Status på beskæftigelsesreform - genoptagelse af drøftelse (B)

Sagsfremstilling

Udvalget besluttede på sidste møde at fortsætte drøftelserne vedr. beskæftigelsesreformen.
Færre målgrupper og individuelle indsatser
Beskæftigelsesreformen markerer et skifte mod et mere enkelt og individuelt
beskæftigelsessystem. Antallet af målgrupper reduceres fra 13 til 5, hvilket skal medføre færre
særregler. Og mere fleksible rammer skal sikre, at borgerne mødes med en indsats, der tager
udgangspunkt i deres konkrete situation frem for, hvilken målgruppe den enkelte tilhører.
Målet er, at den enkelte borger får den støtte, der giver bedst mening for netop deres forløb.
Den grundlæggende sondring mellem jobparat (borgere der forventes at gå i arbejde indenfor
kortere tid) og aktivitetsparat (borgere med behov for støtte og udvikling, før arbejde er
realistisk) forventes videreført.
Implementering af reformen
Beskæftigelsesreformen implementeres i flere faser. De første dele af den nye lovgivning på
beskæftigelsesområdet trådte i kraft den 1. februar 2026. Og 1. juli trådte nye ændringer i kraft.
Sidste del af reformen forventes fortsat at træde i kraft den 1. januar 2027, hvorefter lovgivning
om reformen forventes at være fuldt indfaset.
Ændringerne pr. første juli er
Nyt kontaktforløb med færre lovbundne krav
Mere fleksible tilbudsmuligheder
Afskaffelse af rehabiliteringsteam og frihed til organisering af den tværfaglige
indsats
Forenklinger i opfølgning af sygemeldte borgere
Afskaffelse af ret til uddannelsesmentor og særlige proceskrav på ungeområdet

Nye kontaktforløb
Fra 1. juli er der indført nye regler for kontaktforløb. Det betyder færre krav til obligatoriske
samtaler og tilbud samt færre proceskrav. Der er stor forskel på, hvor stor forandringen er for
de forskellige målgrupper. For nogen grupper drejer det sig primært om 1-2 færre samtaler og
at der ikke længere er proceskrav efter de første 6 måneders ledighed, hvor der for andre
målgrupper er lagt fuldt op til en individuel tilrettelæggelse af forløbet, når den første samtale er
gennemført.
På sygedagpengeområdet ændrer kommunens opgave sig særligt overfor sygemeldte fra
beskæftigelse, hvor medarbejdere forventes tilbage indenfor 26 uger og hvor sygdommen
forventes at forløbe uden større problemer. Her skal kommunen ikke længere pr. automatik
følge op i samarbejde med den sygemeldte og virksomheden. Kommunen skal dog fortsat
vurdere, om den sygemeldte opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, altså
vurderer uarbejdsdygtighed mv.
Formålet med forandringerne er, at der skabes et større individuelt fokus i
beskæftigelsesindsatsen, så indsatsen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov. Det
giver et større fagligt råderum for jobrådgivere, hvor der skal være fokus på effekt og
progression frem for proceskrav og specifikke aktiviteter.
Mere fleksible rammer for tilbud
Kommunerne får større mulighed for selv at sammensætte beskæftigelsesindsatsen, idet flere
bundne tilbudsregler ophæves.
Formålet er at indsatsen i højere grad skal baseres på konkrete behov hos den enkelte borger.
Det giver kommunen mulighed for mere skræddersyede indsatser og større lokal prioritering af
ressourcer.
Dette skal ses i lyset af, at kommunen er forpligtet til at minimere udgifterne til øvrig vejledning
og opkvalificering de kommende år.
Fri organisering af den tværfaglige indsats
Der er fra 1. juli ikke længere krav om, at kommunen skal have et rehabiliteringsteam til
behandling af de komplekse sager, som kræver en tværfaglig indsats. Kommunen skal fortsat
sikre, at relevante faglige kompetencer inddrages i borgernes forløb.
Det betyder, at kommunen fremadrettet selv kan tilrettelægge den tværfaglige indsats og at
kommunen selv er ansvarlig for at sikre kvalitet i indsatsen og borgerens retssikkerhed.
I Vejen Kommune er der etableret ny procedure, der sikrer, at borgere der er berettiget til
fleksjob og førtidspension, fortsat kan få afgjort deres sag, herunder de fortsatte lovbestemte
aftaler med klinisk funktion om sundhedsfaglig rådgivning i sagerne.
Forsøgsordninger
Som led i reformen gennemføres 2 forsøgsordninger for forsikrede ledige, hvor anden aktører

og A-kasserne får mere ansvar. Vejen Kommune vil blive berørt af det forsøg, hvor ca. 100.000
Nyledige vil have kontaktforløb i A-kassen i 4 måneder mod de nuværende 3 måneder. Pga.
folketingsvalget og de lange regeringsforhandlinger er det besluttet at udskyde de 2
forsøgsordninger til start den 1. juni 2027.
Ny resultatbaseret opfølgningsmodel
Som led i reformen vil en del af den fremtidig styring på området bestå af måling af tilfredshed
blandt borgere og virksomheder. I juni 2026 har STAR gennemført den første forsøgsmåling
blandt ledige og sygemeldte og i oktober 2026 gennemføres den første forsøgsmåling blandt
virksomhederne. Den nye opfølgningsmodel forventes at træde i kraft 1. januar 2027.
Digitalisering
Digitalisering er et fokusområde for beskæftigelsesområdet. Dels løsninger målrettet borgere
og virksomheder og dels redskaber målrettet medarbejdere og ledere.
I løbet af efteråret implementeres et nyt system, som skal understøtte lediges jobsøgning og
virksomhedernes mulighed for selv at søge kandidater som led i rekruttering. Samtidig kan
systemet hjælpe medarbejderne i Jobcentret i arbejdet med at understøtte ledige og
virksomheder.
Samtidig implementeres et nyt AI-baseret værktøj, der understøtter mødedokumentation via
automatisering af referatskrivning.
Desuden består en del af det kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejder, der er
påbegyndt som følge af reformen, af en digital læringsplatform, der skal understøtte
medarbejdernes faglige udvikling.

Tidligere behandling
14.04.2026 Udvalget for unge, beskæftigelse og integration.
18.08.2026 Udvalget for unge, beskæftigelse og integration.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Aftale om beskæftigelsesreform april 2025 – ”Mere værdighed, større frihed og færre regler”.

Beslutning

UDVALGET FOR UNGE, BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION DEN
Drøftet.
På næste møde fremlægges opsamling med forslag til en politisk retning, der omsætter
intentionerne i beskæftigelsesreformen mest muligt.
Afbud: Tanja Bachmann Hansen (A).