På dagsordenen 4. november, Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk
Status på den kommunale ungeindsats
Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på vallensbaek.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.
Center for Børn og Unge indstiller,
at orientering om den kommunale ungeindsats og udviklingen i søgning og optag
på ungdomsuddannelser bliver taget til efterretning
Afdelingsleder for KUI, Linda Strøm Hansen, deltager under behandlingen af punktet på
udvalgsmødet.
Sagsfremstilling
Den kommunale ungeindsats (KUI) skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbyde
vejledning om valg af uddannelse og erhverv til unge, hvis de ikke er i gang med eller har
fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formålet er at skabe en
sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og
socialindsatsen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Vallensbæk er en del af KUI og
er tovholder i det tværgående samarbejde omkring den enkelte unges uddannelsesmuligheder
og vejledning.
Udvalget bliver årligt orienteret om den kommunale ungeindsats og udviklingen i søgning og
optag på ungdomsuddannelser.
KUI understøtter udviklingsstrategiens vision om, at de unge skal være klædt på til fremtidens
uddannelser og arbejdsmarked og støttes i at vælge den uddannelse, de ønsker, og som
passer til dem.
I oplægget bliver udvalget præsenteret for:
Grundskolevejledning
Initiativer og vejledningsindsatser for unge i 7. klasse – 10. klasse
Måltal og søgetal for elever fra 9. og 10. klasse
Omvalg og frafald
Praktik og juniormesterlære
Ungevejledning
Aktivitet for målgrupperne 15-17-årige og 18-24-årige
Omvalg og frafald
FGU, STU og specialvejledning
Hovedpointerne i oplægget er:
84,1% af de unge fra 9. eller 10. klasse med bopæl i Vallensbæk Kommune søger en
gymnasial uddannelse, mens 10,3% søger en erhvervsuddannelse i marts 2026. I 2025
søgte 79,7% af Vallensbæks unge fra 9. eller 10. klasse en gymnasial uddannelse,
mens 16,4% søgte en erhvervsuddannelse.
68,5% af 18-24-årige i Vallensbæk er i gang med en gymnasial uddannelse,
erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. 31,5% af 18-24-årige i Vallensbæk
er i gang med andre aktiviteter, f.eks. arbejde, VUC, FGU eller andre udviklende og
forberedende aktiviteter aftalt med UU.
I oktober 2026 har 96,7% af eleverne, der går i 9. klasse i Vallensbæks skoler, været i
almindelig praktik.
I oktober 2026 er 8 elever i juniormesterlære eller forpraktik forud for juniormesterlære. I
oktober 2025 var tre elever i juniormesterlære eller i forpraktik.
I oktober 2026 er 15 unge er i gang med et STU-tilbud. I oktober 2025 var 13 unge i
gang med et STU-tilbud.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Aktiviteter i regi af KUI bliver afholdt inden for det eksisterende budget til området.
Sammenhæng til udviklingsstrategien
KUI understøtter temaet ”En god start på livet – det er vigtigt for mig, at det går godt for dig”,
der blandt andet har en målsætning om unge i Vallensbæk skal være klædt på til fremtidens
uddannelser og arbejdsmarked og støttes i at vælge den uddannelse, de ønsker, og som
passer til dem.
Sammenhæng til FN's verdensmål
Kommunikation
Vallensbæks Kommunes skoler, herunder skolebestyrelserne, bliver orienteret om de fremlagte
data og indsatser.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Bilag
- 1 KUI oplæg 2026
- Åben
Kilde: Vallensbæk Kommune, Børne- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.