Spring til indholdet
Vallensbæk
Skift kommune
KøbenhavnVallensbækAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Social-, Sundheds- og Ældreudvalget, Vallensbæk

Anvendelse af værdighedsmidlerne 2027 - før høring

Sagen bliver behandlet i Social-, Sundheds- og Ældreudvalget. Center for Pleje og Omsorg indstiller, at forslag til anvendelse af værdighedsmidlerne for 2027 bliver sendt i høring i Vallensbæk Seniorråd og i Beboer- og Pårørenderådet

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Social-, Sundheds- og Ældreudvalget, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vallensbaek.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Social-, Sundheds- og Ældreudvalget.
Center for Pleje og Omsorg indstiller,

at forslag til anvendelse af værdighedsmidlerne for 2027 bliver sendt i høring i
Vallensbæk Seniorråd og i Beboer- og Pårørenderådet

Sagsfremstilling

I denne sag bliver forslag til anvendelse af værdighedsmidlerne for 2027 fremlagt.
Værdighedsmidlerne udgjorde 3.174.000 kr. i 2026 og er fremskrevet til 3.370.000 kr. i 2027.
Forvaltningen foreslår enkelte ændringer i forhold til udmøntningen af værdighedsmidlerne i
budget 2027:

De enkelte budgetposter er fremskrevet.
Midlerne til ’Egen tid’ er i forbindelse med ny ældrelov integreret i pleje- og
omsorgsforløbene for borgere over 67 år. Det samlede budget til egen tid i 2027 udgør
1.168.000 kr., hvoraf 954.000 kr. er indeholdt i forløbene, mens de resterende 214.000
kr. er målrettet borgere under 67 år.
Der er oprettet en ny budgetpost på 80.000 kr. til opstart og implementering af dans for
borgere på Højstruphave og i daghjemmet.

I tabellen nedenfor fremgår forslag til budgettet for anvendelsen af midlerne i 2027 med
udgangspunkt i budget 2026.
Anvendelse af Værdighedsmidlerne 2027

Budget 2026

Budget 2027

Anvendelse af Værdighedsmidlerne 2027

Budget 2026

Budget 2027

Fleksibel hjemmehjælp – Egen tid
”Egen tid” er ekstra hjemmehjælp, så alle
borgere, der modtager personlig pleje får
tilbudt en halv times ekstra hjemmehjælp pr.
uge. Borgeren bestemmer selv, hvad tiden
skal bruges til og hvordan.

Ekstra bemanding til øget livskvalitet og
selvbestemmelse i plejebolig
Der er i Højstruphave ansat 1 social- og
sundhedsassistent i aftenvagten. Udvidelsen
styrker en individuel indsats til sårbare ældre,
med mulighed for at øge de ældres
selvbestemmelse i den daglige døgnrytme.

Styrket rehabilitering for borgere i eget hjem
Der er ansat en terapeut til at varetage
opgaver vedr. rehabilitering af borgere i eget
hjem. Udvidelsen øger borgernes
funktionsniveau og giver dermed øget
livskvalitet.
Eksempler på rehabilitering kan være:
- Hvis borgeren er utryg, eller har svært ved at
gå i bad – så kan borgeren og personalet
sammen øve badesituationen og finde en
måde at gå i bad på, som er sikker og tryg for
borgeren.
- Hvis borgeren har svært ved selv at vaske tøj
eller gøre rent, kan terapeuten give borgeren
vejledning i at planlægge opgaven.

Koordinering af komplekse borgerforløb
Sygeplejen er udvidet med et halvt årsværk til
at styrke koordineringen og den tværfaglige
indsats i sygeplejen, herunder udarbejdelse af
og opfølgning på handleplaner i komplekse
borgerforløb.

Terminale forløb samt udskrivningsforløb
Sygeplejen er udvidet med et halvt årsværk til
at styrke indsatsen for borgere / pårørende i
terminale forløb og det tværgående
samarbejde.

Anvendelse af Værdighedsmidlerne 2027

Budget 2026

Budget 2027

Udvidelse af åbningstiderne i daghjemmet på
Højstruphave (demensindsats)
Kommunens daghjem på Højstruphave tilføres
midler, så daghjemmets brugere kan tilbydes
varierende åbningstider tilpasset brugernes
behov.

Musikterapeut
For at styrke trivsel, glæde og livskvalitet
blandt beboere på Højstruphave Plejehjem og
brugere af daghjemmet afsættes der midler til
musikterapi.

Værdig ældrepleje
Vallensbæk ældrepleje arbejder målrettet med
personcentreret omsorg og som demensvenlig
kommune gennem Demensalliancen. Fokus er
på vedholdende og vedligeholdende indsats.

Mental træning
Borgere med en begyndende demenssygdom,
men som ikke er visiteret til daghjem, tilbydes
et forløb med CST (kognitiv stimulations
terapi). CST øger livskvalitet, sprogforståelse
og koncentrationsevne.

Hjemlighed på Højstruphave
På Højstruphave skal rammerne på
fællesarealerne ligeledes forbedres for at
skabe mere hjemlighed. I 2026 er der igangsat
en proces med at skabe en rød tråd, der
kobles til de hjemlige rammer, der er skabt i
forbindelsen med udvidelsen af daghjemmet i
2025. Indsatsen videreføres i 2027.

0 kr.

Dans
Dans på Højstruphave og i daghjemmet.
Formålet er at vække positive minder, skabe
glæde og fællesskab samt styrke borgernes
funktionsniveau og lyst til at danse og bevæge
sig.
I alt

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sammenhæng til udviklingsstrategien
Sagen har sammenhæng til Udviklingsstrategiens tema ”Et værdigt voksenliv - relationerne og
den gode hverdag”.

Sammenhæng til FN's verdensmål

Kommunikation
Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.

Kilde: Vallensbæk Kommune, Social-, Sundheds- og Ældreudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.