Besluttet 1. september, Byrådet, Varde
Ny proces for nedklassificering af veje
Teknik- og Miljøudvalget udsatte 22. april 2026 et punkt om proces for nedklassificering af 136 km offentlige veje, som primært betjener de tilgrænsende ejendomme og ikke har væsentlig betydning for den gennemgående trafik i det overordnede vejnet, jf. bilag 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Varde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalingen blev godkendt. Byrådet tilsluttede sig Økonomi- og Personaleudvalgets bemærkning om, at der i de konkrete beslutningssager skal redegøres for, hvilke implikationer der vil være for de enkelte borgere, og hvordan de kan imødegås. Fraværende Anne Catherine Hoxcer Nielsen Tidligere beslutninger Teknik- og Miljøudvalget Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Teknik- og Miljøudvalget udsatte 22. april 2026 et punkt om proces for nedklassificering af 136 km
offentlige veje, som primært betjener de tilgrænsende ejendomme og ikke har væsentlig betydning
for den gennemgående trafik i det overordnede vejnet, jf. bilag 1. Beslutningen om nedklassificeringen
er taget for at sikre en harmonisering og ensartet behandling af veje i Varde Kommune, hvor borgerne
oplever at være stillet ens på tværs af kommunen.
Forvaltningen præsenterede i punktet en samlet tids- og procesplan for nedklassificeringen, hvor de
berørte vejstrækninger skulle behandles områdevis efter en fastlagt geografisk rækkefølge.
Forvaltningen har efterfølgende arbejdet med en alternativ model for gennemførelse af
nedklassificeringen.
Den alternative model indebærer, at nedklassificering af de udpegede vejstrækninger, jf. bilag 2, ikke
gennemføres efter en samlet og fastlagt tidsplan. I stedet foreslås nedklassificeringen gennemført
løbende i forbindelse med øvrige kommunale aktiviteter og projekter på vejområdet, hvor der allerede
foregår sagsbehandling, tekniske undersøgelser eller anlægsarbejder i de berørte områder.
Nedklassificering vil således blive vurderet og gennemført i tilknytning til f.eks.:
Vejombygninger og trafikale ombygninger
Større vedligeholdelsesprojekter
Separatkloakerings- og klimatilpasningsprojekter
Byggemodninger og byudviklingsprojekter
Matrikulære ændringer, herunder udstykninger og udmatrikuleringer
Projekter vedrørende vejbelysning eller øvrige tekniske anlæg i vejarealet
Områdefornyelser og andre kommunale anlægsprojekter, hvor vejarealerne berøres
Formålet med den løbende model er at sammentænke nedklassificeringsprocessen med øvrige
aktiviteter på vejområdet og dermed udnytte eksisterende projektorganisationer, tekniske
registreringer og borgerdialoger. Modellen giver samtidig mulighed for løbende at tilpasse rækkefølgen
af nedklassificeringerne til Kommunens øvrige anlægs- og driftsaktiviteter.
Den foreslåede proces ændrer ikke på Byrådets tidligere beslutning om, at de udpegede
vejstrækninger kan indgå i en nedklassificeringsproces. Ændringen vedrører alene den praktiske
gennemførelse og prioritering af arbejdet.
Nedklassificering af en offentlig vej indebærer blandt andet juridisk varsling, udarbejdelse af foreløbig
og endelig tilstandsrapport, høring af berørte grundejere samt eventuel istandsættelse af vejen før
overdragelse. Processen skal gennemføres for hver enkelt vejstrækning.
Tilstandsrapporter, eventuel istandsættelse og overdragelse indeholder følgende elementer:
Belægning (asfalt, fliser m.m.)
Vejafvanding
Vejbelysning
Vejens Udstyr (skilte, kørebaneafmærkning, hegn m.v.)
Bygværker (broer, tunneler m.v.)
