Spring til indholdet
Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnSvendborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Senior-, Social og Sundhedsudvalget, Svendborg

Lokaletilskud vedr. foreningen Madtutten

Direktionen indstiller, at Senior-, Social og Sundhedsudvalget: Afslår ansøgningen eller bevilliger et lokaletilskud.

Ældre og sundhedKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Senior-, Social og Sundhedsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på svendborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Senior-, Social og Sundhedsudvalget:

Afslår ansøgningen eller bevilliger et lokaletilskud.

Sagsfremstilling

Foreningen Madtutten åbnede i juni 2025 og uddeler overskudsmad fra byens
dagligvarebutikker fire gange om ugen og ved højtider. Formålet er at bekæmpe madspild og
støtte mindre bemidlede mennesker. Driften varetages af foreningens ca. 70 frivillige. Maden
udleveres gratis til i gennemsnit 250 personer om ugen. Madtuttens økonomi består primært af
fondsmidler, der kan søges til konkrete ting som indkøb af udstyr, inventar, emballage og lign.
Madtutten har ikke økonomi til leje og drift af egne lokaler.
Madtutten har lokaler i Sydfyns Almennyttige Boligers boligafdeling Skovparken, Byparken 45,
og har et tæt samarbejde med Den boligsociale helhedsplan. Fra januar 2026 har aftalen om
lokaler indebåret, at Madtutten skal afholde udgiften til forbrug (vand, varme og el) på 1.038 kr.
pr. måned, svarende til 12.456 kr. for 2026. Madtutten dækker udgiften med et tilskud fra
kommunens pulje til frivilligt socialt arbejde på 15.000 kr. Ved indgåelse af aftalen blev
Madtutten præsenteret for forventningen om, at aftalen i 2027 også ville medføre en lejeudgift.
Madtutten modtog den 7. september 2026 en opsigelse af aftalen om brugen af lokalerne
Byparken 45 med virkning fra årsskiftet. Sydfyns Almennyttige Boliger har i den forbindelse
afsøgt mulighederne for at tilbyde et alternativt lejemål og Madtutten modtog sammen med
opsigelsen et tilbud om lokaler på Slotsvængevej 5. Madtutten har vurderet, at lokalerne ikke er
egnet til deres aktiviteter. Lejeudgiften er 54.000 kr. plus forbrug estimeret til 12.500 kr. pr. år. I
alt 66.500 kr.
Madtutten har afsøgt mulighederne for egnede lejemål i privat regi og fundet et lejemål på
Viebæltet 1, der lever op til behov og krav i forbindelse med deres aktivitet. De oplyser, at
lejemålet kan indgås fra 1. december 2026 og lejen er 6.875 kr. (inkl. moms) pr. måned plus
forbrug estimeret til 12.500 kr. pr. år. De oplyser desuden, at lejemålet er til salg og at vilkårene
er 1 års uopsigelighed fra udlejers side plus 3 måneders opsigelse samt 3 måneders opsigelse
fra Madtuttens side. Madtutten søger Senior-, Social og Sundhedsudvalget om støtte til at
dække udgifterne til lejemålet. De beskriver, at det på sigt er deres mål at blive selvkørende
økonomisk ved at søge virksomhedssponsorater o. lign. Et arbejde, der er blevet sat på pause
pga. lokalesituationen. Se bilag 1 og 2.

Leje og forbrug for december måned i 2026 (estimeret til 7.917 kr.) og hele 2027 (estimeret til
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget har mulighed for at bevillige et tilskud til Madtutten, så
de kan indgå en aftale om lejemål. Tilskuddet kan bevilliges af de ubrugte midler fra puljen til
frivilligt socialt arbejde, som udgør ca. 300.000 kr. Et eventuelt tilskud vil ikke påvirke puljen til
frivilligt socialt arbejde i 2027.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ca. 300.000 kr. ubrugte midler fra puljen til frivilligt socialt arbejde, der kan dække et
eventuelt lokaletilskud.

CO2-Konsekvensvurdering
Ingen kendte.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Serviceloven § 18, Barnets Lov § 17 og Ældreloven § 7.
Svendborg Kommunes frivilligpolitik Fællesskab og Frivillighed.

Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Kilde: Svendborg Kommune, Senior-, Social og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.