Ydelseskataloger på beskæftigelsesområdet

Sagsfremstilling

Administrationen foreslår, at der udarbejdes ydelseskataloger, som et led i den lokale forankring af en ny beskæftigelsesindsats.

Formålet med ydelseskatalogerne er dels, at de er et værktøj til, at Byrådet kan foretage de lokalpolitiske prioriteringer, der skal udmøntes som led i implementering af beskæftigelsesreformen. Derudover er formålet med ydelseskatalogerne at kommunikere til borgere og virksomheder, hvad Syddjurs Kommunes serviceniveau er, og dermed skabe gennemsigtighed om indsatsen, og hvad man kan forvente af samarbejdet med JobSyddjurs.

Administrationen foreslår, at der udarbejdes tre ydelseskataloger: et katalog målrettet borgere, der modtager en beskæftigelsesrettet indsats, et katalog målrettet borgere, der modtager en integrationsindsats og et katalog målrettet virksomheder. Tre kataloger giver mulighed for at kunne målrette kommunikationen målgruppespecifik, så den er konkret, forståelig, relevant og meningsfuld for hver målgruppe.

Med afsæt i gældende lovgivning, organiseringen i JobSyddjurs, den økonomiske ramme, samt de principper og ressourcer Byrådet i Syddjurs Kommune har besluttet i forhold til implementeringen af beskæftigelsesreformen, har Administrationen nedenfor oplistet en række forhold, hvor udvalget bedes forholde sig til Administrationens forslag til, hvordan disse skal udmøntes i de kommende ydelseskataloger.

Udvalget bedes drøfte nedenstående forslag og tilkendegive politiske prioriteringer i forhold til forslagene.

Gældende for alle målgrupper

Administrationen foreslår at:

• Alle borgere som udgangspunkt skal have en virksomhedsrettet indsats. Det foreslår vi, fordi der er evidens for, at en virksomhedsrettet indsats virker i forhold til at komme ud på eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der vil være et særligt fokus på lønnede timer, da der også er evidens for, at det særligt har en effekt i forhold til borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.

• Alle borgere får præsenteret den digitale jobsøgningsplatform, Candeno, og mødes med en forventning om, at de som udgangspunkt benytter platformen aktivt i deres jobsøgning og afklaring af jobmuligheder. Det foreslår vi, fordi der er evidens for, at når man selv er aktiv jobsøgende, så fører det til job. Derudover kan brugen af Candeno betyde, at borgerne får mere viden om arbejdsmarkedet, hvilket der er evidens for er medvirkende til at få et job. Endvidere kan borgerne gennem Candeno få hjælp til at blive klogere på egne kompetencer, og hvordan de bedst anvendes. Det kan være med til at styrke borgerens tro på sig selv og give modet til selv at undersøge jobmarkedet og søge job. Samtidig er det en måde at imødekomme de besparelser, som reformen medfører, da jobsøgningsplatformen giver mange gode muligheder, som borgeren selv kan anvende og dermed ikke behøver samtaler med en sagsbehandler om samme emner. Der vil være en opmærksomhed på at understøtte de borgere, der kan have udfordringer med at benytte platformen

• Kontaktforløbet for alle borgere vil være gruppeforløb og individuelle samtaler. Det foreslår vi, fordi kombinationen blandt vil kunne tilføre kontaktforløbet noget nyt, da erfaringen er, at gruppeforløb kan tilskynde til større tro på sig selv, personlig udvikling og kan give et netværk. Samtidig er det en måde at imødekomme de besparelser, som reformen medfører, idet gruppeforløb kan afholdes med færre personaleressourcer end individuelle samtaler.

Borgere tæt på arbejdsmarkedet

Administrationen foreslår at:

• Borgere, der søger om kontanthjælp, bliver straks-aktiveret i Jobcaféen med henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcaféen er et tilbud, hvor man arbejder med jobsøgning, jobsøgningsteknikker, afklaring af jobmuligheder, CV og introduktion til Candeno. Forløbet er på 8 uger, to dage om ugen, og med hjemmeopgaver mellem mødedagene. Det foreslår vi for at sikre, at borgerne kommer hurtigt i gang med en aktiv jobsøgning. Samtidig er det en måde at imødekomme de besparelser, som reformen medfører for området.

• Dagpengemodtagere aktiveres gennem en virksomhedspraktik fremfor anden aktivering, når de har været ledige i over 26 uger, og på det tidspunkt skal aktiveres. Det foreslår vi, fordi erfaringen er, at det at komme ud på en arbejdsplads og bruge sine kompetence eller opnå nye kompetencer bedre fører til job end kurser og lignende.