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de samlede udgifter til eventuel istandsættelse
af de enkelte vejstrækninger. Omfanget af eventuelle udbedringer vil først kunne fastlægges, når de
foreløbige og endelige tilstandsrapporter er udarbejdet senere i processen.
Processen
Når en vej skal nedklassificeres skal de berørte grundejere samt offentligheden orienteres om den
påtænkte nedklassificering.
De berørte grundejere skal orienteres skriftligt, og nedklassificeringen skal annonceres på kommunens
hjemmeside, jf. vejloven.
Forvaltningen har udarbejdet udkast til orienteringsbrev til de berørte grundejere samt tekst til
annoncering på kommunens hjemmeside, jf. bilag.
Efter orienteringen udarbejdes der foreløbige tilstandsrapporter for vejstrækningen. Rapporter
udarbejdes af ekstern vejfaglig rådgiver.
Den foreløbige tilstandsrapport sendes i høring hos de berørte grundejere. På baggrund af de
indkomne bemærkninger træffes der afgørelse om nedklassificering. Herefter udarbejdes den endelige
tilstandsrapport, hvorefter Byrådet træffer endelig beslutning om nedklassificering. Efter beslutningen
overgår vejen til en privat fællesvej.
Klagemulighed
Når Kommunen har truffet sin afgørelse om nedklassificering af en vej, kan afgørelsen påklages til
Vejdirektoratet.
Hvis afgørelsen påklages, skal Kommunen afvente Vejdirektoratets afgørelse, inden en endelig
beslutning om nedklassificering kan effektueres.
Når en vej er nedklassificeret til privat fællesvej, skal lodsejerne forestå den fremtidige drift og
vedligeholdelse af fællesarealer, f.eks. vejarealer, fælles opholdsarealer og belysning, jf.
privatvejsloven.
Tidsplan
Når forvaltningen har besluttet, at en vej skal nedklassificeres, sættes orientering og annoncering
vedrørende nedklassificeringen i gang. Nedklassificering af samtlige veje igangsættes når det er
muligt iht ovenstående proces, dog forventes processen at være langvarig op til min. 25 år.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at en løbende nedklassificering af de udpegede vejstrækninger i forbindelse
med øvrige vej- og anlægsprojekter vil være den mest hensigtsmæssige model for gennemførelse af
opgaven.
Nedklassificering af offentlige veje er en administrativ og teknisk ressourcekrævende proces, som
blandt andet omfatter juridisk varsling, udarbejdelse af tilstandsrapporter, dialog med berørte
grundejere samt eventuel istandsættelse af vejarealerne. Ved at sammentænke nedklassificeringen
med allerede planlagte projekter og aktiviteter på vejområdet kan eksisterende registreringer,
tekniske undersøgelser, borgerdialoger og projektressourcer anvendes mere effektivt.
Forvaltningen vurderer samtidig, at den løbende model giver bedre mulighed for at koordinere
eventuelle nødvendige istandsættelsesarbejder med øvrige anlægs- og vedligeholdelsesopgaver. Dette
kan medvirke til at reducere de samlede omkostninger og begrænse generne for de berørte borgere.
Modellen giver desuden en større fleksibilitet i planlægningen, fordi nedklassificeringerne kan
gennemføres i takt med kommunens øvrige aktiviteter og prioriteringer på vejområdet frem for efter
en på forhånd fastlagt geografisk rækkefølge.
Forvaltningen vurderer samlet set, at den foreslåede model understøtter en ansvarlig anvendelse af
Kommunens ressourcer, samtidig med at Byrådets beslutning om nedklassificering af de udpegede
vejstrækninger fortsat kan gennemføres. Modellen sikrer, at nedklassificeringerne sker på tidspunkter,
hvor der allerede er aktivitet i området, hvilket både er administrativt, økonomisk og praktisk
hensigtsmæssigt.
