På dagsordenen 3. november, Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Svendborg
Forslag til planer om nedrivning på Østre Havn samt miljøvurdering
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at godkende forslag til Kommuneplantillæg 2025.06 (bilag 1). at godkende forslag lokalplan 710 for et centerområde på Østre Havn, Svendborg (bilag 2) at godkende miljøvurdering af planerne (bilag 3) at sende planforslag og miljøvurdering i …
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Hold øje med høringen
- Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på svendborg.dk.
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på svendborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
at godkende forslag til Kommuneplantillæg 2025.06 (bilag 1).
at godkende forslag lokalplan 710 for et centerområde på Østre Havn, Svendborg
(bilag 2)
at godkende miljøvurdering af planerne (bilag 3)
at sende planforslag og miljøvurdering i offentlig høring i 9 uger.
at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden
Baggrund
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2025 en ny udviklingsplan for Fremtidens Havn. Visionen for
Østre Havn er, at området skal omdannes fra industriområde til et område med mere blandede
byfunktioner herunder kultur, service og erhverv. Samtidig skal der fortsat være mulighed for at
benytte kajen som erhvervskaj.
Svendborg Kommune ejer arealerne på Østre Havn, mens DLG ejer bygningerne i første række.
DLG er forpligtet til at rydde arealerne ved fraflytning når DLG’s lejekontrakt på Østre Havn
ophører i oktober 2027. Planforslagene muliggør derfor en nedrivning af de store siloer samt en
anvendelsesændring af de eksisterende bygninger, så nye aktiviteter kan flytte ind.
Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 26. maj 2026 (18 for – 6 imod – 5
undlod), at de hvide siloer, Østre Kajgade 11 og 13, og de røde siloer Østre Kajgade 23 og 25,
skal rives ned og at bygningen på Østre Kajgade 15 skal bevares.
Samtidig blev det besluttet at invitere aktører via et ”Open call” for at afsøge om der er et
realistisk potentiale for at omdanne siloerne.
Den 25. august 2026 igangsatte Kommunalbestyrelsen planlægningen og delegerede samtidig
kompetencen til godkendelse af planforslagene fra Kommunalbestyrelsen til Plan- og
Lokalsamfundsudvalget (beslutningen var enstemmig).
Planforslagene omfatter et tillæg til kommuneplanen (Bilag 1. Kommuneplantillæg 2025.06) og
en lokalplan (Bilag 2. Lokalplan 710). Planerne er fulgt af en miljøvurdering (Bilag 3.
Miljørapport).
Planlægningens indhold
Kommuneplantillæg
Forslaget til kommuneplantillæg 2025.06 skal muliggøre Lokalplan 710, da
kommunalbestyrelsen ikke må vedtage lokalplaner som er i modstrid med kommuneplanen.
Svendborg Havn er udpeget som et nationalt kulturmiljø sammen med seks andre velbevarede
industrihavne. Østre Havn er en del af et kulturmiljø af national interesse og repræsenterer kornog foderstofindustrien. Området repræsenterer især det 20. århundredes udvikling inden for
oplagring og forarbejdning af korn og foderstoffer, herunder en række markante siloer.
Kommuneplantillægget har til formål at aflyse kulturmiljøudpegningen for ”Korn og Foderstof på
Østre Havn” og udlægge en ny kommuneplanramme på en del af Østre kaj til havneerhverv.
Lokalplan
Lokalplanen fastlægger anvendelsen af de eksisterende bygninger i lokalplanområdet til
blandede byfunktioner, dog ikke boliger. Østre Kaj skal anvendes til havneerhverv.
Derudover danner lokalplanen grundlag for nedrivning af de store siloanlæg mens de øvrige
bygninger skal fastholdes.
Det er med lokalplanen muligt at give dispensationer til ombygning og ændringer af de
eksisterende bygninger. Hvis de store siloanlæg bevares, kan de omdannes til nye anvendelser,
men lokalplanen muliggør ikke større nybyggeri i området, uden fornyet lokalplanlægning.
Miljøvurdering
Der skal gennemføres en miljøvurdering, når det vurderes, at planerne kan medføre væsentlig
påvirkning af en eller flere miljøfaktorer. Miljøvurderingen af planforslagene synliggør hvilke
indvirkninger planernes gennemførsel har på miljøet.
Administrationen har vurderet at følgende miljøfaktorers påvirkning af miljøet skal undersøges
nærmere:
Landskab; Kystprofil (kystlandskab)
Kulturarv; Særligt velbevaret industrihavn (kulturmiljø) og bevaringsværdige bygninger
To berørte myndigheder er i den forbindelse blev hørt: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø samt Slots- og Kulturstyrelsen. Høringen gav ikke anledning til at ændre på de valgte
miljøfaktorer.
Planscenariet redegør for påvirkningen og konsekvenserne såfremt planlægningen
gennemføres med en nedrivning af de store siloer.
0-alternativet redegør for påvirkning og konsekvenser ved ikke at vedtage planerne, mens
A-alternativet redegør for påvirkning og konsekvenser, hvis alle bygninger fastholdes og der
over tid flytter nye anvendelser ind i området.
Alle scenarier er vurderet ud fra følgende kategorier og fremgår af bilag 3 (Bilag 3 Miljøvurdering af planforslag)
Væsentlige
Væsentlige
Moderat
positive
negative
påvirkning
miljøpåvirkninger miljøpåvirkninger
Medfører en
permanent eller
langvarig
påvirkning af
miljøfaktoren, og
forbedrer
miljøfaktorens
struktur eller
funktion.
Der vil ofte ikke
være behov for
afværgetiltag.
