Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

Besluttet 22. september, Udvalget for Skoler, Børn og Familie, Vejen

Status på sygefravær (B)

Orientering taget til efterretning. Afbud: Anne Grethe Hallum (Æ).

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Skoler, Børn og Familie, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Orientering taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget godkendte årshjulet for ledelsesinformation den 12. maj 2026, heraf fremgår
orientering om sygefravær to gange årligt.
I tabellen nedenfor ses sygefraværet for de tre fagområder samt Vejen Kommunes samlede
sygefravær januar til august for både 2026 og 2025.
Tabel 1: Sygefravær for 2026 og 2025
Sygefravær

Januar Februar Marts April

Maj

Juni

Juli

August

Vejen Kommune
samlet

Dagtilbud,
Sundhedspleje &
PPU

Skoler

Unge & Familie

Sygefravær

Januar Februar Marts April

Maj

Juni

Juli

August

Vejen Kommune
samlet

Dagtilbud,
Sundhedspleje &
PPU

Skoler

Unge & Familie

Sygefraværet indeholder: Sygdom, nedsat tjeneste, sygdom med §56 aftale, delvist syg

Dagtilbud, Sundhedspleje & PPU
Sygefraværet i Dagtilbud, Sundhedspleje og PPU var i første halvår 2026 højere end i samme
periode i 2025. Udviklingen følger den generelle tendens i Vejen Kommune.
Sygefraværet er dog faldet markant gennem 2026.
Korttidsfraværet toppede i februar 2026 med 5,9%, men er siden reduceret til 2,6% i august
2026. Det høje korttidsfravær i starten af året kan ses i sammenhæng med, at Statens Serum
Institut karakteriserer influenzasæsonen 2025/26 som en sæson med høj influenzaaktivitet,
hvor både smitte og indlæggelser i flere uger lå på et højt niveau.
Langtidsfraværet toppede i april 2026 og er siden da faldet væsentligt - fra 5,1% til 3,8% i
august 2026. En del af langtidsfraværet har været arbejdsrelateret, mens planlagte operationer
ligeledes har været en meget hyppig årsag til længerevarende sygemeldinger.
Der er løbende arbejdet målrettet med at nedbringe sygefraværet. Blandt andet gennem tidlig
opfølgning og trivselssamtaler ved drypvist fravær. Der arbejdes fortsat systematisk med at
reducere sygefraværet gennem fokus på bl.a. arbejdsmiljø, trivsel og stærke
arbejdsfællesskaber. Sidstnævnte i samarbejde med HR.
Samtidig er der opmærksomhed på at understøtte og fastholde den høje grad af stabil
tilstedeværelse, som kendetegner en stor del af medarbejdergruppen.
Skoler
I de første 7 måneder af 2026 udgjorde det samlede sygefravær 7,5% på Område Skoler. Til
sammenligning lå sygefraværet i samme periode i 2025 på 6,1%.
Der ses dermed en stigning i sygefraværet fra 2025 til 2026, og denne udvikling følger den
generelle tendens i Vejen Kommune.
Sygefraværet er højest i årets første måneder, hvor vintermånederne har været præget af
sæsonbetinget korttidssygefravær. I januar, februar og marts lå sygefraværet mellem 8,6% og
10,6%, mens det forårs- og sommermånederne lå mellem 3,3% og 7,1%.
Både langtids- og korttidssygefraværet er markant faldende gennem 2026.
Korttidssygefraværet lå på det højeste 6,3 % i januar og er faldet til 2,8% i august, mens
langtidssygefraværet er faldet fra 4,3 % i januar til 3,1% i august.
Der arbejdes fortsat systematisk med sygefraværsindsatsen gennem fokus på bl.a. nærvær
frem for fravær, arbejdsmiljø, trivsel og stærke arbejdsfællesskaber. Der afholdes
sygefraværssamtaler, med fokus på fastholdelse og at understøtte en tilbagevending til

arbejdet.
Unge & Familie
Sygefraværet fra Unge & Familie er i første halvår af 2026 lavere sammenlignet med samme
periode i 2025. Sygefraværet har været højere i det første kvartal end andet kvartal, hvilket
skyldes, at vintermånederne har været præget af sæsonbetinget korttidssygefravær.
Den reducerede sygefraværsprocent er en afledt effekt af, at Familieområdet er blevet et
selvstændigt område pr. 1. august 2025. Opdelingen har skabt tydeligere fokus på
kerneopgaven og givet en tydeligere ansvarsfordeling for både medarbejdere og ledere.
Desuden er der arbejdet målrettet med nærværende ledelse og tydelig kommunikation, som
fokusområder fra trivselsundersøgelsen fra 2025. Derudover skal fraværsprocenten ses som
en effekt af en målrettet indsats hen over hele 2025 i forhold til høje følelsesmæssige krav og
psykologisk tryghed, som blev igangsat på baggrund af højt sygefravær i 2024.
Administrativ note:
Data fra Dagtilbud, Sundhedspleje & PPU indeholder sygefravær fra Sundhedspleje &
Børnetræning, som ligger under Udvalget for Sundhed, Kultur og Fritid. Ved Unge & Familie
indgår ligeledes sygefravær for Unge, som hører under Udvalget for Unge, Beskæftigelse og
Integration.

Tidligere behandling
Ingen.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Ingen.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.
Afbud: Anne Grethe Hallum (Æ).

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Skoler, Børn og Familie, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.