Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 1. september, Byrådet, Varde

Brev til ministre om regler for kompensation ved storskalanlæg

Byrådet besluttede 24. juni 2026 med udgangspunkt i behandlingen af Microsofts planer om etablering af datacentre i Tinghøj og Lunde, at der skal udarbejdes et brev til relevante ministre med anmodning om, at der på nationalt niveau udarbejdes regler for kompensation til naboer ved etablering af storskalaanlæg i det åbne land.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Varde Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. NÆRdemokraterne stillede følgende ændringsforslag: Brevet bør i højere grad afspejle Byrådets beslutning om at arbejde for nationale regler for nabokompensation ved storskalaanlæg i det åbne land og holdes fokuseret på kompensation, dialog, gennemsigtighed og retssikkerhed for berørte naboer og lokalsamfund. Brevet bør derfor ikke indeholde en generel erhvervspolitisk tilkendegivelse om datacentre og andre energitunge storskalaanlæg.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 24. juni 2026 med udgangspunkt i behandlingen af Microsofts planer om etablering
af datacentre i Tinghøj og Lunde, at der skal udarbejdes et brev til relevante ministre med anmodning
om, at der på nationalt niveau udarbejdes regler for kompensation til naboer ved etablering af
storskalaanlæg i det åbne land. Både Byrådet og borgere har peget på et behov for nationale og
ensartede regler for kompensation i disse situationer.
Varde Kommune oplever i forbindelse med planlægningen af større erhvervs- og energiprojekter, at
etablering af storskalaanlæg i det åbne land kan påvirke de omkringliggende ejendomme og
lokalsamfund væsentligt. Der findes i dag ikke en samlet national model for nabokompensation ved
denne type anlæg. Håndteringen af spørgsmålet om kompensation sker derfor i praksis på baggrund
af den enkelte kommune og projektudviklers tilgang.
Forvaltningen har på denne baggrund udarbejdet udkast til brev til ministeren for By-, Land- og
Transport samt ministeren for Klima, Energi og Forsyning, jf. bilag. Brevet indeholder en anmodning
om, at der udarbejdes nationale minimumsstandarder for nabokompensation ved storskalaanlæg i det
åbne land.
Brevet beskriver blandt andet, hvordan større arealkrævende anlæg som datacentre, Power-to-Xanlæg og andre energitunge virksomheder kan være relevante for landdistrikternes erhvervsudvikling
og den grønne omstilling, men samtidig kan medføre påvirkninger af naboer og lokalsamfund. Brevet
peger derfor på behovet for fælles rammer, som kan skabe større forudsigelighed for borgere,
kommuner og projektudviklere.
Som inspiration til en eventuel national model for nabokompensation henviser Varde Kommune i
brevet til egne erfaringer og politiske anbefalinger til projektudviklere. Der peges blandt andet på en
afstandsgradueret tilgang, hvor der er særligt fokus på de nærmeste naboer, samt på muligheden for
konkrete og gennemsigtige ordninger som f.eks. opkøb, værditabsdækning og salgsgarantier.
Varde Kommune anmoder i brevet konkret om, at der udarbejdes nationale minimumsstandarder for
nabokompensation, at kommunale erfaringer inddrages i arbejdet, og at reglerne understøtter både
lokal legitimitet og den nationale udvikling af et robust og grønt Danmark.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at henvendelse til staten om nationale regler for nabokompensation ved
storskalaanlæg i det åbne land, på længere sigt kan komme de danske kommuner til gavn.
Der er i de senere år kommet øget fokus på etablering af store, arealkrævende anlæg uden for de
større bysamfund. Datacentre og andre større erhvervsprojekter kan bidrage til erhvervsudvikling,
arbejdspladser og den grønne omstilling, men de kan samtidig ændre omgivelserne væsentligt for de
borgere, der bor tæt på anlæggene. Forvaltningen vurderer derfor, at spørgsmålet om, hvordan
påvirkningen af naboer håndteres, vil være relevant, også i fremtiden.
En national model kan efter forvaltningens vurdering skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed
i forbindelse med kommende projekter. Det gælder både for naboer, som får bedre mulighed for at
forstå, hvilke principper der gælder, og for projektudviklere, som får et mere ensartet grundlag for at
håndtere spørgsmålet om nabokompensation. Samtidig kan fælles nationale rammer mindske risikoen
for, at naboer til sammenlignelige projekter behandles forskelligt alene som følge af
kommunegrænsen.

Forvaltningen vurderer desuden, at en tydelig national ramme kan understøtte kommunernes
planlægnings- og inddragelsesprocesser. Når der er klarhed om principperne for kompensation, kan
det bidrage til at skabe større tryghed blandt berørte naboer og dermed give et mere robust grundlag
for dialogen mellem kommune, projektudvikler og lokalsamfund.
Varde Kommune har allerede gennem arbejdet med større projekter opbygget erfaringer med dialog,
afstandsgraduering for kompensation og forskellige former for håndtering af nabohensyn.
Forvaltningen vurderer, at disse erfaringer er relevante at bringe ind i den nationale debat, samtidig
med at en eventuel national model naturligvis bør fastlægges på baggrund af en bredere vurdering af
forholdene på landsplan.
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det foreliggende brev er en relevant og konkret
opfølgning på Byrådets beslutning. Henvendelsen giver samtidig Varde Kommune mulighed for at
bidrage til en national drøftelse af, hvordan større anlæg i det åbne land kan etableres på en måde,
der både understøtter erhvervsudvikling og grøn omstilling og sikrer rimelige og gennemsigtige vilkår
for de borgere, der berøres af projekterne.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Henvendelsen understøtter Byrådsgrundlagets ambition om at skabe udvikling og nye arbejdspladser i
Varde Kommune samtidig med, at der tages ansvar for de lokalsamfund og borgere, som berøres af
udviklingen. En national model for nabokompensation kan bidrage til større åbenhed, klare rammer og
tillid mellem borgere, kommuner og projektudviklere. Samtidig viser Varde Kommune mod til at gå
nye veje ved at bringe kommunens erfaringer ind i en national drøftelse og arbejde for løsninger, der
kan understøtte et Danmark i balance.
RETSGRUNDLAG
Ingen

