Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 29. september, Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs

Samarbejdsaftale mellem Klimaskovfonden og Syddjurs Kommune

Indgåelse af en samarbejdsaftale om et KLIMA+ partnerskab mellem Klimaskovfonden og Syddjurs Kommune.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Næste skridt
Administrationen fortsætter arbejdet med arbejdsgruppen under Lokal Trepart Djursland og kommunens skovrejsningstema i sammenhæng med revidering af kommuneplanen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Klimaskovfonden blev oprettet ved lov i 2020 med det formål at rejse skov og omdanne lavbundsjord til natur- og vådområder. Fonden finansierer således skovrejsningsprojekter i Danmark på både private og offentlige arealer.

Klimaskovfonden samarbejder med flere af landets kommuner – både i forbindelse med enkeltstående skovrejsnings- og lavbundsprojekter og gennem samarbejdsaftaler om KLIMA+ partnerskaber. Fonden har ifølge deres hjemmeside givet støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter i flere end 60 kommuner, mens 26 kommuner har indgået en samarbejdsaftale om et KLIMA+ partnerskab.

Formålet med Klimaskovfondens KLIMA+ partnerskaber er at etablere nye skovområder. De overordnede redskaber er 1) tilskud til skovrejsning og 2) jordopkøb (herefter jordopkøbsmodellen).

Tilskud til skovrejsning

Klimaskovfonden åbner løbende for ansøgningsrunder, hvor blandt andet private og kommuner kan søge tilskud til projektering og anlæg af skov samt indkomstkompensation for det værditab, som omlægning fra for eksempel intensivt landbrug til skov medfører. Selvom Syddjurs Kommune indgår et KLIMA+ partnerskab, skal kommunen fortsat søge om tilskud gennem ansøgningsrunderne.

En betingelse for, at Klimaskovfonden yder tilskud, er, at projektet lever op til en række krav, og fonden prioriterer blandt andet projekterne efter bedste omkostningseffektivitet defineret som laveste tilskudspris pr. ton CO2. Ansøgeren skal selv oplyse hvor stort et tilskud pr. hektar, der søges til at gennemføre projektet for. Desto lavere tilskud, der søges, desto større er sandsynligheden for at opnå tilskud.

Jordopkøbsmodellen

Med jordopkøbsmodellen kan Klimaskovfonden opkøbe landbrugsejendomme. Der bliver efterfølgende etableret skov på arealerne og tinglyst en fredsskovspligt. Klimaskovfonden videresælger slutteligt arealerne i åbent udbud, og vederlaget fra salget anvendes til nye jordopkøb. Klimaskovfondens jordkøbsmodel er forbeholdt KLIMA+ kommuner.

Samarbejdsaftale mellem Klimaskovfonden og Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune har været i dialog med Klimaskovfonden om et KLIMA+ partnerskab, og et udkast til en samarbejdsaftale er vedlagt som bilag 1. Det er borgmesteren og formanden for Natur-, teknik- og miljøudvalget, der underskriver samarbejdsaftalen på vegne af Syddjurs Kommune. Aftalen er ikke eksklusiv, hvormed Syddjurs Kommune fortsat kan samarbejde med for eksempel Growing Trees Network.

I samarbejdsaftalens afsnit tre oplistes en række mulige indsatsområder. Idet der er tale om en rammeaftale, skal Syddjurs Kommune ikke nødvendigvis gennemføre alle indsatser. Den overordnede forpligtelse er derimod at prioritere samarbejdet og kommunens arbejde med skovrejsning, hvilket indebærer at afsøge forskellige indsatsmuligheder i kommunen og arbejde proaktivt med at nå kommunens arealbaserede mål. Sidstnævnte i samarbejde med Klimaskovfonden og eventuelt andre relevante aktører såsom virksomheder og vandforsyningsselskaber.

Sammenhæng med kommunes klimaregnskab

CO2-enhederne fra projekterne optages i Klimaskovfondens klimaregister over projekter, og fonden kan herefter sælge CO2-enhederne som klimabidrag inden for det frivillige klimamarked.

Den løbende årlige CO2-effekt, der vil være ved at rejse skov i Syddjurs Kommune, indregnes i Syddjurs Kommunes geografiske klimaregnskab.