• Benytte den mulighed lovgivningen giver om, at op til 25% af borgerne tæt på arbejdsmarkedet (kontanthjælp, dagpenge og ledighedsydelse) kan undtages for aktivering og samtaler. Det foreslår vi, da det giver mening at undtage borgere, hvor sagsbehandler og borger vurderer, at borgeren selv har ressourcer og netværk til at finde et job eller starte i uddannelse. Samtidig er det en måde at imødekomme de besparelser, som reformen medfører.

Borgere længere fra arbejdsmarkedet

Administrationen foreslår at:

• Den årlige afklaringsret borgeren har efter mere end et års ledighed gennemføres administrativt i de situationer, hvor borgeren er i gang med aktiviteter. For de borgere, der ikke har igangværende aktiviteter foreslås det, at afklaringen gennemføres telefonisk. Afklaringsretten handler om, at det årligt skal vurderes, om de indsatser og aktiviteter, der er iværksat, har den forventede effekt, og om der på den baggrund skal handles yderligere eller anderledes. Vi stiller forslaget, da indsatsen, der ligger i den årlige afklaring, allerede udføres løbende som en del af sagsbehandlingen og den løbende dialog om borgerens håb, ønsker og drømme.

Borgere, der modtager på sygedagpenge

Administrationen foreslår at:

• JobSyddjurs afholder en samtale med sygemeldte borgere ved 16. – 18. fraværsuge i de situationer, hvor borgeren er sygemeldt fra et job, og hvor sygefraværet ved sygemeldingstidspunktet var vurderet til at være kortere end 26 uger men har vist sig efterfølgende at forventes at blive længere end 26 uger. Det foreslår vi, for at borger og Administration er bedre forberedt til den lovpligtige revurdering af retten til sygedagpenge, som foregår efter 22 ugers fravær. Derudover kan samtalen også bruges til aftaler om at indhente nye lægelige oplysninger, at vejlede om delvis raskmelding eller vurdering af retten til sygedagpenge. Formålet med samtalen er således at medvirke til, at fraværet ikke forlænges unødigt.

Samarbejde med virksomheder

Administrationen foreslår at:

• JobSyddjurs udarbejder en besøgs- og kontaktplan, der er en årlig plan for, hvilke to til tre brancher, der særligt skal opsøges i løbet af året. Planen skal være med til at sikre, at Administrationen løbende vurderer, hvilke brancher, der er særlig vigtige at opsøge. Det kan for eksempel dreje sig om en branche, der er i udvikling, eller en branche, der har store rekrutteringsvanskeligheder. Det foreslår vi, da erfaringen er, at det ressourcemæssigt ikke er muligt at være opsøgende overfor alle brancher hvert år. Samtidig er erfaringen, at denne måde at målrette det opsøgende arbejde på, er effektiv og medfører en god dialog og et godt samarbejde.

Udover ovenstående konkrete forhold vil de tre ydelseskataloger indeholde en række emner. Ydelseskataloget målrettet borgere, der modtager en beskæftigelsesrettet indsats, vil blandt andet indeholde beskrivelser af ydelser, kontaktforløb, aktiveringsindsatser, metoder herunder IPS og Flere skal med i Ungeløftet, samt den helhedsorienterede indsats.

Kataloget målrettet borgere, der modtager en integrationsindsats, vil blandt andet indeholde beskrivelser af, hvad der sker ved selve modtagelsen i kommunen, hvad man kan få hjælp til i forbindelse boligplacering og indretning, kravene til aktivering og hvordan sprogskoleundervisning tilrettelægges og foregår. Dette katalog vil forventeligt blive oversat til flere sprog.

Kataloget målrettet virksomheder vil blandt andet indeholde beskrivelser af kontaktmuligheder, samarbejdet om rekrutteringsmuligheder, beskrivelse af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser og mulighederne for som virksomhed at tage et socialt ansvar. Kataloget vil endvidere indeholde beskrivelser af tilbud rettet mod virksomhederne så som jobmesser og ad hoc arrangementer. Endelig vil det indeholde information om virksomhedernes muligheder, når en medarbejder i virksomheden bliver sygemeldt.

I ydelseskatalogerne vil der endelig være henvisning til relevant lovgivning under de forskellige emner.

Baggrund

Overordnet vil afsættet for ydelseskatalogerne være Syddjurs Kommunes Social-
og beskæftigelsespolitik 2023-2026 samt de politisk besluttede principper for beskæftigelsesindsatsen, som Byrådet godkendte i august 2025. De fem principper er:

1) Et stærkt samarbejde med virksomhederne med fokus på arbejdsmarkedets behov, virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft samt understøttelse af et rummeligt arbejdsmarked med plads til flere.

2) Alle unge skal have mulighed for at være en del af meningsfulde fællesskaber på en uddannelse, en arbejdsplads og i hverdagslivet.

