På dagsordenen 3. november, Teknisk Udvalg, Vejle
3. kvartalsopfølgning 2026 Teknisk Udvalg
Som led i den løbende opfølgning på budget fremlægges 3. kvartalsopfølgning for perioden januar til september 2026. På driften forventes en overførsel til 2026 på 9,880 mio. kr. som primært skyldes mindreforbrug på den kollektive trafik.
Trafik og cyklerBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Teknisk Udvalg, Vejle Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vejle.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Nedenstående tabel viser det forventede resultat for Teknisk Udvalgs drift fordelt på områder pr. 30. september
Figur 1: Tabel med forventet regnskab og forventede overførsler til 2027 på Teknisk Udvalg drift på
hovedområder.
Drift
Anlæg- og Infrastruktur har innovationsprojekter, som strækker sig over flere år. Fx. "P-pladser ladestandere".
På tværs af disse forventes en overførsel på 0,2 mio. kr. til 2027.
På Kollektiv Trafik forventes mindreforbrug på 6,3 mio. kr. pga. overførsel fra 2025. Den mindre rest ift.
halvårsregnskabet skyldes en udgiftsstigning på 0,2 mio. kr. til NaboGO.
Restbudget skal overføres og bruges til forsøg med billetter til 15 kr. som strækker sig fra sommer 2026 og to
år frem.
Den indledende effekt af Vejle15-billetten er færre solgte billetter end forventet. Derudover ser det ud til, at
Vejle15 i første omgang primært har erstattet kunder på andre produkter og ikke skabt nye kunder i den
kollektive trafik. Det er dog stadig tidligt i indfasningen, og der arbejdes på at øge kendskabet til billetten,
hvorfor der fortsat er betydelig usikkerhed omkring den samlede effekt i forsøgsperioden. I kombination med
stigende busudgifter grundet voksende energipriser i 2026 indebærer det en risiko for underskud på busdriften i
forsøgsperioden - på trods af restbudget i 2026.
Det ekstraordinært snefyldte vejr tidligere på året har medført at vinterbudget inkl. puljen til vejrbaserede
hændelser allerede er opbrugt. Selv med en meget mild og tør vinter, vil der være et merforbrug på minimum
3,5 mio. kr.
Der er desuden et merforbrug på gadefejning og på vedligehold af broer.
For at skabe balance i økonomien er der iværksat flere tiltag:
De primære årlige indkøb af nyt vintermateriel i henhold til vedligeholdelsesplanen er udskudt. Det tørre forår
har medført færre reparationer på afvandingsområdet. Samtidig holdes der igen på renoveringer af fortove,
hvor det er muligt at udskyde projekter til kommende år. På Park holdes der igen med udskiftning af træer og
renovering af bede. Endelig bidrager den lave elafgift i 2026 også til rammeoverholdelse.
På Asfalt Fremmed Regning - under Vej og Park - hvor vi genetablerer asfaltslidlag efter gravearbejder - er der
en forventet rest på 1 mio. kr. Området er uden for pengepose og de opkrævede midler skal overføres til
asfaltarbejderne i 2027.
På Materielgården - under Vej og Park - overføres 0,880 mio. kr. til 2027 vedr. Helhedsplanen, hvor
færdiggørelsen afventer at jorden sætter sig.
Der er en rest i innovationspuljen på 1,8 mio. kr. På dette møde er der sager med forslag til disponering. Det
forventes dog at en stor del af pengene først kan anvendes i 2027. Der kommer tilførsel af 104 t.kr. i
lokallønsmidler, som placeres på puljer indtil konkret udmøntning.
Anlæg
Figur 2:Forventet regnskab og forventet overførsel på anlæg
Af et samlet nettobudget på 271,979 mio. kr. inkl. overførsler fra 2025 på 69,6 mio. kr., forventes der overført
45,537 mio. kr. i udgifter til 2027.
De forventede udgiftsoverførsler til 2027 vedrører i overskrifter:
14,8 mio. kr. - Byggemodning
6,2 mio. kr. - Boliger, renovering & opretning af bygninger, By- & Områdefornyelse
24,6 mio. kr. - Veje og stiprojekter
Af større enkelte overførsler kan nævnes:
"Forprojekter og scenarieanalyser" - 4,2 mio. kr. - flere delprojekter er afhængig af andre anlægsprojekter - bl.a.
Havnepladsen, Nordkajen mv.
"Pulje til infrastruktur" - 4 mio. kr. - pulje til finansiering af nye projekter.
"Byggemodning Børkop Syd" - 4 mio. kr. - afventer igangsætning af delprojekt Løgmarken.
"Byrum - prøvehandlinger" - 2,8 mio. kr. - budget afsat i 2025 - del af projekt "Vejle, en studieby i vækst" koordineres i samarbejde med eksterne aktører.
"Bredballe Centret" - 2,8 mio. kr. - afventer en samlet anlægsbevillingssag hvor budget samles - der er pt.
budget under TU & ØU (jf. budgetforlig) til Bredballecentret.
For at reducere forventede overførsler, fremrykkes arbejder og budget på projekter, hvor det er muligt fra 2027,
og samtidig udskydes budget til 2027 på projekter, hvor der er forventet overførsel.
Der fremrykkes/udskydes 8,1 mio. kr. (netto 0 kr.)
De enkelte anlægsprojekter ses i bilaget "TU Anlæg - Projektoversigt", hvor ændringer af rådighedsbeløb
fremgår. Der er ligeledes et bilag "TU Anlæg - Anlægsbevilling", hvor ændringer af de enkelte
anlægsbevillinger fremgår. Disse vil indgå i den videre behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Høring
Centralt budget har ingen bemærkninger af bevillingsmæssig karakter.
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Sagen indgår i den samlede sag for 3. kvartalsopfølgning til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at 3. kvartalsopfølgning for drift og anlæg godkendes.
Kilde: Vejle Kommune, Teknisk Udvalg, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.