Proces for recertificering af klimahandlingsplan og fastsættelse af minimumsmålsætning

Sagsfremstilling

Syddjurs Kommunes klimahandlingsplan for 2023-2026 skal recertificeres. Det betyder, at planen skal opdateres, så den lever op til de nyeste krav og standarder og bidrager tilstrækkeligt til målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, som fastsat i Parisaftalen. Recertificeringen er samtidig en mulighed for at styrke den lokale klimaindsats og skabe fornyet og bredere opbakning blandt borgere og interessenter.

Nedenfor beskrives processen for recertificeringen. Herefter redegør Administrationen for baggrunden for anbefalingen om at Byrådet godkender en minimumsmålsætning for reduktion af klimagasser for den kommende klimahandlingsplan.

Processen for recertificering

Recertificeringen sker med udgangspunkt i Cities Climate Transition Framework, som er et internationalt værktøj udviklet af C40 Cities. Frameworket guider kommuner i at udarbejde og opdatere klimahandlingsplaner i tråd med Parisaftalen. Syddjurs Kommunes nuværende plan bygger på en tidligere version af frameworket. Den nye version stiller skærpede krav, blandt andet til:

• Integration af klimahensyn i kommunens interne styrings- og beslutningsstrukturer

• Social retfærdighed i klimaindsatsen

• Anvendelse af alle tilgængelige beføjelser og virkemidler for at skabe reduktioner i drivhusgasudledningerne i kommunen

• Reduktioner i de forbrugsbaserede udledninger, det vil sige de drivhusgasudledninger, der sker uden for kommunegrænsen som følge af borgernes, virksomhedernes og kommunens forbrug

• At reduktionsdelen og klimatilpasningsdelen behandles ligeværdigt. Mange kommuner har separate planer for disse to områder, men begge dele skal leve op til kriterierne for recertficering.

Klimahandlingsplanen skal endeligt vurderes af den grønne tænketank CONCITO, som sikrer, at den opfylder kravene og kan godkendes.

Administrationen gennemfører recertificeringen i flere faser, der er defineret i rammeværktøjet:

1) Politisk forpligtelse og organisatorisk forankring:

Byrådet skal forpligte sig til en hurtig og retfærdig klimaindsats i tråd med Parisaftalen. Samtidig skal Administrationen sikre, at klimahensyn integreres i kommunens styring, processer og arbejdsgange.

2) Data og analyse:

Klimahandlingsplanen skal opdateres ud fra nyeste viden og data om udledninger, klimarisici og sociale forhold.

Klimaplanen inddeler drivhusgasudledninger i tre kategorier ellers ”scopes”:

• Scope 1: Udledninger, der sker inden for kommunegrænsen, fx fra transport, bortskaffelse af affald, fra drænede lavbundsjorde mv.

• Scope 2: Udledninger fra den kollektive energiforsyning

• Scope 3: Udledninger, der sker uden for kommunegrænsen, som følge af borgernes, virksomhedernes og kommunens forbrug, herunder fra produktion af produkter, transport udenfor kommunegrænsen og bortskaffelse af varer

Udledningen af klimagasser opgøres i ton CO2e. CO2e (CO2-ækvivalenter) er en standardiseret enhed til opgørelse af drivhusgasudledninger, hvor udledninger af forskellige drivhusgasser såsom CO2, metan (CH4) og lattergas (N2O) omregnes til den mængde CO2, der har samme globale opvarmningseffekt.

Syddjurs Kommunes geografiske klimaregnskab omfatter i dag scope 1 og 2. Med denne sag er det ligeledes udelukkende minimumsmålsætning for scope 1 og 2, som Byrådet skal tage stilling til. De nye krav i rammeværktøjet indebærer, at kommunen også skal have mål for reduktion af udledninger fra forbrug (scope 3). Dette arbejde vil Byrådet blive involveret i til efteråret.

