Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 10. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle

Budgetlægningen 2027-2030, det tekniske budgetforslag

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal senest den 15. september 2026 fremsende forslag til budget 2027-2030 til Byrådet.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt, med beslutning om indmelding af flg. til KL vedrørende forventningerne til Vejle Kommunes budgetforslag 2027: Serviceudgifter 6.459,6 mio. kr., anlægsudgifter 450,7 mio. kr., samt vedrørende skat uændret udskrivningsprocent og grundskyldspromille.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Jf. den politisk godkendte procedure er budgetlægningen for 2027-2030 opdelt i et teknisk
budgetforslag og et oplæg til ”budget i balance”. Det tekniske budgetforslag fremsendes til
Byrådets 1. behandling.
Oplæg til budget i balance forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til godkendelse 24.
august 2026 og præsenteres sammen med budgetinvesteringsforslag for Byrådet på et
temamøde samme dag. I det følgende er det tekniske budgetforslag beskrevet i hovedtræk.
Resultatopgørelse:
Den foreløbige resultatopgørelse for det tekniske budgetforslag 2027-2030 vil blive
gennemgået på mødet med henblik på endelig behandling af Økonomi- og Erhvervsudvalget
17. august 2026.
Indkomstskat:
Ved fastsættelse af indkomstskatten og de afledte tilskuds- og udligningsbeløb kan vælges
selvbudgettering eller statsgaranti. I det tekniske budgetforslag er anvendt statsgaranti ved
budgettering af indkomstskat og tilskud. Eventuelt valg af selvbudgettering indgår i
budgetforhandlingerne.
Drift:
Driftsbudgetforslaget for 2027-2030 er udarbejdet med udgangspunkt i det vedtagne budget
2026. De udmeldte driftsrammer er korrigeret for politiske beslutninger frem til og med
Byrådets møde 24. juni 2026. Budgetforslaget er fremskrevet til 2027-niveau på baggrund af
de seneste pris- og lønskøn fra Kommunernes Landsforening. Driftsbudgetforslaget er opdelt i
serviceudgifter, overførselsudgifter og det brugerfinansierede område og udgør flg.:

Figur 1: Oversigt med hovedtal vedr. drift

Ændring vedr. kommunal medfinansiering:
Driftsbudgetforslaget for 2027-2030 indeholder en udgift til kommunal medfinansiering
v/Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Budgettet vedr. Kommunal medfinansiering udgør
539 mio. kr. årligt og indgår i posten "øvrige" i oversigten ovenfor. Da den kommunale
medfinansiering afskaffes fra 2027, skal budgettet i 2027 og frem nulstilles. Vejle Kommunes
tilskudsside er tilsvarende nedsat i de udmeldte tilskudstal for 2027-2030 som følge af
afskaffelse af den Kommunale medfinansiering.
Budgettet til kommunal medfinansiering har historisk set dækket merudgifter til vederlagsfri
fysioterapi, hospice og færdigbehandlede patienter under serviceudgifter. I regnskab 2025 blev
dækket en merudgift på 3,5 mio. kr. På baggrund heraf indstilles, at der i budgetforslag 2027
og frem afsættes 3,5 mio. kr. årligt under Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets
serviceudgifter. Budgettet fordeles med flg.:
Vederlagsfri fysioterapi 2,9 mio. kr.
Hospice 0,3 mio. kr.
Færdigbehandlede patienter 0,3 mio. kr.
Lov- og Cirkulæreprogrammet:
Det er tidligere politisk besluttet, at Lov og Cirkulære reguleringer indgår i
budgetforhandlingerne på grundlag af en administrativ vurdering. Som følge heraf er de
budgetmæssige konsekvenser af Lov- og Cirkulæreprogrammet ikke indeholdt i
budgetforslaget vedr. serviceudgifter, men indgår i oplæg til budget i balance. I budgetforslaget
vedr. overførselsudgifter er der taget højde for lovændringer.
Befolkningsrelaterede udgifter:
Det er tidligere politisk besluttet, at den automatiske regulering som følge af ændringer i
kommunens befolkningsudvikling afløses af en årlig vurdering af samtlige serviceområders
behov for korrektion af de økonomiske rammer. Dette indgår i de samlede politiske
prioriteringer vedr. budget 2027. Afledt drift af anlæg som følge af flere kilometer vej, flere stier
mv. på Teknisk Udvalgs og Natur- og Miljøudvalgets områder indgår i de samlede politiske
prioriteringer på samme vis som de befolkningsrelaterede udgifter.

Anlæg:
Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede 18. maj 2026, pkt. 98 det tekniske
anlægsbudgetforslag 2027-2030. Anlægsbudgetforslaget er efterfølgende fremskrevet til 2027niveau på baggrund af de seneste pris- og lønskøn fra Kommunernes Landsforening.
Anlægsbudgetforslaget indeholder anlægspulje til nye anlæg og konkrete projekter på 41,5
mio. kr. i 2027, 72,9 mio. kr. i 2028, 107,8 mio. kr. i 2029 og 131,7 mio. kr. i 2030. Udmøntning
af puljen indgår i de samlede politiske prioriteringer vedr. budget 2027. Anlægsbudgetforslaget
udgør i hovedtal flg.:

Figur 2: Oversigt med hovedtal vedr. anlæg
Finansiering:
Hovedtallene vedr. de enkelte finansieringsposter i budgetforslaget/resultatopgørelsen vil blive
gennemgået på mødet.
Økonomi- og Erhvervsudvalgets videre behandling af budgetforslaget:
Budgetforslag 2027-2030 og resultatopgørelsen vil til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde
17. august 2026 blive tilrettet som følge af eventuelle beslutninger i Økonomi- og
Erhvervsudvalg og Byråd samt eventuelle nye oplysninger. Desuden vil udvalgenes generelle
bemærkninger til budgetforslaget, takstbilag og anlægsbudgetforslag med beskrivelser af de
enkelte projekter, blive medsendt som bilag med henblik på fremsendelse til Byrådets 1.
behandling 2. september 2026.
Foreløbig indberetning vedr. forventninger til budgettet for 2027:
Vejle Kommune skal senest 13. august 2026 foretage en foreløbig indberetning til
Kommunernes Landsforening om forventninger til budgettet for 2027 vedr. serviceudgifter,
anlægsudgifter, skat m.v. Oplæg vedr. indberetning til Kommunernes Landsforening om
forventningerne til Vejle Kommunes budgetforslag vil blive fremlagt på mødet.

Sagens videre forløb
Sagen skal behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Indstilling

KOMMUNALDIREKTØREN INDSTILLER,
at det tekniske budgetforslag 2027-2030 drøftes,

at den budgetlagte udgift til kommunal medfinansiering på 539 mio. kr. årligt i 2027-2030
nulstilles som følge af, ordningen afskaffes,
at der som en konsekvens af afskaffelse af kommunal medfinansiering afsættes 3,5 mio.
kr. i 2027 og varigt frem v/Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets serviceudgifter til
vederlagsfri fysioterapi, hospice og færdigbehandlede patienter, og
at der tages stilling til indberetning til KL vedr. forventninger til Vejle Kommunes
budgetforslag 2027 under hensyntagen til aftale om kommunernes økonomi.

Beslutning

Godkendt, med beslutning om indmelding af flg. til KL vedrørende forventningerne
til Vejle Kommunes budgetforslag 2027: Serviceudgifter 6.459,6 mio. kr., anlægsudgifter
450,7 mio. kr., samt vedrørende skat uændret udskrivningsprocent
og grundskyldspromille.

Kilde: Vejle Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.