Spring til indholdet
Viborg
Skift kommune
KøbenhavnViborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg

Opfølgning på Principper for finansiel styring herunder ESG og etiske principper

Økonomi- og Erhvervsudvalget har ønsket en sag om Viborg Kommunes Principper for finansiel styring med fokus på ESG-forhold (environment (miljø), social (sociale forhold) og governance (virksomhedsledelser)) og etiske principper i kommunens formuepleje.

Det socialeErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,
1. om, og i givet fald hvordan, Viborg Kommunes Principper for finansiel styring skal
justeres.

Sagsfremstilling

Historik
På mødet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. maj 2026 (link til sag nr. 18 i Økonomi- og
Erhvervsudvalget 20. maj 2026) blev afrapporteringen om gælds- og formuepleje for 2025
taget til efterretning, idet udvalget på et efterfølgende møde ønskede en sag om Viborg
Kommunes Principper for finansiel styring, se bilag nr. 1. Udvalget ønsker at drøfte og evt.
revidere kriterierne (herunder også ESG) i principperne.
Seneste ændring og revision af Principper for finansiel styring skete i maj 2023 ( link til sag nr.
17 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 24. maj 2023). Her justerede man retningslinjerne for
formuepleje, så rammen for handel med globale aktier ændredes til 0%-20% (fra 0%-10%),
mens rammen for handel med danske stats- og realkreditobligationer ændredes til 70%-100%

Inddragelse og høring
Intet.

Beskrivelse
Nuværende Principper for finansiel styring i Viborg Kommune
Arbejdet med ESG og etiske hensyn sker gennem kommunens to kapitalforvaltere ud fra de af
Økonomi- og Erhvervsudvalgets vedtagne Principper for finansiel styring, bilag nr. 1.
Principperne skal altid balancere hensynet til afkast og risiko med etiske hensyn. Kommunen
har ikke en direkte styring af enkeltinvesteringer, men fastlægger rammerne for

kapitalforvaltningen.
Viborg Kommune har allerede fastlagt principper for etiske investeringer, herunder:
investeringer sker i overensstemmelse med internationale konventioner, herunder FN’s
principper for menneskerettigheder og ansvarlig virksomhedsadfærd (UN Global
Compact)
kommunen investerer via investeringsforeninger og eksterne kapitalforvaltere
kapitalforvaltere skal have tiltrådt FN’s principper for ansvarlige investeringer ( UN PRI)
der er foretaget fravalg af investeringer i virksomheder med væsentlig aktivitet inden for
fossile brændsler.

ESG og etiske investeringer
Arbejdet med ESG og etiske investeringer er kendetegnet ved en høj kompleksitet.
Det skyldes bl.a.:
at vurderinger af virksomheder kan variere afhængigt af datagrundlag og metode
at centrale begreber (fx fossile aktiviteter eller kontroversielle våben) løbende ændres og
præciseres
at eksklusioner ofte er enten/eller, mens mange virksomheder er i en omstillingsproces
f.eks. i forbindelse med bæredygtige energikilder såsom solcelle- og vindmølleparker.

For at understøtte den høje kompleksitet, afholdes der møder mellem Viborg Kommune og
kapitalforvaltere mindst en gang årligt og forvaltningen modtager afrapporteringer med bl.a.
afkast og fordeling af aktivtyper månedligt. Der modtages herudover jævnligt rapportering
vedrørende ESG og dialogen mellem Viborg Kommune og kapitalforvaltere sker løbende.
Mulige justeringer af principperne
Økonomi- og Erhvervsudvalget kan vælge at videreføre de gældende principper uden
ændringer eller beslutte, at principperne skal præciseres eller udbygges.
Såfremt udvalget ønsker at justere principperne, kan følgende elementer blandt andet indgå:

yderligere kriterier for, hvilke virksomheder eller aktiviteter kommunens kapitalforvaltere
skal fravælge
anvendelse af eksterne lister eller internationale kriterier som grundlag for screening og
eventuel eksklusion, herunder FN’s liste over virksomheder med aktiviteter i besatte
områder og israelske bosættelser
præcisering af kommunens kriterier vedrørende eksempelvis alkohol, tobak, spil og
kontroversielle våben

krav om, at kapitalforvalterne to gange årligt screener investeringerne i forhold til
kommunens principper og rapporterer resultatet til forvaltningen.

Kommunens kapitalforvaltere skal overholde de vedtagne principper, herunder de
præciseringer eller ændringer, som Økonomi- og Erhvervsudvalget måtte beslutte.

Alternativer
Intet.

Tidsperspektiv
Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.

Juridiske og planmæssige forhold
Kommunen kan efter gældende regler i styrelseslovens § 44 ikke investere direkte i enkelte
selskaber, men skal placere midler gennem investeringsforeninger og lignende
investeringsprodukter. Kommunen fastsætter de overordnede investeringsprincipper, mens
den konkrete kapitalforvaltning udføres af eksterne kapitalforvaltere inden for de vedtagne
rammer.

Kilde: Viborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.