3) Involvering og partnerskaber

Borgere, virksomheder og civilsamfund skal inddrages bredt. Administrationen er forpligtet til at lægge særligt vægt på at inddrage dem, der:

• Påvirkes mest af klimaforandringerne

• Påvirkes mest af klimatiltagene

• Har magt, indflydelse og potentiale til at reducere drivhusgasudledning og klimarisici

4) Mål og strategier

Mål for drivhusgasreduktion, klimatilpasning og social retfærdighed skal opdateres og forankres politisk.

Klimahandlingsplanen skal indeholde reduktionsmål i scope 1 og 2 på kort, mellemlang og lang sigt. Der skal som minimum være:

• Et mål for 2030

• Et langsigtet mål om netto-nul udledning senest i 2050

• Mindst ét midtvejsmål i perioden 2027-2050

Når klimahandlingsplanen opdateres, skal målene justeres, så de fortsat er ambitiøse, realistiske og vurderet ud fra nyeste viden, data og fremskrivninger. Målet skal ligge tydeligt over den udvikling, der forventes uden ekstra indsats, samtidig med at de er troværdige og mulige at nå med de tilgængelige virkemidler.

Derudover skal kommunen have mål, der sikrer reduktioner i de forbrugsbaserede udledninger (scope 3) samt sikre en social retfærdig grøn omstilling. Særligt kravet om at arbejde med udledninger fra forbrug (scope 3) vil medføre en udvidelse af kommunens fokus i klimaarbejdet. Syddjurs Kommune arbejder allerede med disse udledninger, men fremover skal indsatsen være mere systematisk og målrettet. Administrationen skal udpege mindst to forbrugsområder, hvor indsatsen styrkes særligt.

Syddjurs Kommune skal i forlængelse heraf have strategier for de sektorer, der har den største udledning, for at sikre, at de overordnede mål konkretiseres for de enkelte områder.

5) Implementering og forankring

Administrationen skal udarbejde et indsatskatalog, som sikrer de nødvendige reduktioner. Kataloget skal tydeliggøre ansvar, tidsplan og finansiering. Klimaindsatsen skal kunne monitoreres, og der skal sikres kommunikation af klimahandling og status derpå - både internt i kommunen og udadtil.

6) Godkendelse

Efter revision vil klimahandlingsplanen bliver behandlet politisk, og sendt i høring. Herefter vil planen blive indsendt til endelig godkendelse hos CONCITO, inden den forelægges Byrådet til endelig godkendelse.

Fastsættelse af minimumsmålsætning i Syddjurs

Syddjurs Kommunes fremtidige klimamål for scope 1 og 2 skal være både ambitiøse og realistiske. Målene skal tage udgangspunkt i den nyeste viden, de bedst tilgængelige data og aktuelle fremskrivninger. Samtidig skal det ligge tydeligt over den udvikling, der forventes uden yderligere indsatser.

Administrationen anbefaler i denne sag, at Byrådet som første skridt fastsætter en minimumsmålsætning, og at de endelige klimamål fastsættes i slutningen af året. På dette tidspunkt har Administrationen gennemført yderligere beregninger, ligesom Byrådet har haft mulighed for at give input til mulige klimaindsatser, der kan have betydning for ambitionsniveauet af de endelige klimamål.

Fastsættelse af minimumsmålsætning:

Beregninger for Syddjurs Kommune viser, at den nuværende målsætning om 70 % reduktion i 2030 i forhold til 1990 med stor sandsynlighed ikke kan vurderes som tilstrækkeligt ambitiøs.

Det nyeste business-as-usual-scenarie, som beskriver den forventede udvikling i kommunens drivhusgasudledning fra 2023 til 2050 uden nye nationale eller kommunale initiativer, viser, at Syddjurs Kommune forventes at være tæt på at opfylde 70 %-målet på nuværende tidspunkt som følge af den samfundsudvikling, der forventes at finde sted, uden yderligere lokale indsatser.

