Evaluering af juniormesterlære og Erhvervslinje 2026

Indstilling

Direktionen indstiller,
At udvalget tager evalueringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede på udvalgsmødet d. 4. maj 2026 den
årlige fastsættelse af kommunale måltal for overgangen til ungdomsuddannelserne. Her
besluttede udvalget samtidigt at bestille en evaluering af juniormesterlærerordningen og
Erhvervslinjen på Vestermarkskolen.
Administrationen har i evalueringen lagt vægt på de indholdsmæssige og organisatoriske dele
af tilbuddene, ligesom der er lagt særlig vægt på juniormesterlære, herunder erfaringerne med
den politisk besluttede decentrale model. Det er blevet prioriteret at inddrage perspektiver fra
involverede parter, herunder elever, ledere, forældre og virksomheder.
Juniormesterlæreordningen og Erhvervslinjen på Vestermarkskolen har en del
indholdsmæssige fællestræk. Begge dele giver elever mulighed for at kombinere undervisning i
folkeskolens obligatoriske fag med praktik og praktiske undervisningsforløb.
Erhvervslinjen – historik
Erhvervslinjen på Vestermarkskolen blev i første omgang afprøvet som et pilotprojekt for en
mindre gruppe af skolens egne elever i skoleåret 2021/2022. Det blev på Børne-, Unge- og
Uddannelsesudvalgets møde d. 10. marts 2021 besluttet i enighed at udarbejde et budgettema
om oprettelse af en egentlig kommunal erhvervslinje for 8.-9. klassetrin, og linjen blev oprettet
med opstart i skoleåret 2022-2023. Sagen er vedlagt som bilag 1.
Erhvervslinjen kort
Lokalt tilbud i Svendborg Kommune placeret på Vestermarkskolen
8. og 9. klasseelever i Svendborg Kommune kan ansøge om plads
Der optages hvert år elever, så det samlede elevtal i 8. og 9. klasse ligger på 15-16
elever
Linjen kombinerer skole og praktik samt praktiske undervisningsforløb
Erhvervslinjen i tal:
Skoleår

Elevantal

Elevantal i alt

8.kl.: 10 (9 drenge, 1 pige)
9.kl.: 5 (5 drenge)

8.kl.: 2 (2 drenge)
9.kl.: 14 (12 drenge, 2 piger)

8.kl.: 6 (5 drenge, 1 pige)
9.kl.: 10 (3 drenge, 7 piger)

8.kl.: 6 (6 drenge)
9.kl.: 9 (4 drenge, 5 piger)

8.kl.: 7 (4 drenge, 3 piger)
9.kl.: 8 (8 drenge)

*Trukket i TEA. Alle træk er pr. 1. februar det pågældende skoleår, bortset fra 2026-2027. Her
er tallene trukket 8. oktober 2026
Vestermarkskolens ledelse giver udtryk for, at Erhvervslinjen henvender sig til en elevgruppe,
som efterspørger en mere gennemgribende praksisorienteret skolegang end den,
juniormesterlæreordningen tilbyder. Skolen fremhæver, at eleverne ofte har faglige, sociale
eller trivselsmæssige udfordringer og profiterer af tydelige rammer, et fælles elevfællesskab og
en tæt kobling mellem undervisning og praktik. Vestermarkskolen vurderer desuden, at
tilbuddet forudsætter relativt små hold og en høj grad af voksenkontakt, fleksibilitet og
individuel tilpasning af undervisningen for at understøtte elevernes motivation, deltagelse og
faglige progression. Målet er, at eleverne som minimum opnår de nødvendige faglige
kompetencer til at bestå dansk og matematik og dermed opfylder adgangskravene til en
erhvervsuddannelse. Skolen vurderer samlet set, at Erhvervslinjen og juniormesterlære
imødekommer forskellige elevbehov, og at den fortsatte søgning til Erhvervslinjen vidner om en
vedvarende efterspørgsel efter denne type tilbud.
Juniormesterlæreordning - historik
Juniormesterlæreordningen er en del af den nationale politiske aftale om Folkeskolens
Kvalitetsprogram, som blev indgået i marts 2024. Som et led i aftalen blev juniormesterlære
vedtaget ved lov med ikrafttrædelse den 1. januar 2025, så ordningen kunne iværksættes fra
og med skoleåret 2025/2026.
På et udvalgsmøde d. 5. marts 2025 besluttede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget i
enighed, at ordningen i Svendborg Kommune skulle organiseres ved, at alle folkeskoler tilbyder
elever at komme i juniormesterlære samtidigt med, at de bliver i stamklassen på egen skole.
Dette bl.a. med udgangspunkt i, at Svendborg Kommune med Erhvervslinjen allerede har et
centralt tilbud, der rummer flere af de samme indholdselementer som
juniormesterlæreordningen. Dog med den væsentlige forskel, at juniormesterlæreordningen et
lovsikret tilbud for alle elever, der ønsker det. Sagen er vedlagt som bilag 2.
Ordningen og ovenstående organisering blev indfaset i Svendborg Kommune fra og med
skoleåret 2025/2026.
Juniormesterlæreordningen kort
Lovsikret tilbud til alle 8. og 9. klasseelever

