Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 29. september, Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs

Efterretningssager

Natur-, teknik- og miljøudvalget orienteres om afgørelser indenfor nedenstående emner foretaget siden seneste møde i Natur-, teknik- og miljøudvalget.

Kort fortalt

Hvem
Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afvisning af klage over ændrede vilkår og ny frist for lovliggørelse af terrasse og kældertrappe (09.09.2026)

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle en klage over Kystdirektoratets afgørelse om ændrede vilkår og ny frist for lovliggørelse af en kældertrappe og terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Syddjurs Kommune.

Sagen udspringer af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2023 stadfæstede Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til anlæggene. Kystdirektoratet fastsatte herefter en frist for efterkommelse af påbuddet, som senere blev genoptaget efter anmodning fra ejeren. Ved afgørelse af 19. maj 2026 fastsatte direktoratet ændrede vilkår og en ny frist for den fysiske lovliggørelse.

Klager gjorde blandt andet gældende, at Kystdirektoratet havde fortabt sin håndhævelsesadgang som følge af myndighedspassivitet.

Nævnet finder imidlertid, at afgørelsen om ændrede vilkår og ny frist er truffet som led i Kystdirektoratets tilsynsvirksomhed efter naturbeskyttelseslovens § 73 om lovliggørelse af ulovlige forhold. Efter naturbeskyttelseslovens § 78 kan sådanne tilsynsafgørelser som udgangspunkt ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Nævnet lægger vægt på, at afgørelsen alene vedrører håndhævelse og gennemførelse af et allerede meddelt lovliggørelsespåbud, der bygger på et tidligere stadfæstet afslag på dispensation. Der er således ikke tale om en afgørelse, som nævnet har kompetence til at behandle.

Afgørelsen indebærer, at klagen afvises uden realitetsbehandling. Nævnet tager derfor ikke stilling til klagers anbringende om myndighedspassivitet, og Kystdirektoratets afgørelse om ændrede vilkår og ny frist består. Afgørelsen er endelig.

Planklagenævnet

Ingen afgørelser

Indstilling

Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Natur-, teknik- og miljøudvalget at tage orienteringen om efterretningssager til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Syddjurs Kommune, Natur-, teknik- og miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 172. Læs den originale sag hos kommunen.