For at komme niveauet for et ambitiøst klimamål nærmere, anvender Administrationen desuden den beregningsmodel, der indgår i som hjælpeværktøj i Cities Climate Transition Framework til at vurdere, om et klimamål er tilstrækkeligt ambitiøst. Hvor det nuværende klimamål på de 70% forholder sig til, hvor meget kommunen skal have reduceret siden 1990, forholder beregningsmodellen sig til, hvilken restudledning kommunen maksimalt må have i 2030. Sagt på en anden måde - hvor meget CO2e, der mangler at blive reduceret, før kommunen er klimaneutral. Modellen opstiller krav til, hvor meget de enkelte sektorer maksimalt må udlede og beregner derudfra et interval for den samlede acceptable restudledning i 2030. Hvis restudledningen ligger i den høje ende af intervallet, skal kommunen kunne begrunde dette med særlige lokale forhold. Ligger restudledningen derimod i den lave ende af intervallet, vil målet som udgangspunkt kunne vurderes som tilstrækkeligt ambitiøst.

Beregninger foretaget i modellen underbygger, at Syddjurs Kommunes nuværende klimamål om 70 % reduktion i 2030 i forhold til 1990 ikke kan vurderes til at være tilstrækkeligt ambitiøst.

Beregningsmodellen peger på følgende niveauer for kommunens maksimale restudledning i 2030:

• 216.381 ton CO2e: Lavt ambitionsniveau (kræver særlig begrundelse)

• 184.152 ton CO2e: Mellem ambitionsniveau

• 153.604 ton CO2e: Højt ambitionsniveau

Administrationen vurderer ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde et lavt ambitionsniveau.

Baseline for kommunens klimamål er udledningen i 1990, som var 656.210 ton CO2e. En restudledning på 184.152 ton CO2e i 2030 (mellem ambitionsniveau) svarer til en reduktion på cirka 72 % i forhold til 1990-niveauet. En restudledning på 153.604 ton CO2e (højt ambitionsniveau) svarer til en reduktion på cirka 77 %. Det er vigtigt at understrege, at målet skal nås gennem indsatser på tværs af alle kommunens væsentlige udledningskilder. Der skal derfor ske betydelige reduktioner inden for både energi, transport, industri, landbrug og øvrige udledninger. Et område kan således ikke levere den samlede reduktion.

Sektoren landbrug og arealanvendelse omfatter kilder og optag såsom udledninger fra husdyr, dyrkning af landbrugsjord, CO2e-optag i skove samt udledning fra lavbundsjorde. Syddjurs Kommune har mange lavbundsjorde der, hvis de er drænet, frigiver store mængder drivhusgasser til atmosfæren. Grundet de mange lavbundsjorde, har udledninger fra disse en særlig betydning i Syddjurs Kommunes klimaregnskab.

I 2023 udgjorde udledningen fra lavbundsjordene alene 111.496 ton CO2e ud af en totale udledning på 289.339 ton CO2e, svarende til cirka 39 % af den samlede udledning. Vådlægning af lavbundsjorde begrænser udledningen af drivhusgasser og har derfor stor betydning for kommunens mulighed for at nå et ambitiøst klimamål.

På baggrund af et konservativt skøn forventes vådlægning af lavbundsjorde inden 2030 at bidrage med en reduktion på cirka 25.000 ton CO2e. Denne reduktion betyder, at sektoren landbrug og arealanvendelse samlet set forventes at kunne levere den nødvendige reduktion inden for beregningsmodellens rammer for et mellem til ambitiøst niveau. Selvom reduktionerne fra lavbundsjorde bidrager væsentligt til målopfyldelsen, kan de ikke stå alene. Det skyldes, at et klimamål kun vurderes som tilstrækkeligt ambitiøst, hvis der samtidig opnås reduktioner på tværs af kommunens samlede udledninger.

