Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 11. august, Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs

Evaluering af prioriteringsmodel for cykelstier

Prioriteringsmodellen for cykelstier blev godkendt af Byrådet den 21. maj 2025. Natur-, teknik- og miljøudvalget anmodes med denne sag, om at evaluere prioriteringsmodellen.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Sagen udsættes mhp. belysning af enhedspriser, belægninger samt kategorisering som skolevej.
Næste skridt
Eventuelle ønsker til ændringer af prioriteringsmodellen vil efterfølgende kunne forelægges politisk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 21. maj 2025 en prioriteringsmodel for cykelstier i Syddjurs Kommune.

Formålet med modellen er at sikre et ensartet og objektivt grundlag for prioritering og udvælgelse af cykelstiprojekter. Den samlede prioriteringsliste for ”Prioriteringsmodel for cykelstier” er vedlagt som bilag.?

Modellen er udarbejdet i samarbejde med ekstern rådgiver, og indeholder samlet ti parametre fordelt på tre hovedkategorier, hvilket ses af nedenstående tabel:

Hovedkategori

Parameter

1

Trafiksikkerhed for lette trafikanter

• Antal uheld med lette trafikanter de seneste 5 år

• Trafikmængden

• Hastighedsgrænsen

• Målt hastighedsniveau

• Vejens udformning

2

Stiprojektets effekt

• Stitypen

• Tilkobles stien til eksisterende stier

• Forbedres krydsninger af veje

3

Skolevej og antal brugere

• Antal forventede brugere

• Stiens potentiale som skolerute

Modellen anvender en politisk fastsat vægtning, hvor skoleveje og antal brugere vægtes højest (50 % samlet), mens trafiksikkerhed og projektets effekt udgør resten. Hvert projekt får en samlet score, som gør det muligt at rangere projekterne objektivt. Modellen er dynamisk, så ændringer i data kan medføre, at prioriteringen ændrer sig over tid.

Data til modellen indhentes fra uheldsdatabasen, trafikmålinger, hastighedsdata (for eksempel TomTom) besigtigelser og demografiske udtræk. Dermed sikres et fagligt og datadrevet grundlag, som kan danne grundlag forud for politiske beslutninger om prioritering af nye cykelstier.

Modellen har nu været anvendt i cirka ét år. Natur-, teknik- og miljøudvalget har ønsket en politisk evaluering af modellen og dens anvendelse.

Vurdering

Modellen har nu været anvendt i cirka et år og Administrationen vurderer, at dette kan danne basis for Natur-, teknik- og miljøudvalgets ønskede evaluering af modellen og dens anvendelse.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Eventuelle ønsker til ændringer af prioriteringsmodellen vil efterfølgende kunne forelægges politisk.

Indstilling

Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Natur-, teknik- og miljøudvalget at drøfte prioriteringsmodellen for cykelstier.

Beslutning

Sagen udsættes mhp. belysning af enhedspriser, belægninger samt kategorisering som skolevej.

Bilag

Kilde: Syddjurs Kommune, Natur-, teknik- og miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 127. Læs den originale sag hos kommunen.