Spring til indholdet
Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Teknisk Udvalg, Vejle

Forlængelse af partnerskabsaftale i Cykelalliance Syd

Vejle Kommune har siden 2022 været partner i Cykelalliance Syd, som er et samarbejde mellem Region Syddanmark og de 12 sydjyske kommuner om at fremme cyklismen og styrke samarbejdet om cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser. Det nuværende partnerskab udløber ved udgangen af 2026.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Teknisk Udvalg, Vejle Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vejle.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Cykelalliance Syd blev etableret i 2022 på initiativ af Region Syddanmark og de sydjyske
kommuner. Baggrunden var blandt andet et ønske om at vende udviklingen med faldende
cykelandel og få flere syddanskere til at vælge cyklen eller elcyklen. Samarbejdet skulle
samtidig styrke kommunernes mulighed for at samarbejde om cykelinfrastruktur, dele viden og
koordinere indsatser på tværs af kommunegrænser.
Vejle Kommune har deltaget i alliancen siden etableringen. Samarbejdet er organiseret
omkring faglig videndeling, halvårlige netværksmøder samt konkrete tema- og
rutesamarbejder. Derudover har alliancen arbejdet med blandt andet fælles cykelkampagner,
cykelpuljeansøgninger og udvikling af sammenhængende cykelinfrastruktur.
En væsentlig del af alliancens arbejde i 2026 har været udviklingen af et fælles visionskort og
principper for tværkommunale cykelforbindelser. Teknisk Udvalg godkendte den 2. juni 2026,
punkt 111, visionskortet og principperne for tværkommunale cykelforbindelser i Cykelalliance
Syd-samarbejdet.
I den nye periode 2027-2030 vil der blandt andet blive arbejdet videre med visionskortet og
koordinering af tværkommunale cykelprojekter. Alliancen fortsætter samtidig som et fagligt
samarbejdsforum med halvårlige netværksmøder samt mulighed for tema- og rutesamarbejder.
Som partner forpligter Vejle Kommune sig til at samtænke kommunens cykelplanlægning med
det fælles visionskort, deltage aktivt i alliancen og de halvårlige netværksmøder samt i de
tema- og rutesamarbejder, som kommunen vælger at indgå i.
Der er ingen medlemsbetaling eller fast økonomi knyttet til samarbejdet. Deltagelse medfører
alene timeforbrug for udvalgte medarbejdere.
Den nye partnerskabserklæring gælder frem til udgangen af 2030, hvorefter samarbejdet
evalueres med henblik på at tage stilling til en eventuel fortsættelse.
Vedlagt sagen findes den opdaterede partnerskabserklæring med tilhørende kommissorium for

Klima og resiliensvurdering

Cykelfremme reducerer CO2-udledning, støj og trængsel og bidrager til bedre folkesundhed.
En fortsat indsats for at få flere til at cykle vil understøtte Vejle Kommunes mål for grøn
mobilitet beskrevet i Mobilitetsplan 2018-2030, Det grønne visionstillæg til Mobilitetsplanen og i
Vejle Kommunes Klimaplan.

Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles i Teknisk Udvalg.

Indstilling

TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at Vejle Kommune forlænger partnerskabsaftalen i Cykelalliance Syd frem til udgangen af

Kilde: Vejle Kommune, Teknisk Udvalg, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.