Besluttet 24. juni, Byrådet, Viborg
Gebyr for behandling af nedrivningsplaner for større nedrivninger - Selektiv nedrivning
Ny lovgivning vedrørende selektiv nedrivning er trådt i kraft den 1. juli 2025. Selektiv nedrivning er en miljøvenlig metode til at sikre mest mulig genbrug og genanvendelse fra nedrivninger med et samlet etageareal over 250 m².
Kort fortalt
- Forslaget
- Der opkræves brugerbetaling i forbindelse med kommunens behandling af
- En timepris på 861 kr. i 2026 godkendes
- Timeprisen årligt justeres i overensstemmelse med prisudviklingen og princip om, at
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Byrådet, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes. Anders Bertel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til
byrådet,
1. at der opkræves brugerbetaling i forbindelse med kommunens behandling af
standardiserede nedrivningsplaner,
2. at en timepris på 861 kr. i 2026 godkendes,
3. at timeprisen årligt justeres i overensstemmelse med prisudviklingen og princip om, at
økonomien skal hvile i sig selv, og
4. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. juli 2026 - umiddelbart efter
vedtagelse i byrådet.
Behandling i Klima-, Miljø- og Naturudvalget 4. juni 2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at der opkræves brugerbetaling i forbindelse med kommunens behandling af
standardiserede nedrivningsplaner,
2. at en timepris på 861 kr. i 2026 godkendes,
3. at timeprisen årligt justeres i overensstemmelse med prisudviklingen og princip om, at
økonomien skal hvile i sig selv, og
4. at forvaltningen igangsætter opkrævning af gebyret pr. 1. juli 2026 - umiddelbart efter
vedtagelse i byrådet.
Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Den 1. juli 2025 trådte nye regler i kraft for nedrivning af større bygninger jf. bekendtgørelse om
håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde.
De nye regler betyder, at nedrivning af bygninger med et samlet etageareal over 250 m² skal
foregå mere kontrolleret ift. affaldshåndtering – som selektiv nedrivning, der er en miljøvenlig
metode til fremme cirkulær økonomi.
I forbindelse med ansøgning om nedrivning af disse bygninger skal der fremsendes en
standardiseret nedrivningsplan, som er et lovpligtigt dokument, der fungerer som en detaljeret
køreplan for, hvordan bygningen skal skilles ad trin-for-trin for at sikre maksimal
genanvendelse og korrekt håndtering af miljøfarlige stoffer.
Der er samtidigt krav om, at selektiv nedrivning kun kan foretages af autoriserede
virksomheder.
Kommunens behandling af en nedrivningsplan er mere omfattende end en almindelig
nedrivningssag, og kommunen kan derfor vælge at opkræve brugerbetaling til dækning af
udgifter til behandling af den standardiserede nedrivningsplan.
Timetaksten skal tilstræbe fuld dækning af myndighedens direkte og indirekte omkostninger.
Det betyder, at timetaksten, foruden de involverede medarbejderes effektive timeløn, også skal
dække myndighedens øvrige omkostninger forbundet med opgaven (overhead). Det gælder
eksempelvis udgifter til ledelse, økonomistyring, HR-funktioner, husleje, IT-udgifter. Desuden
indregnes udgifter til et særligt IT-system til håndtering af byggeaffaldssager.
Taksten afspejler de faktiske udgifter og reguleres årligt.
Forvaltningen forventer årligt at modtage ca. 40 sager om selektive nedrivninger og tilhørende
nedrivningsplaner med et tidsforbrug på 5-8 timer pr. sag.
Forvaltningen har indhentet oplysninger fra 6 andre jyske kommuner, som har indført et
lignende gebyr for behandling af nedrivningsplaner. Her er taksten mellem 713 kr. og 1064 kr.
pr. time med et gennemsnit på 827,50 kr.
Alternativer
Opkrævning af brugerbetaling i forbindelse med behandling af større nedrivningssager og
tilhørende nedrivningsplaner iht. bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra
bygge- og nedrivningsarbejde er en mulighed men ikke et krav. Det er derfor op til den enkelte
kommune, om der skal fastsættes et gebyr.
Tidsperspektiv
Opkrævning af gebyr forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Gebyret dækker kommunens omkostninger i forbindelse med behandling af nedrivningsplaner
ved selektiv nedrivning.
Gebyret vil fremover blive justeret årligt i overensstemmelse med prisudviklingen og princip
om, at økonomien skal hvile i sig selv.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Beslutning
Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes.
Fraværende:
Anders Bertel
Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.