Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Byrådet, Varde

Principper for håndtering af arv og donationer

Alle donationer til Varde Kommune skal registreres - ejerforhold og hensigt med donationen/arven skal sikres, og der foreligger den fornøden dokumentation. Den administrative og politiske behandling heraf fremgår af ”Principper for økonomistyring”.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Varde Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Alle donationer til Varde Kommune skal registreres - ejerforhold og hensigt med donationen/arven
skal sikres, og der foreligger den fornøden dokumentation.
Den administrative og politiske behandling heraf fremgår af ”Principper for økonomistyring”. I henhold
til nuværende principper skal alle donationer behandles politisk.
For at imødekomme en mere simpel og effektiv politisk og administrativ sagsbehandling foreslås det
at ændre den politiske involvering i behandlingerne.
Det foreslås, at der indføres differentierede behandlingsniveauer således, at donationer og arv under
50.000 kr. fremadrettet ikke behandles politisk.
Nedenstående afsnit foreslås indført under i bilag 11.3.1 til ”Principper for økonomistyring”:
Politisk behandling af donationer
Alle donationer til Kommunen behandles i overensstemmelse med lov om kommunens styrelse (§§
37-40) og Kommunens interne retningslinjer for økonomisk styring.
Donationer til Kommunen behandles efter de fastsatte behandlingsniveauer.
Behandlingsniveauer:
Donationer under 50.000 kr.
Kræver ikke politisk godkendelse.
Orientering til det relevante fagudvalg sker efterfølgende ved budgetopfølgning eller
regnskabsafslutning.
Donationer mellem 50.000 kr. og 1.000.000 kr.
Skal behandles og godkendes af det relevante fagudvalg.
Udvalget indstiller til Økonomi- og Personaleudvalget, hvis der kræves tillægsbevilling.
Donationer over 1.000.000 kr.
Skal forelægges til politisk godkendelse i Byrådet.
Byrådet træffer beslutning om tillægsbevilling og eventuel ændring af budgettet.
Forslag vedlagt i bilag ”Bilag 11.3.1 Håndtering af arv og donation”
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at forslaget øger effektiviteten og giver en mindre ressourcekrævende
sagsbehandling for både det politiske og administrative niveau.
RETSGRUNDLAG
Lov om kommunens styrelse

ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at reglerne for ”Håndtering af arv og donation” godkendes.

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt. Byrådet tiltrådte bemærkningen fra Økonomi- og Personaleudvalget.
Fraværende
Lars Teglgaard
Tidligere beslutninger
Direktionen
Direktionen indstiller anbefalingen til Byrådet.
Fraværende
Økonomi- og Personaleudvalget
Anbefalingen blev godkendt med den bemærkning, at flere mindre donationer til samme formål
fremover skal samles og forelægges som én samlet sag, så Byrådet får kendskab til de samlede midler
indenfor de valgte rammer.
Fraværende

Bilag

  • Bilag 11.3.1 - Håndtering af arv og donation (9468237 - EMN-2026-01762)

Kilde: Varde Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.