Besluttet 28. oktober, Økonomi- og Personaleudvalget, Varde
Skema A - 20 almene familieboliger på Månevej, Alslev
Varde Bolig Administration (VBA) ansøger om godkendelse af skema A for opførelse af 20 almene familieboliger på Månevej i Alslev. Der ønskes opført 20 almene familieboliger som firerumsboliger i tæt-lav bebyggelse med tilhørende carporte.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Personaleudvalget, Varde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Varde Bolig Administration (VBA) ansøger om godkendelse af skema A for opførelse af 20 almene
familieboliger på Månevej i Alslev.
Der ønskes opført 20 almene familieboliger som firerumsboliger i tæt-lav bebyggelse med tilhørende
carporte. Boligerne opføres som lavenergihuse, og der etableres et haverum til hver bolig.
VBA vurderer, at der er efterspørgsel efter almene familieboliger i Alslev, og at boligerne vil henvende
sig til forskellige aldersgrupper, herunder seniorer, unge og familier med og uden børn.
VBA har i forvejen flere almene boliger i Alslev og oplever efterspørgsel efter boligerne.
Projektet var oprindeligt placeret ved Hjerting Landevej, men er efter dialog med boligselskabet flyttet
til Månevej (nyeste udstykning) i Alslev.
Den samlede anskaffelsessum er opgjort til 50.638.000 kr. inklusive moms. Anskaffelsessummen
finansieres efter almenboliglovens regler med 88 % realkreditlån, 10 % kommunal grundkapital og 2
% beboerindskud.
Varde Kommunes godkendelse omfatter:
Godkendelse af skema A med en samlet anskaffelsessum på 50.638.000 kr.
Godkendelse af et kommunalt grundkapitallån på 5.063.800 kr.
Godkendelse af kommunal garanti for den del af lånet, der overstiger 60 % af ejendommens
værdi. Det endelige garantibeløb fastsættes i forbindelse med godkendelsen af skema C.
Godkendelse af en beregnet husleje på 1.009 kr. pr. m².
Huslejen er foreløbigt beregnet til 1.009 kr. pr. m², som svarer til 8.745 kr. pr. måned for en bolig på
104 m². Huslejen er eksklusive forbrug.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at projektet opfylder de kriterier, som er fastsat i Strategien for Almene
boliger i Varde Kommune.
For at projektet kan realiseres på Månevej kræver det en lokalplansændring. Ændringen er ved at
blive udarbejdet for området, og planforslaget forventes at blive politisk behandlet i Plan- og
Udviklingsudvalget i december 2026.
Forvaltningen vurderer desuden, at huslejen ligger på niveau med tilsvarende nybyggerier i Varde
Kommune, men er højere end det gennemsnitlige niveau for området.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Understøtter Byrådsgrundlaget med at tilbyde boliger til alle behov.
RETSGRUNDLAG
Lov om almene boliger mv
Støttebekendtgørelsen
Økonomi
Økonomi for projektet:
Skema A (1.000 kr.)
Grundudgifter
Entrepriseudgifter
Omkostninger
I alt
Gebyrer
I alt inkl. gebyrer
Finansiering af byggeriet:
Støttede lån
Grundkapitallån kommunal
Beboerindskud
I alt
Skema A (1.000 kr.)
Projektet gennemføres indenfor gældende rammebeløb for 2026.
Varde Kommune kræver 2,5 ‰ i støttesagsgebyr af den samlede anskaffelsessum svarende til
Grundkapital til projektet er prioriteret af Udvalget for Økonomi og Erhverv 31. august 2022 og
yderligere 1 mio. kr. er prioriteret af Økonomi- og Personaleudvalget 17. juni 2026. Grundkapitallånet
finansieres af puljen for grundkapitallån.
Kommunens grundkapital udgør en variabel %-sats af den samlede anlægssum, afhængig af
boligernes størrelse. For boliger under 90 m2 beregnes indskuddet med 8% af anlægsudgifterne, mens
der for boliger i intervallet 90-104 m2 ydes indskud med 10 %, og endelig ydes der indskud med 12
%, hvis boligerne er større end 105 m2. I det aktuelle tilfælde er den gennemsnitlige boligstørrelse
under ét beregnet til ca. 104 m2. Dette medfører, at den kommunale grundkapital kan beregnes til 10
Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme.
Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen
indflydelse på kommunens generelle låneadgang.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at skema A, med opførelse af 20 almene familieboliger med en samlet anskaffelsessum på 50.638.000
kr. godkendes,
at den beregnede husleje på 1.009 kr. pr. m2 godkendes,
at Varde Kommune yder et grundkapitallån på 5.063.800 kr., som svarer til 10 % af
anskaffelsessummen, og finansieres af puljen for grundkapital,
at Varde kommune stiller kommunegaranti svarende til den del af lånet, som overstiger 60 % af
ejendommens værdi, og
at forvaltningen bemyndiges til at godkende Skema B og Skema C indenfor rammerne af skema A.
Beslutning
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Sarah Andersen
Tidligere beslutninger
Bilag
- 08.07.2026, Ansøgning om godkendelse af skema A til VK om opførelse af 20 boliger i Alslev
- Skema A, Månevej, Alslev (9510902 - EMN-2026-02076)
- Fremtidige byggematerialer VBA -opdateret 26042022 (9510898 - EMN-2026-02076)
- 24.06.2026, Månevej 2-20_Beliggenhedsforslag 5 (9510900 - EMN-2026-02076)
- Huslejeberegning Alslev (9523797 - EMN-2026-02076)
Kilde: Varde Kommune, Økonomi- og Personaleudvalget, referat fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.