På dagsordenen 4. november, Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk
Godkendelse af evaluering af Ungeområdets tildelingsmodel
Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. Center for Børn og Unge indstiller, at regulering af Ungeområdets økonomi i 2026 bliver taget til efterretning at det bliver godkendt, at Ungeområdets bestyrelse evaluerer tildelingsmodel for Junior- og Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Skoler og børnUnge og uddannelse
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på vallensbaek.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.
Center for Børn og Unge indstiller,
at regulering af Ungeområdets økonomi i 2026 bliver taget til efterretning
at det bliver godkendt, at Ungeområdets bestyrelse evaluerer tildelingsmodel for
Junior- og Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Sagsfremstilling
På baggrund af budgetforliget 2024-2027, godkendte Kommunalbestyrelsen i april 2024 en ny
budgetmodel for Junior- og Ungdomsklubben og Ungdomsskolen. Med afsæt i budgetforliget
for 2025, der har fokus på en øget evalueringskultur, vil forvaltningen gennemføre en
evaluering af den nye tildelingsmodel.
Tildelingsmodel og efterregulering
I den nye model bliver midlerne tildelt med et fast grundbeløb og et beløb, der bliver reguleret.
Der reguleres én gang årligt i september på baggrund af elevtallet. Reguleringen sker på
baggrund af gennemsnittet af det faktiske antal elever i den enkelte institution fra januar til
september set i forhold til tildelingen i budgettet. Det betyder, at jo flere børn eller unge, der gør
brug af det enkelte tilbud, jo flere midler får tilbuddet tildelt.
I 2024 og 2025 har ledelse og medarbejdere på Ungeområdet arbejdet med at udvikle de
aktiviteter, de unge tilbydes. Den løbende kvalificering og tilpasning af aktiviteter har medført
en væsentlig stigning i antallet af elever i fritidsfag og særligt i Åben Skole-forløb.
Åben Skole-forløb er en vigtig del af Ungdomsskolens samarbejde med kommunens
folkeskoler og understøtter skolernes undervisning gennem kortere og praksisnære
læringsforløb. Forløbene omfatter blandt andet mountainbike, madlavning, smykkeværksted og
sanketure. Samtidig introduceres eleverne til de mange aktiviteter og muligheder, som
Ungeområdet kan tilbyde.
Fritidsfag er overvejende længere forløb efter skoletid, hvor de unge kan tilmelde sig aktiviteter
som blandt andet koreansk, keramik, klatring eller jagttegn. Derudover arrangerer
Ungdomsskolen enkelte større sociale arrangementer som en tur til Lalandia og overnatning
på Ungdomsøen.
Ungdomsskolen tildeles budget og efterregulering heraf efter aktivitetstal i Åben Skole-forløb
og fritidsfag. På baggrund af den væsentlige stigning i antallet af elever i Åben Skole-forløb
tildeler forvaltningen budget svarende til halvdelen af elevtallet i forløb i 2026. For fritidsfag
tildeles fortsat budget per elev, som i 2024 og 2025.
På baggrund af rammerne for tildelingsmodellen og en stigning i elever, der bruger
Ungeområdets tilbud, får Ungeområdet tilført 1,7 mio. kr. i budget 2026. Dette dækker blandt
andet de øgede udgifter til personale og materialer, som udgør ca. 860.000 kr. som følge af
flere tilmeldte elever i Åbent Skole-forløb og fritidsfag.
Evaluering af tildelingsmodel
Formålet med evalueringen er at undersøge, om tildelingsmodellen fungerer efter intentionen
om at Ungeområdet tildeles ressourcer ved et øget antal elever i de enkelte aktiviteter. I
evalueringen af tildelingsmodellen inviteres Ungeområdets bestyrelse til at bidrage med
erfaringer og forslag til justering af rammerne.
Ungeområdets bestyrelse vil evaluere tildelingsmodellen fra den 5. november til den 19.
november 2026. På baggrund af bestyrelsens tilbagemelding vil forvaltningen anbefale
justeringer af rammerne for tildelingsmodellen. De anbefalede justeringer vil efterfølgende blive
fremlagt politisk og sendt i høring i bestyrelsen med endelig godkendelse af Børne- og
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser som følge af efterreguleringen bliver håndteret i
budgetopfølgningen pr. 30 september 2026.
Sammenhæng til udviklingsstrategien
Sagen understøtter temaet ”En god start på livet – det er vigtigt for mig, at det går godt for dig”
Sammenhæng til FN's verdensmål
Kommunikation
Ungeområdets bestyrelse orienteres om eventuelle justeringer i tildelingsmodellen, når de er
godkendt af Kommunalbestyrelsen.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Kilde: Vallensbæk Kommune, Børne- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.