Spring til indholdet
Vallensbæk
Skift kommune
KøbenhavnVallensbækAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk

Status på frivilligindsatsen på børne- og ungeområdet

Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. Center for Sundhed, Familie og Fritid og Center for Børn og Unge indstiller, at orientering om status på frivilligindsatsen på børne- og ungeområdet i Vallensbæk Kommune tages til efterretning

Skoler og børnUnge og uddannelseÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Kulturudvalget, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på vallensbaek.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.
Center for Sundhed, Familie og Fritid og Center for Børn og Unge indstiller,

at orientering om status på frivilligindsatsen på børne- og ungeområdet i
Vallensbæk Kommune tages til efterretning

Sagsfremstilling

Frivilligindsatsen er bredt forankret i Vallensbæk Kommune og udgør et værdifuldt supplement
til kommunens egne tilbud og aktiviteter. På børne- og ungeområdet indgår kommunen i flere
samarbejder med frivillige, som bidrager til aktiviteten og samtidig skaber møder på tværs af
generationer.
Vallensbæk Kommune samarbejder med frivillige læsetanter og læseonkler. Her læser frivillige
højt for elever på 2. årgang på folkeskolerne i Vallensbæk. Indsatsen blev etableret i 2014 og
har i dag 30 tilknyttede frivillige. De frivillige besøger skolerne cirka én gang om måneden. Her
læser de højt for mindre grupper på omkring fem børn i halvanden time. Højtlæsningen giver
børnene mulighed for at fordybe sig og få en pause fra skoledagens tempo, samtidig med at
indsatsen understøtter arbejdet med danskfagets mål. Udover dette skaber indsatsen et møde
på tværs af generationer, hvor børn og ældre får mulighed for at lære hinanden at kende og
dele erfaringer.
På daginstitutionsområdet samarbejder Vallensbæk Kommune med frivillige sprogtanter og
sprogonkler. Indsatsen blev etableret i 2026 og har aktuelt syv frivillige og 42 børn tilknyttet.
Daginstitutionerne udvælger børn, som vurderes at have behov for ekstra støtte til deres
sproglige udvikling. De frivillige bruger tid sammen med børnene på samtale, leg og hygge som
et supplement til daginstitutionernes øvrige arbejde med sprogstimulering. Kommunens
sprogkoordinator har udarbejdet et materiale, som de frivillige tager udgangspunkt i, så
indsatsen understøtter det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne.
Vallensbæk Kommune samarbejder desuden med frivillige børnehavetanter og
børnehaveonkler. Indsatsen blev etableret i 2020 og har aktuelt otte frivillige og 48 børn
tilknyttet. De frivillige er sammen med børnene i cirka en time ad gangen og arbejder med
mindre grupper på tre børn. Formålet er at give børnene ekstra voksenkontakt og mulighed for

nærværende samtaler, leg og samvær i mindre grupper.
De tre indsatser med læsetanter/-onkler, sprogtanter/-onkler og børnehavetanter/-onkler sker
alle i samarbejde med Ældre Sagen og er i vid udstrækning selvkørende. Kommunen
understøtter indsatserne organisatorisk, og de evalueres årligt med henblik på løbende at
tilpasse og udvikle aktiviteterne.
Også i forhold til cykelindsatsen bidrager frivillige til kommunens aktiviteter. Cykelonkler og
cykeltanter har eksisteret siden marts 2025 og er etableret som en del af Projekt Vallensbæks
Skoler Cykler, der havde fokus på at gøre cyklen til en mere naturlig del af elevernes hverdag
på kommunens folkeskoler. Cykelonklerne og cykeltanterne er frivillige, som har lyst til at cykle
med klasserne på ture. Korpset består aktuelt af syv frivillige. Når en lærer planlægger en
cykeludflugt, kan læreren kontakte gruppen af frivillige med henblik på at få en ekstra voksen
med på turen.
De frivillige fungerer som en social og praktisk ressource, der kan bidrage med tid og ro, når
eleverne skal ud af klasselokalet og op på cyklerne. De kan blandt andet hjælpe med praktiske
opgaver som at indstille hjelme eller fungere som bagtrop på ekskursioner. Som en del af
kommunens anerkendelse af indsatsen inviteres korpset én gang årligt til en lille
sammenkomst.
Vallensbæk Kommune samarbejder også med frivillige i tilbuddet ”Mad i Generationer”, hvor
ældre frivillige og elever fra kommunens 6. klasser laver mad sammen som en del af
madkundskabsundervisningen. Tilbuddet bliver administreret af Madborgerskabet og indgår i
Køkkentrappen, som har til formål at udvikle maddannelse blandt børn og unge i Vallensbæk
Kommune.
De frivillige fortæller eleverne om den madkultur, de selv voksede op med. Herefter arbejder de
sammen i køkkenerne, hvor de tilbereder retter med afsæt i den danske madkultur. Indsatsen
skaber et møde på tværs af generationer, hvor køkkenet og måltidet danner rammen om
fællesskab og læring. Dermed bidrager indsatsen både til elevernes læring og til at skabe
meningsfulde fællesskaber for de frivillige.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sammenhæng til udviklingsstrategien
Sagen støtter op om temaerne ”Et værdigt voksenliv – relationerne og den gode hverdag” og
”En god start på livet - det er vigtigt for mig, at det går godt for dig”.

Sammenhæng til FN's verdensmål

Kommunikation
Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.

Kilde: Vallensbæk Kommune, Børne- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.