Økonomi

Ingen
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at udkast til brev til ministeren for By-, Land- og Transport samt ministeren for Klima, Energi og
Forsyning godkendes, og
at forvaltningen bemyndiges til at fremsende brevet til de to ministerier.

Beslutning

NÆRdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
Brevet bør i højere grad afspejle Byrådets beslutning om at arbejde for nationale regler for
nabokompensation ved storskalaanlæg i det åbne land og holdes fokuseret på kompensation, dialog,
gennemsigtighed og retssikkerhed for berørte naboer og lokalsamfund. Brevet bør derfor ikke
indeholde en generel erhvervspolitisk tilkendegivelse om datacentre og andre energitunge
storskalaanlæg.
NÆRdemokraterne foreslår derfor, at afsnittene om erhvervsudvikling og grøn omstilling nedtones, så
brevets hovedbudskab entydigt er behovet for ensartede nationale regler for nabokompensation.
Endvidere foreslås det, at formuleringen om en afstandsgradueret kompensationsmodel ændres.
Det bærende princip for en national model bør være dokumenteret værditab eller væsentlig påvirkning
af naboer og lokalsamfund. Afstand kan indgå som et kriterium, men bør ikke være afgørende for
retten til kompensation.

Det afgørende bør være, om borgere påføres et reelt tab eller væsentlige gener som følge af
projekterne, vurderet på et uafhængigt og fagligt grundlag. En national ordning bør derfor baseres på
den faktiske påvirkning frem for alene på afstand til byggefelter, da en ensidig afstandsmodel risikerer
at afskære naboer med dokumenterbare tab eller væsentlige gener fra at opnå en rimelig
kompensation.
Ændringsforslaget blev sat til afstemning.
Parti
Sarah Andersen
Preben Friis-Hauge
Poul Burgaard
Lars Teglgaard
Per Rodahl Thisted
Claus Brink
Simon Burkarl
Tina Agergaard Hansen
Inger Marie Kristensen
Ole Vad Hansen
Tom Arnt Thorup
Kitty Gamkinn
Christian Bergholdt
Peter Nielsen
Harry Voigt
Henriette Harmuth Nørgaard
Julie Gottschalk
Mariane Nygaard Holm
Henrik Vej Kastrupsen
Anja Schmidt Hallum Hansen
Mikkel Berggreen Schmidt
Erling Thrane
Jonna Jul Gudmundsen
Sandie Eis Ravn

V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
N
I
I
Æ
Æ
O
C
C
F
F
A
A
A

For

Imod

Hverken for
eller imod

X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X

Ændringsforslaget er hermed faldet.
Forvaltningens anbefaling blev sat til afstemning.

Sarah Andersen
Preben Friis-Hauge
Poul Burgaard
Lars Teglgaard
Per Rodahl Thisted
Claus Brink
Simon Burkarl
Tina Agergaard Hansen
Inger Marie Kristensen
Ole Vad Hansen
Tom Arnt Thorup
Kitty Gamkinn
Christian Bergholdt
Peter Nielsen
Harry Voigt
Henriette Harmuth Nørgaard

Parti

For

V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
N
I
I
Æ
Æ

X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X

Imod

X
X
X
X
X

Hverken for
eller imod

Julie Gottschalk
Mariane Nygaard Holm
Henrik Vej Kastrupsen
Anja Schmidt Hallum Hansen
Mikkel Berggreen Schmidt
Erling Thrane
Jonna Jul Gudmundsen
Sandie Eis Ravn

O
C
C
F
F
A
A
A

X
X
X
X
X
X
X
x

Anbefalingen blev godkendt.
Mindretalsudtalelse fra Socialistisk Folkeparti:
SF kan ikke tiltræde brevet til ministrene. Vi mener ikke, at vi i juni 2026 gav samtykke til, at vores
mandater kunne anvendes til at promovere en erhvervsstrategi. Vi mener desuden, at brevet rummer
væsentlige elementer af greeenwashing, hvilket vi som et grønt parti ikke kan støtte. Vi kan
udelukkende tilslutte os punkt 1 i brevet vedrørende statslige regler på området.
Fraværende
Anne Catherine Hoxcer Nielsen

Tidligere beslutninger
Økonomi- og Personaleudvalget
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Poul Burgaard

Bilag

  • Anmodning om nationale regler for nabokompensation ved storskalaanlæg i det åbne land
  • Code of Conduct i Varde Kommune (9466524 - EMN-2026-01730)
  • Tillæg til Code of Conduct i Varde Kommune (9466477 - EMN-2026-01730)

Kilde: Varde Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.