Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 11. august, Social- og beskæftigelsesudvalget, Syddjurs

Fokusområder for den kommende Social- og beskæftigelsespolitik 2027-2030

Social- og beskæftigelsesudvalget får med denne sag forelagt forslag til fokusområder for Social- og beskæftigelsespolitik 2027-2030 til drøftelse og kvalificering.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Social- og beskæftigelsesudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Næste skridt
Som aftalt på udvalgsmødet den 9. juni 2026 planlægges der dialogmøder i forbindelse med de kommende udvalgsmøder i 2. halvår 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På Social- og beskæftigelsesudvalgsmødet den 9. juni 2026 godkendte udvalget en procesplan for en ny Social- og beskæftigelsespolitik med forslag til inddragelse af relevante interessenter. Udvalget drøftede desuden relevante emner for politikken (punkt 61).

På den baggrund præsenterer Administrationen med denne sag forslag til fokusområder i politikken til drøftelse. Samtidig præsenteres opbygningen af den kommende politik i overskriftsform.

Politikken foreslås opbygget på følgende måde:

• Forord ved formanden for Social- og beskæftigelsesudvalget: Forordet kan blandt andet indeholde særlige generelle opmærksomhedspunkter som for eksempel økonomisk bæredygtighed, klima og arbejdsmiljø.

• Fra vision til politik: Kobling mellem Vision og planstrategi 2026-2038 og Social- og beskæftigelsespolitik 2027-2030

• Fokusområder og målsætninger: Beskrivelse af de valgte fokusområder samt konkrete målsætninger for det enkelte fokusområde.

• Opfølgning på politikken: Beskrivelse af hvordan og hvornår, der følges op på politikken.

Forslag til fokusområder

Ved seneste drøftelse i udvalget var der som udgangspunkt et ønske om overordnet at fastholde fokusområderne fra Social- og beskæftigelsespolitik 2023-2026, som er følgende:

• Virksomhedssamarbejde

• Unge

• Helhedsorienterede indsatser

• Fællesskaber

• Den gode borgerdialog

Nedenstående er forslag til fokusområder og tager afsæt i de drøftelser, der har været i udvalget:

Fokusområde

Forslag til indhold

Samarbejde med virksomheder og civilsamfund

Virksomheder:

• Medvirke til, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft

• Samarbejde og understøttelse af små virksomheder, så virksomhederne kan indgå i beskæftigelsesindsatsen med for eksempel praktikker og lønnede timer.

• Fokus på turisme i et beskæftigelsesperspektiv

• Understøtte socialøkonomiske virksomheder og informere om denne mulighed for virksomheder.

Civilsamfund:

• Inddrage og samarbejde med foreningsliv.

• Inddrage og samarbejde med frivillige.

• Inddrage og samarbejde med lokalsamfund, også som en del af et beredskab for at støtte de mest udsatte borgere.

Helhedsorienteret indsats og Borgeren ved roret

Helhedsorienteret indsats:

• Styrke samarbejdet mellem fagområder.

• Skabe bedre sammenhænge og arbejde efter fælles mål.

• Skabe et stærkere fagligt samarbejde, så borgeren oplever en sammenhængende indsats.

• ”Sundhed ind i alt” med fokus på, hvor der kan være ulighed i sundhed for borgerne.

Borgeren ved roret:

• Møde borgeren med udgangspunkt i borgerens håb, ønsker og drømme.

• Møde det enkelte menneske med de forudsætninger, den enkelte har.

• Møde borgeren med en tro på, at alle kan udvikle sig.

Fællesskaber for alle

• Meningsfulde og inkluderende fællesskaber.

• Fællesskaber i foreningslivet.

• Fællesskaber på arbejdspladsen.

• Fællesskaber på uddannelsesinstitutioner.

• Boliger m.v. på socialområdet.

Unge

• Mulighed for deltagelse i uddannelse eller job.

• Fysisk og mental sundhed.

• Mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber i hverdagslivet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de beskrevne fokusområder understøtter de godkendte principper for beskæftigelsesindsatsen, der blev godkendt af Byrådet i august 2025, samt de gældende ydelseskataloger på socialområdet. Samtidig skal der være en opmærksomhed på, at fokusområderne kobler sig til Byrådets kommende Vision og planstrategi 2026-2038.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Som aftalt på udvalgsmødet den 9. juni 2026 planlægges der dialogmøder i forbindelse med de kommende udvalgsmøder i 2. halvår 2026. På baggrund af herværende drøftelse udarbejder Administrationen et oplæg til de kommende dialogmøder, som kan danne rammen for drøftelserne med de forskellige interessenter.

På udvalgsmødet i januar 2027 vil Administrationen, på baggrund af udvalgets drøftelse af fokusområderne samt dialogmøderne, præsentere beskrivelser af fokusområderne til drøftelse og godkendelse. På udvalgsmødet i januar 2027 skal udvalget desuden drøfte målsætninger for hvert fokusområde.

Indstilling

Direktøren for Job og Velfærd indstiller til Social- og beskæftigelsesudvalget at drøfte forslag til fokusområder i Social- og beskæftigelsespolitikken 2027-2030.

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Syddjurs Kommune, Social- og beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 75. Læs den originale sag hos kommunen.