Vedtagelse af planlægning for blandet bolig- og erhverv på Kullinggade 29

Indstilling

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget
At vedtage kommuneplantillæg 2025.01 - Centerområde Kullinggade
At vedtage Lokalplan 689 Blandet bolig- og erhverv - Kullinggade 29, med den i
hvidbogen anbefalede ændring.
At udbygningsaftalen godkendes endeligt

Sagsfremstilling

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede på deres møde den 4. november 2025, at
igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan for blandet bolig- og erhverv på Kullinggade 29 (5
for - 2 imod).
Den 3. marts 2026 besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget at igangsætte udarbejdelsen af
et kommuneplantillæg for centerområde Kullinggade ved Baagøe og Riber (8 for - 1 imod).
Den 26. maj 2026 besluttede Kommunalbestyrelsen at sende forslag til Kommuneplantillæg
2025.01 og Lokalplan 689 i offentlig høring (25 for - 4 imod).
Planlægningens indhold
Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg 2025.01 (Bilag 1 - Kommuneplantillæg) muliggør Lokalplan 689 og
indeholder én ændring i forhold til den nuværende kommuneplanramme 01.01.C4.059:
Rammens særlige bestemmelser er tilføjet: ”Rammeområdet er ikke omfattet af de generelle
krav til biofaktor. I forbindelse med lokalplanlægning skal der foretages en konkret vurdering af
krav til biofaktor.”
Lokalplan
Lokalplan 689 (Bilag 2. Lokalplan 689, Blandet bolig- og erhverv - Kullinggade 29) har til formål
at muliggøre en tidssvarende udvikling, der balancerer hensynet til bevaring af kulturmiljøet
med nye byggemuligheder for op til ca. 9.500 m² bebyggelse. Planen skal skabe et attraktivt og
sammenhængende byområde, hvor nye byrum, adgangsforhold og en offentlig tilgængelig
havnepromenade binder området bedre sammen med Svendborgs havnefront. Planen
understøtter kommunens strategier for bymidtefortætning og udviklingen af Den Blå Kant.
Offentlig høring
Planforslagene har været i offentlig høring i perioden 27. maj til og med 25. juni 2026.
Der er i høringsperioden modtaget i alt seks høringssvar, heraf fem høringssvar fra borgere og
et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening. Resumé af og bemærkninger til
høringssvar fremgår af hvidbogen (Bilag 3. Hvidbog).
De fulde høringssvar fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Samlede høringssvar).
Høringssvarene fra borgerne omhandler primært:
Den planlagte bebyggelses højde, omfang og tilpasning til den eksisterende bystruktur
samt konsekvenser for udsigt, lysforhold, indblik og områdets karakter.
Trafikale forhold, herunder parkeringskapacitet, trafiksikkerhed og den forventede
trafikafvikling.
Klima- og miljøforhold, herunder undtagelsen fra kommuneplanens biofaktorkrav,
regnvandshåndtering, klimatilpasning og behovet for en samlet vurdering af planens
miljømæssige konsekvenser.
Den mulige etablering af en gang- eller broforbindelse over havnebassinet, herunder
realiserbarhed, planmaterialets beskrivelse af forudsætningerne og den betingede
udbygningsaftales indhold.
Teknisk infrastruktur, herunder spørgsmål om den eksisterende kloakkapacitets
tilstrækkelighed.
Ønske om ændringer af projektets udformning, herunder facadeudtryk og bevaring eller
fjernelse af eksisterende bygninger.

Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg omhandler primært:
Naturforhold, herunder om planforslaget bygger på et tilstrækkeligt oplyst grundlag

vedrørende forekomst af flagermus, samt ønske om supplerende undersøgelser og
eventuelle afværgeforanstaltninger.
Svendborg Kommune vurderer på baggrund af en besigtigelse og faglig gennemgang af
bygningerne, at de ikke rummer egnede yngle- eller rasteområder for flagermus, og at der
derfor ikke er behov for yderligere supplerende undersøgelser. Planen vurderes ikke at påvirke
områdets økologiske funktionalitet for flagermus eller beskyttede bilag IV-arter.
Et høringssvar om mulig etablering af en gang- eller broforbindelse over havnebassinet giver
anledning til ændring af Lokalplan 689, med en uddybning af lokalplanens redegørelse for
delområde C under ’By- og kulturmiljø’ side 50, hvor der tilføjes følgende tekst: ”Lokalplanen
fastlægger de planmæssige rammer for en eventuel offentlig gangforbindelse over
havnebassinet i form af et broanlæg. Den endelige placering og udformning af et broanlæg vil
bero på den efterfølgende udarbejdelse af et konkret projekt. Etablering af broanlæg
forudsætter de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, herunder tilladelse fra
Kystdirektoratet.”
Lokalplanen følges af en udbygningsaftale (Bilag 5 - Udbygningsaftale).

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter i forbindelse med planlægningen er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende
driftsramme.

CO2-Konsekvensvurdering
Planloven giver ikke mulighed for at stille krav til ny bebyggelses CO2 påvirkning, men
byggeloven stiller krav til ny bebyggelses forbrug af CO2-ækvivalenter.
Lokalplanen indeholder mulighed for fortætning af et eksisterende byområde og omdannelse af
et fredet område til ny anvendelse. Sammenholdt med nybyggeri på bar mark i samme
omfang, kan planlægningen give anledning til en mindre CO2 påvirkning. Realiseringen af
byggeriet vil have en CO2 påvirkning alt efter hvilken konstruktion og materialeanvendelse der
vælges.
Lokalplanområdets stationsnære beliggenhed forventes at mindske den fremtidige CO2
udledning fra transport.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Planloven

Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Beslutning

Udvalget godkendte indstillingen.

Liste Ø kunne ikke tilslutte sig indstillingen og afgav følgende mindretalsudtalelse:
Skjærbæks projekt på Baagøe og Riber grunden leverer ikke et retfærdigt bidrag til vores
fælles byudvikling. I et værdifuldt havnekulturmiljø sprænger det i skala, og højde,
vedtagne principper. Problematisk er også begrænsede offentlige adgangsforhold,
manglende trafikløsninger og dispensationer fra grønne krav i gældende
kommuneplan. Tilbage står kommunen med de trafikale konsekvenser og en regning for
udvikling af pakhusene.
John Arly Henriksen (A) var fraværende, som suppleant deltog Rasmus Schjødt Kold (A)