Kombinerer 3-4 dage i skole og 1-2 i praktik eller i praktiske undervisningsforløb
Eleven har som minimum dansk og matematik, oftest kombineret med engelsk og
fysik/kemi samt andre fag, der aftales med den enkelte elevs familie
Elever der ikke kan finde en praktikplads tilbydes praktiske undervisningsforløb. For
nuværende er dette tilbud placeret på Svendborg Ungdomsskole, hvor eleverne
modtager undervisningsforløb i et omfang, der svarer til den tid, de kunne have været i
praktik.
I Svendborg Kommune har Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget valgt en decentral
model, hvor alle skoler med udskoling tilbyder juniormesterlære.

Juniormesterlære i Svendborg i tal
Skoleår

Elevantal

Elevantal i alt

8.kl.: 4 (4 drenge)
9.kl.: 11 (8 drenge, 3 piger)

8.kl.: 12 (8 drenge, 4 piger)
9.kl.: 4 (4 drenge)

*Trukket i TEA d. 10. juni 2026
**Trukket i TEA d. 9. oktober 2026
Detaljer vedr. evalueringen
I evalueringen af juniormesterlæreordningen er der gennemført:
et interview af et netværk bestående af uddannelsesvejledere fra Ungdommens
Uddannelsesvejledning (UU), afdelingsledere på folkeskoler med udskoling samt Unge
Navigator
interview af to anonymiserede elever i juniormesterlære
indhentelse af svar gennem spørgeskema ved to anonymiserede forældre
indhentelse af svar gennem spørgeskema til en anonymiseret praktikplads/virksomhed
Der er rakt ud til flere virksomheder/praktikpladser, der trods gentagne opfordringer desværre
ikke har nået at svare inden deadline for dette dagsordenspunkt.
Evaluering af juniormesterlære i Svendborg Kommune
1. Juniormesterlære kan bidrage til øget motivation og trivsel

Eleverne fortæller:
De valgte ordningen, fordi de havde det svært i den traditionelle skole.
De oplever større lyst til at stå op om morgenen og gå i skole.

Forældrene peger på:
Bedre trivsel, mere glæde og større overskud til skolens fag.

Vejledere og skoleledere fortæller:
Eleverne får "luft" og møder skolen med en anden tilgang.
Ordningen har skabt bedre skoleforløb for elever, der tidligere havde svært ved at trives eller
finde motivation.
2. Praksisforløb giver mening og afklaring

Eleverne fortæller:
De motiveres af at arbejde med hænderne og prøve virkelige arbejdsopgaver.
Praktikken gør eleverne klogere på, hvad de ønsker eller ikke ønsker at arbejde med.
Eleverne oplever at lære ansvar, orden og almindelige forventninger på en arbejdsplads.

Skoler og UU fortæller:
Eleverne opnår større afklaring om deres videre uddannelsesvej.
Flere oplever større håb for fremtiden og styrket selvværd.

Forældrene peger på:
Mere klarhed over valg af uddannelse senere.
3. Den decentrale model understøtter lokale fællesskaber, men udfordrer planlægningen, når
mange elever vælger tilbuddet

Skolerne fortæller:
Eleverne kan blive i deres nærmiljø og bevare tilknytningen til kendte relationer.
Det vurderes at gøre det lettere for flere elever at deltage i ordningen.
Samtidig peges der på:
Deltagende elever er i risiko for at gå glip af faglige og sociale fællesskaber i klassen.
Det kan være vanskeligt at sikre kontinuitet i dansk og matematik, ligesom tilbuddet stiller krav
til understøttelse af elevernes faglige og sociale deltagelse.
Modellen stiller krav til skolernes skemalægning og logistik – særligt i takt med at flere elever
på den enkelte skole og i den enkelte klasse melder sig til tilbuddet.