Vurdering

Administrationen vurderer, at særligt tre indsatsmuligheder i samarbejdsaftalens afsnit tre er relevante. På lang sigt drejer det sig om muligheden for at tilvejebringe finansiering til projekter. Administrationen vurderer, at muligheden kan bringes i spil, når de lokale grønne treparter er længere i arbejdet med at udpege skitser til skovrejsning, og når kommuneplanens udpegning af skovrejsning løbende skal realiseres. Administrationen vil i den forbindelse vurdere finansieringsmulighederne i samarbejdsaftalen og andre relevante finansieringsmuligheder (se eventuelt bilag 2).

På kort sigt kan Klimaskovfondens tilbud til KLIMA+ kommuner om erfaringsudveksling og inspiration, bringes i spil. Syddjurs Kommune kan for det første bruge tilbuddet til at kvalificere arbejdet med at identificere områder, hvor der kan etableres nye skovområder. Konkret foreslår Administrationen at arbejde med skovrejsningstemaet i den kommende kommuneplanproces. For det andet nævner samarbejdsaftalen samarbejde med forsyningsselskaber som en indsatsmulighed. I forlængelse af det, er der allerede etableret en arbejdsgruppe under Lokal Trepart Djursland, der blandt andet skal etablere et fagligt grundlag, der beskriver behovet for grundvandsbeskyttelse på Djursland og synliggøre virkemidler. Der kan søges inspiration til dette arbejde hos andre KLIMA+ kommuner.

KLIMA+ partnerskabet aftales for en minimumsperiode på fem år, og kan herefter opsiges af begge parter med seks måneders varsel ved udgangen af en måned.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomisk forpligtelse forbundet med samarbejdsaftalen, men det afledte arbejde vil få økonomiske konsekvenser.

Realisering af projektskitser forudsætter et grundigt forarbejde, der kræver administrative ressourcer til at konkretisere, kvalificere og ansøge projekterne. Herudover vil der være et opfølgende arbejde i form af dialog og samarbejde med lodsejere, ligesom der skal afsættes juridiske ressourcer til arbejdet med eventuel medfinansiering af jordopkøb, herunder ophævelse af servitutter og andre arealbindinger. Der er på nuværende tidspunkt ikke prioriteret administrative ressourcer til dette arbejde.

I forhold til skovrejsningsprojekter prioriterer Klimaskovfonden sine midler på baggrund af omkostningseffektivitet. Tilskud til skovrejsningsprojekter kan dermed indirekte være betinget af kommunal medfinansiering, fordi behovet for tilskud fra Klimaskovfonden på den måde bliver mindre, hvormed kommunen øger sin sandsynlighed for at opnå tilskud i en given ansøgningsrunde. Hvis der opnås tilskud, er det dermed ikke givet, at det vil være på højde med andre finansieringsmuligheder (jævnfør bilag 2).

I Klimaskovfondens jordkøbsmodel er der også behov for medfinansiering til jordopkøb, der kan komme fra enten kommunen selv, vandforsyningsselskaber eller andre økonomiske bidragydere. Klimaskovfonden har oplyst, at den opkøber arealer til markedspris, men at den som pejlemærke arbejder med udgangspunkt i en købspris på 200.000 kr. pr. hektar og et behov for medfinansiering på 25.000 kr. pr. hektar. I et tænkt eksempel vil et ønske om at opkøbe 20 hektar jord til 200.000 kr. pr. hektar dermed udløse på medfinansieringsbehov på 500.000 kr. Det præcise behov for medfinansiering i et givet projekt vil afhænge af den konkrete hektarpris.

Videre proces

Administrationen fortsætter arbejdet med arbejdsgruppen under Lokal Trepart Djursland og kommunens skovrejsningstema i sammenhæng med revidering af kommuneplanen. Når der foreligger projektskitser, vil samarbejdsaftalens finansieringsmuligheder eventuelt kunne bringes i spil.

Indstilling

Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Natur-, teknik- og miljøudvalget at godkende, at Syddjurs Kommune indgår samarbejdsaftale om et KLIMA+ partnerskab med Klimaskovfonden og Syddjurs Kommune.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Kilde: Syddjurs Kommune, Natur-, teknik- og miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 165. Læs den originale sag hos kommunen.