Besluttet 29. september, Social- og beskæftigelsesudvalget, Syddjurs
Tilrettede resultatmål for beskæftigelsesområdet for 2027 og 2028
I Syddjurs Kommune arbejdes der med resultatmål, som beskriver, hvilke fokusområder og mål, som Økonomiudvalg og fagudvalg arbejder med og følger i den kommende periode.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og beskæftigelsesudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1) Drøftet. Ad 2) Godkendt.
- Næste skridt
- Udvalgets drøftelse af resultatmål indgår i den videre budgetproces, og de besluttes endeligt i forbindelse med den endelige budgetvedtagelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I brev af 3. september 2026 fra Beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling til landets borgmestre (bilag 1) udmeldte ministeren de målinger, som forventes at blive udmøntet i resultatopfølgningen på beskæftigelsesreformen. Den 1. februar 2026 blev beskæftigelsesministeriets skærpede tilsyn med beskæftigelsesområdet afskaffet. Fremadrettet ønsker Beskæftigelsesministeriet en resultatopfølgning, der baserer sig på beskæftigelsesreformens intentioner om at gå fra proceskrav til effektmåling. Ifølge ministerens brev forventes den nye resultatopfølgning at træde i kraft den 1. januar 2027.
De fremtidige mål er følgende:
• Afgang til job og uddannelse
• Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarked
• Andel der modtager offentlig forsørgelse
• Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
• Borgertilfredshed
• Virksomhedstilfredshed
Administrationen foreslår, at udvalget godkender de fire første udmeldte mål fra ministeriet som resultatmål for Syddjurs Kommune i 2027 og 2028. Resultatmålene for beskæftigelsesområdet i Syddjurs Kommune følger dermed både ministerens mål og de politisk besluttede principper for beskæftigelsesindsatsen, som blev godkendt af Byrådet i august 2025.
De resultatmål, udvalget godkendte på udvalgsmødet den 9. juni 2026 (punkt 60), svarer i store træk til de nyligt udmeldte mål. Mål nummer fire vedrørende varig tilknytning til arbejdsmarkedet er dog nyt.
Administrationen foreslår, at ministerens mål 5 og 6 vedrørende tilfredshedsmålinger følges og behandles i udvalget i særskilte sager, hvilket svarer til hidtidig praksis.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vil i september 2026 offentliggøre data vedrørende de første tre målinger. Dermed får Syddjurs Kommune mulighed for at følge med i de resultater, som vil komme til at indgå i resultatopfølgningen. Samtidig får Administrationen hermed kendskab til på hvilket grundlag, der følges op på målene.
I forbindelse med første og tredje politiske budgetopfølgning vil der blive afrapporteret på udvalgets resultatmål. Opgørelsesmetoderne for de foreslåede resultatmål vil også fremgå.
Det blev med Budget 2026 besluttet, at resultatmålene skal gældes for en 2-årig periode. Målene vil derfor som udgangspunkt blive revideret og politisk behandlet igen med Budget 2029.
Vurdering
Det er Administrationen vurdering, at resultatmålene bidrager til Social- og beskæftigelsespolitikkens fokusmål 1, 2 og 4 om at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, give alle borgere mulighed for at være en del af meningsfulde fællesskaber samt at styrke unges muligheder for uddannelse og job.
Samtidig vurderer Administrationen, at ved at bruge de centrale mål som resultatmål for Syddjurs Kommune, sikres det, at der er tilgængelige data for målene.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Udvalgets drøftelse af resultatmål indgår i den videre budgetproces, og de besluttes endeligt i forbindelse med den endelige budgetvedtagelse.
Indstilling
Direktøren for Job og Velfærd indstiller til Social- og beskæftigelsesudvalget at
1) drøfte Administrationens forslag til tilrettede resultatmål for beskæftigelsesområdet for 2027 og 2028
2) godkende, at Administrationen indarbejder resultatmålene i Budget 2027.
Beslutning
Ad 1) Drøftet.
Ad 2) Godkendt.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Social- og beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 93. Læs den originale sag hos kommunen.