Forældrene peger på:
Tilfredshed med skolens håndtering og opfordrer til at ordningen fortsætter som nu.
4. Ordningen kræver betydelig koordinering og understøttelse

Skoler og UU peger på:
Der er behov for fælles koordinering og for netværk og erfaringsoverførsel mellem skoler.
Der opleves et behov for central hjælp til at finde praktikpladser, herunder at skabe kontakt til
virksomheder.

Virksomheden peger på:
Der er behov for tydeligere mål og forventninger til eleven.
Der er behov for større indsigt i elevens forudsætninger og formålet med praktikken.
Evalueringen viser, at en velfungerende juniormesterlæreordning forudsætter tæt koordinering
mellem skole, UU, virksomheder og hjem. Særligt arbejdet med praktikpladser, kommunikation
og løbende opfølgning opleves som ressourcekrævende.

Forældrene peger på:
Simpel proces med involvering af eget barn.
Samlet vurdering af første år med juniormesterlærerordningen
Samlet peger evalueringen på, at juniormesterlæren allerede efter første år har vist sit
potentiale som et meningsfuldt og praksisorienteret skoletilbud for en gruppe elever, der ikke
altid profiterer af den traditionelle skoleform, eller elever der på et tidligt tidspunkt ved, at de
ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Evalueringen viser samtidig, at ordningen fortsat er
under udvikling, og at yderligere fokus på koordinering, praktikpladser, information og
netværksdannelse kan styrke kvaliteten og rækkevidden af indsatsen. Samtidigt viser
evalueringen, at skoler der har succes med at få flere elever ind i ordningen presses
planlægningsmæssigt, da en høj andel af juniormesterlæreelever i samme klasse påvirker
skolens og lærernes mulighed for fleksibel planlægning og imødekommelse af alle elevernes
individuelle behov – herunder sammenhænge med, og faglig opfølgning på, praktikken.
Forældre oplever tilfredshed med den nuværende ordning.
Samlet konklusion på evalueringen af juniormesterlæreordningen og Erhvervsklassen
Med både juniormesterlære og Erhvervslinjen har Svendborg Kommune både et centralt og et
decentralt tilbud til elever, der ønsker et mere praksis- og erhvervsorienteret tilbud i 8. og 9.
klasse. De to tilbud er væsensforskellige i organiseringen, og særligt
juniormesterlæreordningen stiller i sin nuværende form en række udfordringer til skolernes
planlægning og fleksibilitet samt til de deltagende elevers evne til at navigere mellem skole og
praktiksted, hvor der ikke nødvendigvis er stor sammenhæng. På Erhvervslinjen går eleverne
til sammenligning i klasse udelukkende med andre elever med samme forhold.
Evalueringen viser ydermere, at der fra både skoler og virksomheder efterspørges en samlet
koordinering ift. at formidle praktikpladser. En funktion der i andre kommuner er samlet under
en erhvervsplaymaker.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er en fast tildeling til Erhvervslinjen på 1.751.184 kr.
Der blev i forbindelse med Folkeskolens kvalitetsprogram afsat 512.000 kr. til juniormesterlære.
Skolerne tildeles 1.628 kr. pr. elev i juniormesterlære pr. 5/9 i skoleåret. Beløbet dækker
arbejdstøj samt skolelederens godkendelse og tilsyn af praktikstedet.
Der er jf. lovgivningen om juniormesterlære indgået aftale med Ungdomsskolen om levering af
praktiske undervisningsforløb til de elever, der ikke finder en praktikplads. Prisen for skoleåret
2026-2027 er 168.000 kr. Aftalen skal evt. fornyes og genforhandles frem mod skoleåret 20272028.
Der er p.t. ikke udgifter til befordring.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Folkeskoleloven
Bekendtgørelse om juniormesterlære

Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Beslutning

Taget til efterretning.
Udvalget anmoder administrationen om at fremlægge et oplæg til, hvordan
juniormesterlæreordningen kan styrkes og videreudvikles med henblik på at gøre
ordningen mere attraktiv og få flere elever i 8. og 9. klasse til at vælge juniormesterlære.