Medfører en
permanent eller
langvarig
påvirkning af
miljøfaktoren, og
ødelægger
miljøfaktorens
struktur eller
funktion.
Mindre
påvirkning
Påvirker
enten
miljøfaktoren
i et relativt
stort omfang
eller
langvarigt,
og kan
medføre
irreversible
skader eller
forbedringer
af
miljøfaktoren.
Påvirker
miljøfaktoren i
begrænset
omfang med
en vis
varighed ud
over helt
kortvarige
effekter, men
medfører med
Det bør
stor
overvejes at
sandsynlighed
ændre planerne,
ikke
gennemføre
irreversible
afværgetiltag for
skader eller
at mindske
Afværgetiltag kun mindre
påvirkningen
kan
forbedringer
eller afveje
overvejes.
af
konsekvenserne.
miljøfaktoren.
Ingen/ubetydelig
påvirkning
Mindre påvirkninger af
miljøfaktoren, som er
lokalt afgrænsede,
ukomplicerede,
kortvarige eller uden
langtidseffekt og helt
uden irreversible
effekter. Eller der
forekommer ingen
påvirkning i forhold til 0alternativet.
Afværgeforanstaltninger
er ikke nødvendige.
Afværgetiltag
er ikke
nødvendige,
men kan
overvejes.
Planscenariet
Landskab, Kystprofil:
Siloerne udgør markante og identitetsskabende elementer i havneprofilen og er tæt knyttet til
områdets historie som erhvervshavn. Siloerne fungerer som vigtige landskabelige markører i
kystlandskabet. Siloernes placering, volumen og udformning er stedsspecifik og udspringer af
deres oprindelige funktion. En nedrivning vil derfor medføre en varig ændring af kystlandskabets
karakter, oplevelsesværdi og læsbarhed.
Kulturarv
De tilbageværende kulturmiljøværdier vil være begrænsede, og det vurderes derfor, at
kulturmiljøudpegningen "Korn- og Foderstof på Østre Havn" ikke længere bør opretholdes i
kommuneplanen, hvis siloerne ikke skal bevares.
Siloerne er registreret som bevaringsværdige bygninger, og ved en nedrivning vil deres
bevaringsværdi gå tabt. Områdets bygninger opnår i dag en højere samlet kulturhistorisk værdi
gennem deres indbyrdes sammenhæng. Nedrivning af siloerne vil derfor også reducere
bevaringsværdien af de øvrige bygninger i området.
Planscenariet vurderes samlet set at bevirke en væsentlig negativ og varig påvirkning af
landskabet og kulturarven.
0-alternativet
Landskab, kystprofil
Påvirkningen af kystlandskabet vurderes at være ingen eller ubetydelig, da bygningsmassen
bevares og fortsat vil fremstå som markante landskabelige elementer.
Kulturarv
Hvis den gældende planlægning fastholdes, vil området fortsat være forbeholdt havneerhverv,
som der ikke længere er efterspørgsel efter. Dette forventes at medføre tomme bygninger og
risiko for et langvarigt forfald, som over tid vil forringe kulturmiljøets værdier.
0-alternativet vurderes at medføre en væsentlig negativ og varig påvirkning af de
bevaringsværdige bygninger. Uden en ny anvendelse af bygningerne må det forventes, at de
gradvist forfalder. På længere sigt kan dette medføre, at bygningerne ikke længere kan
renoveres eller genanvendes og derfor må nedrives.
0-alternativet vurderes samlet set at have ubetydelig påvirkning af kystprofilen og væsentlig
negativ kulturarvspåvirkning.
A-alternativet
Landskab, Kystprofil:
Påvirkningen af kystlandskabet vurderes at være ingen eller ubetydelig, da bygningsmassen
bevares og fortsat vil fremstå som markante landskabelige elementer.
Kulturarv
Omdannelse til nye anvendelser med begrænsede ændringer af bygninger og anlæg vil
understøtte at kulturmiljøets væsentlige værdier kan bevares og videreføres på lang sigt.
Tilpasninger og ændringer af bygningerne kan påvirke bevaringsværdierne, men der er
overordnet tale om en robust bygningsmasse, som historisk er blevet ændret og tilpasset over
tid. Det vurderes derfor, at de nødvendige ændringer i vid udstrækning kan gennemføres uden
væsentligt tab af bevaringsværdier.
A-alternativet vurderes samlet set at have ubetydelig påvirkning på landskabet og en moderat
positiv påvirkning af kulturmiljøet.
Afværgeforanstaltninger
Ved realisering af planerne er det ikke muligt at mindske påvirkningen af kulturarven samt
kystlandskabet gennem afværgeforanstaltninger, da den kulturhistoriske sammenhæng er gået
tabt.
Offentlighedens inddragelse
Der har været afholdt et borgermøde og et møde for erhvervslivet henholdsvis den 7. og 14.
september 2026. På møderne er arbejdet med Østre Havn blevet præsenteret og der blev
orienteret om de kommende planer, og offentlighedens mulighed for at sende høringssvar til
planerne. Derfor vurderes der ikke at være behov for et borgermøde i høringsperioden.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af forslag til kommuneplantillæg,
lokalplan og miljøvurdering varetages af Svendborg Kommune og afholdes indenfor Byg &
Byudviklings eksisterende rammer.
CO2-Konsekvensvurdering
Nedrivning vil medføre udledning af CO2. Genanvendelse af den eksisterende bygningsmasse
og/eller genbrug af materialer vil reducere udledningen.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Planloven
Miljøvurderingsloven
Udviklingsplan for Fremtidens Havn, 2025
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget
Kilde: Svendborg Kommune, Plan- og Lokalsamfundsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.