For at sikre et klimamål, der både er tilstrækkeligt ambitiøst og tager højde for den forventede udvikling på lavbundsområdet, anbefaler Administrationen derfor, at den forventede reduktion fra lavbundsjorde indregnes som en del af grundlaget for kommunens minimumsmålsætning. Det betyder, at den forventede reduktion, som vådlægning af lavbundsjordene bidrager med, trækkes fra den restudledning, der svarer til et mellem ambitionsniveau.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at Syddjurs Kommune fastsætter en minimumsmålsætning på 76 % reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990. Et mål på 76 % vurderes på nuværende tidspunkt at være det laveste niveau, der kan anses for tilstrækkeligt ambitiøst inden for rammerne af Cities Climate Transition Framework, samtidig med at der tages højde for de forventede reduktioner fra vådlægning af lavbundsjorde. Administrationen har fået sparring fra Klimaalliancen og CONCITO på beregninger og ambitionsniveau.

Vurderingen af minimumsmålsætningen er lavet ud fra det tilgængelige datagrundlag. Frem mod slutningen af året gennemfører Administrationen supplerende beregninger, ligesom planerne for omlægning af lavbundsjorde konkretiseres yderligere og det politiske niveau for mulighed for at fastlægge mulige indsatser for derigennem reduktioner. Det vil have indflydelse på klimamålene. Derfor fremlægger Administrationen som nævnt en sag for Byrådet om fastsættelse af de endelige klimamål senere på året eller starten af det nye år.

Vurdering

På baggrund af kravene til recertificering, klimafremskrivningerne for Syddjurs Kommune og den nyeste tilgængelige viden vurderer Administrationen, at målsætningen for scope 1 og 2 i den kommende klimahandlingsplan som minimum skal være en reduktion på 76 % i 2030 sammenlignet med 1990 for at kunne betragtes som tilstrækkeligt ambitiøs.

Administrationen vurderer, at den nuværende målsætning på 70 % ikke vil kunne leve op til kravene for recertificering uden en særskilt begrundelse baseret på særlige lokale forhold, som på nuværende tidspunkt ikke er identificeret.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet med denne sag godkender en minimumsmålsætning på 76 % reduktion i 2030. Administrationen anbefaler samtidig, at den endelige fastsættelse af klimamål og delmål sker ultimo 2026/primo 2027 efter at Byrådet har været involveret i drøftelser af mulige klimaindsatser på de planlagte workshops i efteråret. Der henvises til afsnittet videre proces.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Byrådet tager med denne sag stilling til en minimumsmålsætning for scope 1 og 2. Administrationen forelægger ultimo 2026/primo 2027 en sag for Byrådet om de endelige klimamål og delmål for kommunens sektorer.

I efteråret afholder Administrationen to tematiske workshops, hvor Byrådet får mulighed for at komme tættere på klimaarbejdets “maskinrum” og give input til samt prioritere mellem konkrete indsatser i den kommende klimaplan. Det vil for eksempel være indsatser på transport- og energiområdet, arealanvendelse og målrettet de forbrugsbaserede udledninger. Byrådets drøftelser og prioriteringer vil være afgørende for det endelige ambitionsniveau for klimamålene. På den baggrund udarbejder Administrationen beregninger og fremlægger anbefalinger til endelige klimamål ultimo 2026/primo 2027.

Byrådet vil derudover blive inviteret til at deltage i relevante inddragelses- og dialogaktiviteter med borgere, foreninger, virksomheder med flere, som led i arbejdet med den opdaterede klimaplan.

Administrationen forventer at forelægge den opdaterede klimahandlingsplan for Byrådet til politisk behandling ultimo 2027.

Indstilling

Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Byrådet via Natur-, teknik- og miljøudvalget samt Økonomiudvalget at

1) godkende en minimumsmålsætning for scope 1 og 2 om en reduktion af drivhusgasudledningen på 76 % i 2030 set i forhold til 1990 for den kommende klimahandlingsplan.

2) tage orienteringen om proces for recertificering og endelig målfastsættelse til efterretning.

Beslutning

Ad 1) Indstilles til godkendelse.

Ad 2) indstilles til efterretning.

I forbindelse med behandlingen af sagen har udvalget fået forelagt yderligere materiale, der ikke fremgik af dagsordenen. Materialet er vedlagt som bilag til referatet.

Bilag

• Bilag 1 - Minimumsmål.pdf