Spring til indholdet
Vallensbæk
Skift kommune
KøbenhavnVallensbækAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Vallensbæk

Budgetopfølgning pr. 30. september 2026 - Planlagte opsparinger

Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vallensbaek.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen.
Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

at tillægsbevilling på -2.324.000 kr. til deltema 8.3 Kommunale ejendomme i 2026
bliver godkendt

at tillægsbevilling på 2.324.000 kr. til deltema 8.3 Kommunale ejendomme i 2027
bliver godkendt

at tillægsbevilling på -100.000 kr. til deltema 8.4 Miljøforanstaltninger i 2026 bliver
godkendt

at tillægsbevilling på 100.000 kr. til deltema 8.4 Miljøforanstaltninger i 2027 bliver
godkendt

Sagsfremstilling

Som udgangspunkt kan op til 3 pct. af et mindreforbrug på driften overføres til det
efterfølgende budgetår, mens underskud overføres fuldt ud. Overførselsreglerne giver desuden
mulighed for, at institutioner og afdelinger ved budgetopfølgningen pr. 30. september hvert år
kan ansøge om at overføre konkrete beløb inden budgetårets afslutning og uden hensyn til
beløbsgrænsen på 3 pct. Disse planlagte opsparinger skal ledsages af en redegørelse for,
hvordan beløbet er fremkommet i det indeværende budgetår, og hvad det skal anvendes til i
det kommende budgetår.
På deltema 8.3 Kommunale Ejendomme bliver der afholdt en række udgifter, der falder med
flere års mellemrum. For disse udgifter akkumuleres de årlige budgetter eller dele af disse med
henblik på at kunne betale udgifterne, når de falder. Kommunale Ejendomme ønsker at spare

2.324.000 kr. op til følgende udgifter:

325.000 kr. til sandrensning af legepladser og lignende – hvert andet år.
338.000 kr. til rensning af tagrender, nedløbsrør og brønde i kommunens bygninger –
hvert andet år.
984.000 kr. til lovpligtig energimærkning af kommunens bygninger. Det sker hvert tiende
år med næste gennemgang og mærkning i 2028.
677.000 kr. til Dalux-licens, der betales hvert 6. år. Dalux er et værktøj som benyttes til
at skabe overblik over og styring af vedligeholdelse af kommunens ejendomme.

På deltema 8.4 Miljøforanstaltninger ønskes opsparet 100.000 kr. til udarbejdelse af tillæg af
spildevandsplan om terrænnært grundvand, hvor Ishøj Kommune er myndighed.
For Klima-, Teknik- og Miljøudvalget under ét søges om opsparing af 2.424.000 kr. De
opsparede beløb giver en mindreudgift i 2026, der bliver modsvaret af en merudgift i 2027.
Samlet set er de planlagte opsparinger udgiftsneutrale mellem årene.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 vedrørende planlagte opsparinger under Klima-,
Teknik- og Miljøudvalget udviser samlede mindreudgifter på 2.424.000 kr.

Sammenhæng til udviklingsstrategien
Ingen bemærkninger.

Sammenhæng til FN's verdensmål
Ingen bemærkninger.

Kommunikation
Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.

Bilag

  • KTMU - Planlagt opsparing samlet
  • Åben

Kilde: Vallensbæk Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.