På dagsordenen 4. november, Sundhedsudvalget, Vesthimmerland
Tillægsbevilling - Projekt Simulation som pædagogisk læringsredskab i SOSU-oplæring
Jævnfør Vesthimmerlands Kommunes Regulativ for Økonomistyring, skal Byrådet meddeles bevillinger over 100.000 kr., som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundhedsudvalget, Vesthimmerlands Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på vesthimmerland.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Vesthimmerlands Kommune har modtaget tilsagn om tilskud fra "Puljen til oplæringsvejledning
på SOSU-uddannelserne (2026)" til projektet "Simulation som pædagogisk læringsredskab i
SOSU-oplæringen – professionalisering af oplæringsvejlederfunktionen og styrket
elevfastholdelse".
Projektet har til formål at styrke SOSU-elevernes læring og fastholdelse gennem udvikling og
afprøvning af simulation som pædagogisk læringsredskab. Indsatsen omfatter
kompetenceudvikling af oplæringsvejledere, udvikling af fælles simulationsscenarier og
afprøvning af simulationsforløb med særligt fokus på elevernes overgang fra skole til første
oplæringsperiode.
Der indkøbes en simulationsdukke, som efterligner en ældre borger, som skal anvendes på
tværs af oplæringsstederne og efter projektperioden indgå i kommunens simulationskoncept.
Projektet forventes at understøtte elevernes trivsel, faglige udvikling og tilknytning til
oplæringsstedet og dermed bidrage til at mindske risikoen for frafald.
Projektet understøtter dermed også det politiske pejlemærke Kvalitet i velfærden i "Vores
Vesthimmerland 2030" ved at styrke elevernes trivsel og tilknytning til arbejdspladsen og
dermed bidrage til rekruttering og fastholdelse af fremtidens medarbejdere på ældreområdet.
Projektets samlede budget udgør 1.143.107 kr. og omfatter medarbejdertimer, ekstern
konsulentbistand samt indkøb af simulationsdukke.
Vesthimmerlands Kommune har modtaget tilsagn om et samlet tilskud på 571.534 kr., fordelt
Egenfinansieringen på 571.534 kr. afholdes indenfor Sundhedsudvalgets eksisterende ramme.
Vedlagt punktet er ansøgning til projektet.
Forventet konsekvens
Ingen bemærkninger.
Organisering og kommunikation
Projektet forankres i Sundheds- og Kulturforvaltningen i afdelingerne Pleje- og Seniorservice
samt Psykiatri- og Handicap.
Der nedsættes en projektgruppe med to projektledere fra uddannelsesteamet,
ledelsesrepræsentanter, oplæringsvejledere og relevante nøglepersoner. De deltagende
oplæringssteder fastlægges i opstartsfasen.
Projektet gennemføres i samarbejde med SOSU Nord. Der tilkøbes konsulentbistand til
udvikling af simulationsscenarier, kompetenceudvikling samt sparring om evaluering og
forankring. Projektgruppen har ansvar for at udvikle, afprøve og evaluere konceptet samt dele
erfaringerne på tværs af oplæringsstederne. Kommunen skal desuden medvirke til formidling af
resultaterne som led i puljens videndeling.
Lovgrundlag
Kommunens regulativ for økonomistyring
Økonomi
Den samlede bevilling er udgiftsneutral.
Procesplan
Sagen videreføres i Byrådet via Økonomiudvalget og Sundhedsudvalget.
Sagen afgøres i
Byrådet via Økonomiudvalget og Sundhedsudvalget.
Indstilling
at der gives en tillægsbevilling som en udgifts- og indtægtsbevilling på 114.000 kr.
til budget 2026
at der gives en tillægsbevilling som en udgifts- og indtægtsbevilling på 457.534 kr.
til budget 2027
Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.