Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 29. september, Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs

Dialogmøde med Hempel Fonden

Natur-, teknik- og miljøudvalget afholder dialogmøde med Hempel Fonden, som har overtaget Molslaboratoriet.

Kort fortalt

Hvem
Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Hempel Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, der har som formål, både at sikre Hempelkoncernens langsigtede udvikling og ejerskab og at støtte almennyttige og filantropiske formål i Danmark og internationalt. Et af de områder, som fonden støtter, handler om biodiversitet og naturbeskyttelse.

Hempel Fonden har i 2023 overtaget Molslaboratoriet, der er en særskilt ejendom og forskningsstation i Mols Bjerge, som historisk har været knyttet til Naturhistorisk Museum Aarhus. Her har forskere gennemført forsøg med blandt andet naturlig græsning, biodiversitet og rewilding.

Thor Hjarsen, der er chef for ”Vildmarken” i Hempel Fonden, vil fortælle om fondens arbejde med at styrke naturgenopretning og biodiversitet i Danmark.

Af Vildmarkens hjemmeside www.vildmarken.dk fremgår blandt andet:

”Vildmarkens målsætning er at samle forskere, studerende og praktikere for at finde svar på, hvordan vi får mest mulig biodiversitet for pengene, når vi omlægger blandt andet landbrug til vild natur. Initiativet skal dermed understøtte den udvikling, der i Danmark er igangsat med Den Grønne Trepartsaftale, samt finde veje til, hvordan Danmark kan opfylde internationale forpligtende aftaler for biodiversitet i regi af EU og FN.”

Indstilling

Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Natur-, teknik- og miljøudvalget, at tage dialogen med Hempel Fonden til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Syddjurs Kommune, Natur-, teknik- og miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 152. Læs den originale sag hos kommunen.