Spring til indholdet
Viborg
Skift kommune
KøbenhavnViborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg

Budgetopfølgning pr. 30. september 2026 - alle områder (bevillingssag)

Der udarbejdes årligt 2 budgetopfølgninger, som forelægges de politiske udvalg / byrådet. Disse udarbejdes henholdsvis pr. 30. april og 30. september. I sagen forelægges resultatet af opfølgningen pr. 30. september 2026.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender de forslag til budgetomplaceringer
  • Budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 godkendes
  • Der i 2026 gives tillægsbevillinger jfr. specifikationen i bilag nr. 4 og

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår på baggrund af udvalgenes indstillinger,
1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender de forslag til budgetomplaceringer
mellem politikområderne, der fremgår af bilag nr. 3 (og som netto giver 0 kr.).
Ligeledes bl.a. med udgangspunkt i udvalgenes indstillinger foreslår
kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
2. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 godkendes,
3. at der i 2026 gives tillægsbevillinger jfr. specifikationen i bilag nr. 4 og
4. at tillægsbevillingerne finansieres ligeledes som anført i bilag nr. 4.

Sagsfremstilling

Historik
Fagudvalgene har behandlet budgetopfølgningen for deres respektive områder på møder i
perioden 19. – 22. oktober 2026.

Inddragelse og høring
Hoved-MED har drøftet sagen på mødet den 28. oktober 2026.

Beskrivelse
Det forventede resultat:
I bilag nr. 1 kan ses en resultatopgørelse, der viser det samlede resultat af budgetopfølgningen
pr. 30. september 2026 sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget
samt budgetopfølgningen, som blev lavet 30. april 2026.
I bilag nr. 2 er der lavet korte noter til resultatet af budgetopfølgningen.
Bilag nr. 3 indeholder en oversigt over foreslåede budgetomplaceringer mellem politikområder.
I bilag nr. 4 kan ses en samlet specifikation af ansøgte tillægsbevillinger.
Resultatet af budgetopfølgningen er overordnet kommenteret herunder i sagsfremstillingen, og
der henvises herudover til de vedlagte bilag til sagen.
Skatter og generelle tilskud:
Set under et viser skatter og generelle tilskud større indtægter på ca. 57 mio. kr.
Serviceudgifter:
Mindre udgift på 145 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, men da der heri bl.a. indgår
overførte budgetter fra 2025 på ca. 102 mio. kr., tillægsbevilling til dagtilbud
(minimumsnormeringer) på 26 mio. kr. og tillægsbevillinger på 44 mio. kr. til nye pris- og
lønskøn samt lov- og cirkulæreprogram, er der fortsat en merudgift i forhold til det oprindelige
budget på ca. 37 mio. kr.
Den statslige serviceramme:
I forhold til den statslige serviceramme er der tale om forventede mindre udgifter på ca. 33 mio.
kr.
I dette tal er det forudsat, at kommunerne under et får ”tilgivelse” og dermed en
rammeforhøjelse for en evt. overskridelse af landsrammen for serviceudgifter, for så vidt angår
udgifter til fordrevne ukrainere. Hvis man beregner Viborg kommunes vejledende ramme uden
ukraineudgifter, vil mindre forbruget udgøre knap 17 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng
med, at den vejledende serviceramme for Viborg kommune udgør ca. 5,2 mia. kr.
Selv om det samlede forventede forbrug ligger væsentligt under det det korrigerede budget, er
der store forskelle i de enkelte politikområders overholdelse af budgettet. Specielt på
familieområdet og socialområdet forventes der merudgifter i forhold til det korrigerede budget.
Merudgiften for de 2 politikområder udgør samlet ca. 16 mio. kr.
Samlet set udlignes dette merforbrug (godt og vel) ved, at der er politikområder, der har store
mindre forbrug:
Politisk organisation

-32,1 mio. kr.

(heraf budgetbuffer 16,2 mio. kr.)

Administrativ organisation

-43,2 mio. kr.

Beredskab og ejendomme

-11,4 mio. kr.

Skoler og klubber

-30,1 mio. kr.

Dagtilbud

-23,3 mio. kr.

Trafikområdet

-12,3 mio. kr.

Områdernes mer- og mindre udgifter er nærmere forklaret under ”korte kommentarer til de
væsentligste afvigelser” i bilag 2.
Kommunal medfinansiering af sundhedsudgifterne:
På området forventes der mindreudgifter på ca. 24 mio. kr.
Overførselsudgifter:
Der forventes mindre udgifter på overførselsområdet på ca. 48 mio. kr. Dette beløb skal ses i
sammenhæng med, at der i midtvejsregulering af de generelle tilskud alene er sket en negativ
regulering på ca. 11 mio. kr. vedr. overførselsudgifterne.
Anlægsudgifter:
Der forventes netto mindre udgifter i forhold til de skattefinansierede anlæg på 74 mio. kr. i
forhold til det korrigerede budget. I forhold til det oprindelige budget er der tale om merudgifter
på ca. 36 mio. kr. netto.
Anlæg under jordforsyningen viser, at indtægter fra salg af grunde samt jordkøb ca. forventes
at ramme budgettet, hvorimod byggemodningsudgifterne forventes at give væsentlige mindre
udgifter.
Likviditetstræk:
Bundlinjen viser at der forventes trukket godt 3 mio. kr. mere i kassen end oprindeligt
budgetteret dvs., at der trækkes i alt ca. 119 mio. kr. i kassen.
De politiske målsætninger:
Overskud før anlæg og afdrag på lån mv. udgør 315 mio. kr. (mål min. 250 mio. kr.)
Skattefinansieret anlæg forventes at udgøre 251 mio. kr. (mål min. 225 mio. kr.)
Gennemsnitlig likviditet ult. 2026 er vurderet til ca. 750 mio. kr. (mål min. 200 mio. kr.).
Se i øvrigt sammenhængen i forhold til likviditeten i budget 2027-2030 i bilag nr. 2.
Bevillinger
Der lægges op til, at der i budgetopfølgningssagen bl.a. søges bevilling til områder, der ikke er
omfattet af overførselsadgang. Bevillingerne er specificeret i bilag nr. 4 og udgør sammenlagt
netto mindre udgifter / merindtægter 113,2 mio. kr.
I dette tal er indregnet, at familieområdets og socialområdets forventede merforbrug

tillægsbevilges, da det fremgår af budgetforliget for budget 2027-2030, at merforbrug i 2026
ikke overføres til 2027 på de 2 politikområder.

Alternativer
Intet.

Tidsperspektiv
Det forventede regnskab er behandlet af fagudvalgene på møderne fra den 19. til den 22.
oktober 2026.
Herefter sendes det samlede resultat for alle udvalgene til behandling i Økonomi- og
Erhvervsudvalget den 4. november og i byrådet den 11. november 2026.
Hoved-MED har fået sagen forelagt den 28. oktober 2026.

Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet

Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Kilde: Viborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.