Besluttet 17. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle
Budgetlægningen 2027-2030, det tekniske budgetforslag
Jf. bekendtgørelse om kommunernes budgetfrister skal forslag til kommunens årsbudget udarbejdes af kommunens Økonomiudvalg senest 15. september forud for det pågældende regnskabsår.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 10. august 2026, pkt. 143 blev der redegjort for det
tekniske budgetforslag 2027-2030 i hovedtræk.
Resultatopgørelse:
Bilaget indeholder resultatopgørelse for det tekniske budgetforslag 2027-2030. Uddybning af
de enkelte punkter i resultatopgørelsen fremgår af bilag.
Anlægsbudgetforslag:
Anlægsbudgetforslag 2027-2030 blev forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget 18. maj 2026,
pkt. 98 og godkendt indarbejdet i det tekniske budgetforslag. Anlægsbudgetforslaget er
efterfølgende fremskrevet til 2027-niveau.
Anlægsmaterialet jf. bilag indeholder:
Anlægsbudgetforslag 2027-2030, investeringsoversigt med de enkelte projekter opdelt pr.
udvalg
Beskrivelser af de enkelte projekter
Generelle budgetbemærkninger og takster:
Bilaget indeholder generelle budgetbemærkninger pr. udvalgsområde samt forslag til takster i
2027. Til Byrådets 1. behandling af budgetforslaget 2. september 2026 vil der blive udarbejdet
et samlet budgethæfte indeholdende drift, anlæg og finansiering.
Oplæg til budget i balance:
Direktionen udarbejder på vegne af Økonomi- og Erhvervsudvalget et oplæg til budget i
balance, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til godkendelse 24. august 2026.
Oplægget præsenteres samme dag for Byrådet på et temamøde med henblik på de
efterfølgende budgetforhandlinger. I oplægget indgår bl.a. anlægsforskydninger som følge af
anlægsrevision, lov- og cirkulærereguleringer jf. nedenstående m.v.
Det er tidligere politisk besluttet, at lov og cirkulærereguleringer indgår i budgetforhandlingerne
på grundlag af en administrativ vurdering. Som følge heraf er de budgetmæssige
konsekvenser af Lov- og Cirkulæreprogrammet ikke indeholdt i det tekniske budgetforslag,
men indgår i oplæg til budget i balance. De konkrete punkter og beløbenes fordeling pr. udvalg
fremgår af bilag, som medsendes til orientering.
Høring:
HovedMED-udvalget drøfter det tekniske budgetforslag 2027-2030 og orienteres om oplæg til
budget i balance 25. august 2026. Desuden har Økonomi- og Erhvervsudvalget og HovedMED
et fællesmøde om budgetforslaget 4. september 2026.
Sagens videre forløb
Sagen skal behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Indstilling
KOMMUNALDIREKTØREN INDSTILLER,
at det tekniske budgetforslag 2027-2030 videresendes til Byrådets 1. behandling, der
finder sted 2. september 2026.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Vejle Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.