Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg

Løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter

Repræsentanter fra Vevo-skolen og Viborg Kommune har udviklet flere tiltag, der skal styrke rekruttering til og fastholdelse på social-, sundheds- og omsorgsområdet.

Skoler og børnÆldre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter drøftes og godkendes.
Hvem
Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Aktivitetsudvalget drøftede og godkendte forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter. Ældre- og Aktivitetsudvalget imødeser med forventning en evaluering af prøvehandlingen primo 2028. Fraværende: Lone Langballe.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
1. at forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter drøftes og godkendes.

Sagsfremstilling

Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter, har været behandlet på Fag-MED Omsorg den 30. juni 2026. Fag-MED Omsorg udtrykte opbakning til forslaget.
Beskrivelse

Baggrund
En arbejdsgruppe med repræsentanter for Vevo-skolen og Viborg Kommune har udarbejdet forslag om tilbud om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der ønsker at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.
Forslaget skal medvirke til at sikre uddannelse og rekruttering af flere social- og sundhedsassistenter fremover.
Viborg Kommune oplevede fra 2024 til 2025 et fald på ca. 25 % i antallet af ansøgere til stillinger som henholdsvis social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Derudover er der færre ansøgere til stillinger som social- og sundhedsassistent end til stillinger som social- og sundhedshjælper.
Forslaget skal medvirke til at sikre de fornødne kompetencer på ældreområdet henset til sundhedsreformen, der forventes at afføde behov for flere social- og sundhedsassistenter.
I 2025 ansatte Viborg Kommune 91 social- og sundhedsassistentelever. Dimensioneringen var på 101.
Beskrivelse af tiltaget
Det foreslås, at social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune tilbydes mulighed for at uddanne sig til social- og sundhedsassistenter, idet de tilbydes løn- og ansættelsesgaranti under uddannelsen.
Tilbuddet gives til social- og sundhedshjælpere, som har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer til at uddanne sig videre til social- og sundhedsassistenter.
Det vil være ledere på de enkelte institutioner, der går i dialog med relevante medarbejdere om muligheden for at starte på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Dette under hensyntagen til kompetencer og den fortsatte drift.
Ved optagelse på uddannelsen får medarbejderne orlov fra deres nuværende stillinger i Viborg Kommune.
Efter gennemført uddannelse stilles ansættelsesgaranti som social- og sundhedsassistent. Afbrydes uddannelsen, garanteres ansættelse som social- og sundhedshjælper. Ansættelsesgarantien gælder inden for Social, Sundhed & Omsorg.
Det kan ikke garanteres, at medarbejderen kan få ansættelse på samme arbejdsplads, på samme timetal og i samme vagtrul.
Under uddannelsen til social- og sundhedsassistent vil medarbejderen blive tildelt et tillæg, der midlertidigt og i uddannelsesperioden kompenserer for lønnedgangen.

Forslaget iværksættes som en prøvehandling i 2027.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Tiltaget vil blive iværksat fra den 1. januar 2027.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Udgiften afholdes inden for Politikområdet Ældreområdet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Punkt 7: Dagsorden til Ældre- og Aktivitetsudvalgets fællesmøde med Ældrerådet den 9. september 2026 26/6546 Fraværende: Lone Langballe

Beslutning

Ældre- og Aktivitetsudvalget drøftede og godkendte forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter.
Ældre- og Aktivitetsudvalget imødeser med forventning en evaluering af prøvehandlingen primo 2028.
Fraværende: Lone Langballe

Kilde: Viborg Kommune, Ældre- og Aktivitetsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.