Vi vurderer ligeledes, at den besparelse, der er lagt op til i forbindelse med godkendelse af budget
2023, ikke kan realiseres som forventet og bør udrulles over en længere årrække.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Processen understøtter Byrådsgrundlagets tema "Ansvar – Vi er til for fællesskaberne", fordi den
bidrager til en ansvarlig anvendelse af kommunens ressourcer og sikrer, at kommunens midler
anvendes der, hvor de skaber størst værdi for borgerne og de lokale fællesskaber.
Processen understøtter samtidig temaet "Mod – Vi tør gå nye veje", fordi Byrådet arbejder med en
mere hensigtsmæssig og ressourceeffektiv organisering af vejområdet, der tager afsæt i vejnettets
funktion og anvendelse
RETSGRUNDLAG
Vejloven
Privatvejsloven
Økonomi
Der er med omprioriteringsforslaget godkendt i budget 2023-2026 afsat 880.000 kr. til
nedklassificering af veje. Derudover indgår en årlig besparelse på 2,2 mio. kr. fra 2026.
År
Budget (kr.)
Bemærkninger
Midlerne anvendes til den administrative af nedklassificering af veje.
Midlerne anvendes til den administrative af nedklassificering af veje.
Midlerne anvendes til udbedring af vejstrækninger, der ikke er i
tilstrækkelig stand til at kunne nedklassificering.
Midlerne anvendes til udbedring af vejstrækninger, der ikke er i
tilstrækkelig stand til at kunne nedklassificering.
Årlig driftsreduktion
Årlig teknisk justering
Økonomiafdelingen bemærker:
Besparelsen er skubbet et år, så besparelsen på 2,2 mio. kr. først er fra 2027 og derfor også først
tilføres teknisk justering på 1,87 mio. kr. fra 2028.
Ovenstående betyder samlet set en årlig reduktion på 330.000 kr. fra 2028.
Med den foreslåede model for gennemførelse af nedklassificering af veje, hvor det først vil ske i
forbindelse med øvrige kommunale aktiviteter og projekter, kan den godkendte besparelse ikke opnås
fra 2027. Besparelsen og den tilførte tekniske justering tilbageføres som teknisk ændring i forbindelse
med godkendelse af budgettet for 2027-2030.
Budgettet for området under Vej og Park tilpasses i stedet løbende i takt med at vejene
nedklassificeres. Tilpasningen af økonomien opgøres løbende når den endelige nedklassificering af de
enkelte veje er gennemført.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at den beskrevne proces for løbende nedklassificering af de udpegede vejstrækninger i forbindelse
med øvrige vej-, drifts- og anlægsprojekter godkendes,
at budgettet under Vej og Park opgøres løbende, når den endelige nedklassificering af de enkelte veje
er gennemført, og
at tidligere indregnede besparelser tilbageføres, og indregnes som en teknisk justering i budget 20272030.
Beslutning
Anbefalingen blev godkendt.
Byrådet tilsluttede sig Økonomi- og Personaleudvalgets bemærkning om, at der i de konkrete
beslutningssager skal redegøres for, hvilke implikationer der vil være for de enkelte borgere, og
hvordan de kan imødegås.
Fraværende
Anne Catherine Hoxcer Nielsen
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Simon Burkarl
Økonomi- og Personaleudvalget
Anbefalingen blev godkendt med bemærkning om, at der i de konkrete beslutningssager skal
redegøres for, hvilke implikationer der vil være for de enkelte borgere, og hvordan de kan imødegås.
Fraværende
Poul Burgaard
Bilag
- Proces for nedklassificering af kommuneveje (8978923 - GEO-2023-02536)
- Blinde veje_geografisk_overblik (9452445 - GEO-2023-02536)
- Notat om nedklassificering 20231053 - rev. marts 2025 (9009370 - GEO-2023-02536)
- UDKAST Annonce til hjemmeside, nedklassificering af offentlige veje (9452570 - GEO-202302536)
- UDKAST – Orienteringsbrev om nedklassificering af den offentlige vej (9452558 - GEO-202302536)
Kilde: Varde Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.