lokalplanen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger

CO2-Konsekvensvurdering
Ingen bemærkninger

Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Beslutning

Udvalget godkendte indstillingen, med bemærkning om at der skal sættes gang i en
dialog med interessenter omkring udviklingen af Lundeborg havn i løbet af efteråret.
Dialogen skal skabe grundlag for igangsættelse af en lokalplan for området i løbet af
John Arly Henriksen (A) var fraværende, som suppleant deltog Rasmus Schjødt Kold (A)

Kilde: Svendborg Kommune, Plan- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.