Spring til indholdet
Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 3. november, Teknisk Udvalg, Vejle

Trafikanalyser

Udvalget skal drøfte igangsættelsen af fire analyser om hhv; Kirkegade, Havneruten, parkeringsforhold i Vejle og støj fra E45. Analyserne skal skabe et samlet grundlag for det videre arbejde med trafikplanlægning, parkering og støjreduktion.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Teknisk Udvalg, Vejle Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
Besluttet. Dorte Pannicke fremsatte ændringsforslag om at sagens indstilling deltes i to at'ter, således at vedtagelsen af Kirkegade analysen bliver 1.at og vedtagelsen af de øvrige analyser fra budgetforliget bliver 2. at. Udvalget var enig i at sagens indstilling deles i 2. at'ter. Således blev opdelingen af indstillingen vedtaget. For 1. at stemte Thyge Havgaard Bjerring, Bent Olsen, Anne Sofie Stjernholm og Alex Vejby Nielsen Dorte Pannicke stemte imod. Bo Schnedler undlod at stemme. Således blev 1. at vedtaget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget skal drøfte igangsættelse af fire trafikanalyser, som skal skabe grundlag for det
videre arbejde med trafik, parkering og støj i Vejle. Analyserne omfatter Kirkegade,
Havneruten, parkering samt støj fra E45.
Der lægges op til at arbejde videre med følgende:
Kirkegade
Der lægges op til at undersøge forskellige scenarier for fredeliggørelse af dele af Kirkegade
med henblik på at styrke gågademiljøet og vurdere potentialet for Rådhustorvet.
Analysen skal ses i sammenhæng med den øvrige udvikling af vejnettet, herunder Damhaven,
Boulevarden og Havneruten. Ændringer på Havneruten, herunder en eventuel fjernelse af
rundkørslen ved Havnegade, kan have betydning for trafikmønstrene i Kirkegade og skal derfor
indgå i vurderingen af de forskellige scenarier.
Havneruten
I budgetforliget for 2027 er det besluttet, at Byrådet frem mod sommeren 2027 skal drøfte og
analysere muligheder og perspektiver i en Havnerute i Vejle by.
Som led i arbejdet lægges der op til at samle op på tidligere analyser og politiske ønsker til
Havneruten og arbejde videre med den fremtidige trafikbetjening. Analysen skal blandt andet
belyse betjeningen af erhvervsområderne på Sydkajen, den trafikale betjening af det
kommende universitet på Nordkajen samt mulighederne for at fjerne rundkørslen ved
Havnegade for at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden.
Parkeringsanalyse
I forbindelse med budgetforliget for 2027 er der bestilt en gennemgang og analyse af
parkeringsforholdene i Vejle by, herunder hvordan de kommunale parkeringspladser i videst
muligt omfang kan stilles til rådighed for byens besøgende og handlende.
Der lægges op til, at analysen blandt andet skal undersøge, hvordan de kommunale
parkeringsanlæg kan udnyttes bedre. Analysen skal blandt andet belyse søgetrafik, hvor længe
der parkeres, samt brugernes oplevelse af parkering i Vejle. Undersøgelsen skal give et bedre
grundlag for at vurdere den fremtidige anvendelse og udnyttelse af de kommunale
parkeringsanlæg.
Støj fra E45

I budgetforliget for 2027 anmodes Teknisk Udvalg om at oprette en referencegruppe
vedrørende støj fra vejanlæg med særligt fokus på E45.
Der lægges på den baggrund op til at arbejde videre med problemstillingen omkring støjgener
fra E45, herunder etablering af referencegruppen. Som en del af arbejdet foreslås det desuden
at undersøge statens støjkortlægninger og baggrunden for den seneste støjhandlingsplan samt
mulighederne for at komme videre med arbejdet for at reducere støjgenerne fra E45.
De fire analyser skal skabe et bedre grundlag for det videre arbejde med trafik, parkering og
støj. Flere af analyserne hænger trafikalt sammen, særligt Havneruten og Kirkegade, hvor
ændringer i vejnettet kan påvirke trafikmønstrene på tværs af områderne.
Udvalget skal på den baggrund drøfte, om der skal arbejdes videre med de foreslåede
undersøgelser og den beskrevne retning for arbejdet.

Indstilling

TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at udvalget drøfter de foreslåede analyser vedrørende Kirkegade, Havneruten, parkering
og støj fra E45, og
tager stilling til, om administrationen skal arbejde videre med analyserne som beskrevet.

Beslutning

Dorte Pannicke fremsatte ændringsforslag om at sagens indstilling deltes i to at'ter,
således at vedtagelsen af Kirkegade analysen bliver 1.at og vedtagelsen af de øvrige
analyser fra budgetforliget bliver 2. at.
Udvalget var enig i at sagens indstilling deles i 2. at'ter. Således blev opdelingen af
indstillingen vedtaget.

For 1. at stemte Thyge Havgaard Bjerring, Bent Olsen, Anne Sofie Stjernholm og Alex
Vejby Nielsen
Dorte Pannicke stemte imod. Bo Schnedler undlod at stemme.
Således blev 1. at vedtaget.

For 2. at stemte Thyge Havgaard Bjerring, Bent Olsen, Anne Sofie Stjernholm, Alex
Vejby Nielsen, Dorte Pannicke og Bo Schnedler.
Således blev 2. at vedtaget.

Peder Hummelmose var fraværende.

Kilde: Vejle Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.