3) En helhedsorienteret og værdig indsats over for ledige med udfordringer udover ledighed og borgere i udsatte positioner.

4) Borgerne bliver en del af eller bevarer tilknytning til et arbejds- eller uddannelsesfællesskab.

5) En borgerdialog og en praksis, hvor samarbejdet tager afsæt i borgerens håb, ønsker og drømme.

Derudover er afsættet for ydelseskatalogerne troen på borgerens ressourcer og ”Borgeren ved roret”, hvor udgangspunktet er, at samarbejdet med borgerne tager afsæt i borgerens håb, ønsker og drømme.

Processen med at udvikle ydelseskatalogerne sker i et samarbejde mellem lederne på beskæftigelsesområdet og med inddragelse af medarbejderne gennem MED organisationen. Medarbejderne har i forsommeren 2026 haft mulighed for at komme med deres opmærksomhedspunkter til udarbejdelsen af katalogerne, og i efteråret vil de have mulighed for at komme med konkrete perspektiver på, hvad katalogerne skal indehold. Senere vil medarbejderne blive inddraget i, hvordan indholdet i katalogerne skal udmøntes. Derudover er der foretaget en række interview af borgere og virksomheder i forbindelse med implementering af den nye beskæftigelsesindsats. I de gennemførte interviews er der fremkommet flere ideer og opmærksomhedspunkter, der vil blive inddraget i arbejdet.

Vurdering

Det er Administrationens vurdering, at ydelseskataloger er et godt værktøj til at foretage og beskrive de lokalpolitiske prioriteringer. Derudover er ydelseskataloger er en god måde at synliggøre serviceniveau og samarbejdsmuligheder, som skaber gennemsigtighed og tydelighed for borgere og virksomheder.

Det er væsentligt at påpege, at uanset fastsættelsen af lokale serviceniveauer, vil der
altid i den enkelte sag blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, om den påtænkte
indsats afhjælper behovet hos borgeren. Denne vurdering vil tage udgangspunkt i den enkelte
borgers udfordringer, borgerens håb, ønsker og drømme samt ressourcer til selv at mestre eget liv i størst muligt omfang.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Med reformen lagde Regeringen op til en samlet besparelse for kommuner og stat på 2,7 mia. kr. på landsplan i 2029. Syddjurs Kommunes andel af den kommunale besparelse er 23,4 mio. kr. i 2029.

Nedenstående tabel 1 viser besparelsen over årene fordelt mellem besparelsen på serviceudgifter og besparelsen på indsatsudgifter.

1.000 kr. (2026-pl.)

2026

2027

2028

2029

Serviceudgifter

-2.045

-6.277

-7.390

-7.613

Indsatsudgifter

-4.274

-10.308

-14.717

-15.793

Samlet besparelse for Syddjurs Kommune

-6.319

-16.585

-22.107

-23.406

Tabel 1: Samlet besparelse for Syddjurs Kommune

Besparelserne i begge udgiftstyper dækker over reduktioner i udgifter på forskellige områder. Således dækker besparelsen på indsatsudgifter både over reducerede udgifter til forsørgerydelser og besparelser på beskæftigelsesindsatser.

Besparelsen i 2029 er fordelt med 7,6 mio. kr. på serviceudgifter og 15,8 mio. kr. på indsatsudgifter. KL gør i beskrivelsen af den økonomiske udmøntning opmærksom på, at de økonomiske beregninger af reformen er forbundet med en vis usikkerhed.

Tabel 2 viser Administrationens skøn over de personalemæssige konsekvenser, som reduktionerne forventes at have i Syddjurs Kommune.

(2026-pl)

2026

2027

2028

2029

Normeringsmæssige konsekvenser (1.000 kr.)

-5.110

-11.998

-14.126

-14.913

Normeringsmæssige konsekvenser (personale reduktion)

-10,2

-24,0

-28,3

-29,8

Tabel 2: Personalemæssige konsekvenser i Syddjurs Kommune

Området har på baggrund af Budget 2026 i efteråret 2025 foretaget de besluttede normeringsmæssige justeringer beskrevet i kolonnen for 2026 i tabel 2. Næste justering sker på baggrund af en tilsvarende proces, som i 2025, i efteråret 2026.

Videre proces

Social- og beskæftigelsesudvalget får med denne sag præsenteret en række forslag til politisk prioritering inden udkast til ydelseskatalogerne udarbejdes og sendes til godkendelse i Byrådet via Social- og beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget forventeligt ultimo 2026.

Indstilling

Direktøren for Job og Velfærd indstiller til Social- og beskæftigelsesudvalget at drøfte ovenstående forslag og tilkendegive politiske prioriteringer i forhold til forslagene.

Beslutning

Drøftet.