På dagsordenen 4. november, Senior-, Social og Sundhedsudvalget, Svendborg
Budget 2027 - opfølgning på budgetforliget - Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, At orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Senior-, Social og Sundhedsudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på svendborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,
At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Budgetforliget for 2027 blev indgået den 18. september og 2. behandlet af
Kommunalbestyrelsen den 6. oktober.
Drift:
På Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets område blev driftsbudgettet tilpasset i forhold til den
demografiske udvikling:
Ældreområdet 5,9 mio. kr.
Socialområdet 4,2 mio. kr.
Herudover blev der afsat budget til følgende temaer:
Harmoniseret nedsættelse af madpris 0,6 mio. kr.
Budgetudfordring på socialområdet 27,9 mio. kr.
Temaet vedr. harmonisering af madpris blev tildelt ca. 50 % af det beløb, der fremgik af
temabeskrivelsen. Den resterende finansiering skal Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
finde inden for udvalgets eksisterende ramme.
Anlæg:
Der blev i forbindelse med budgetforliget ikke afsat midler til anlægstemaer på udvalgets
område. Dog blev det aftalt at reservere risikopuljen på ca. 11 mio. kr. fra 2028 og henimod
2030 til medfinansiering af den afledte drift af det friplejehjem, som forventes etableret i ca.
2030. Samtidig var det forligsparternes ønske, at det i forbindelse med næste års
budgetproces bliver belyst, hvordan man kan skabe en model for en samlet finansiering af
driften af friplejehjemmet, hvor også den nuværende demografimodel på ældreområdet
inddrages.
Med risikopuljen disponeret i alle årene, er der fremover ikke længere budgetlagt nogen
bufferpulje eller budgetværn til uforudsete udgifter. På den baggrund er forligskredsen optaget
af, at kommunens regelsæt omkring økonomisk rammestyring, overførselsregler mv. er
tidssvarende og entydige således der ikke er tvivl om ansvar, regler og ikke mindst handlepligt
internt i kommunen. Regler og procedurer skal derfor genbesøges og eventuelt ajourføres med
henblik på budget 2028, således at økonomiske udfordringer også fremover bliver håndteret
hensigtsmæssigt, selv uden et budgetværn.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fremgår af budgetforliget
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Svendborg Kommune, Senior-, Social og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.