På dagsordenen 4. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg
Besparelser på byrådets markedsføringspuljer
I budgettet for 2027-2030 besluttede byrådet, at budgettet til byrådets markedsføringspuljer skal reduceres med to mio. kroner. I denne sag anvises forslag til, hvordan besparelserne kan udmøntes.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, hvordan
besparelsen på to mio. kroner skal udmøntes herunder,
1. om byrådets markedsføringspuljer reduceres med 1,080 mio. kroner jvf. bilag 1.
2. om byrådets markedsføringspuljer skal reduceres yderligere med 0,920 mio. kroner og i givet fald på hvilke budgetposter.
3. om besparelsen på 2 mio. kroner delvist finansieres fra vækstpakken.
Sagsfremstilling
Historik
I budgettet for 2027-30 indgår en årlig reduktion i byrådets markedsføringspuljer på to mio.
kroner og at de nuværende puljer til markedsføring og erhvervsfremme samtidig skal have et
kritisk eftersyn i forbindelse med Vækstpakken.
I budgetforliget hedder det, at:
Der etableres en særlig vækstpakke til erhvervsudvikling på 10 mio. kr. årligt. Heri indgår, at
anvendelsen af de nuværende puljer til erhvervsfremme og markedsføring skal have et kritisk
eftersyn med henblik på at øge værdien og effekten af disse fx kommunens evne til at tiltrække
investeringer, øge bosætningen og skabe mere turisme.
Denne sag omhandler alene om besparelsen på to mio. kroner fra byrådets
markedsføringspuljer.
I 2026 er der i alt i de to markedsføringspuljer knap 5,9 mio. kroner. Puljerne anvendes til
strategisk markedsføring af Viborg Kommunes styrkepositioner og politisk prioriterede
indsatser samt til sponsoraftaler, samarbejder og arrangementer, der bidrager til synlighed og
profilering af kommunen med henblik på bl.a. bosætning.
Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at byrådet i konstitueringsaftalen,
Sammenhængsmodellen og budget 2027-2030 har prioriteret en række mål, som
markedsføringspuljerne bidrager til at understøtte. Det gælder blandt andet erhvervsudvikling,
bosætning, uddannelse, turisme og udvikling i by- og landområder.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Med henblik på at anvise forslag til, hvordan besparelserne kan udmøntes, har forvaltningen
gennemgået følgende puljer. Se beskrivelse af de to puljer i bilag 2 og en oversigt over
disponering af puljemidlerne i 2026 i bilag 3.
Byrådets markedsføringspulje
Byrådets markedsføringspulje - markedsføringsstrategi.
Gennemgangen er foretaget med et "kritisk eftersyn"-tilgang jvf. budgetforligsteksten, og med
afsæt i konstitueringsaftalen, Sammenhængsmodellen og budget 2027-2030. Fokus har været
på, hvordan puljerne fremadrettet bedst understøtter dette byråds prioriteringer.
Forvaltningen har søgt at finde besparelser på områder, som har mindst mulig betydning for de
mål, byrådet har. Det er særligt følgende målsætninger i Sammenhængsmodellen, som
markedsføringsindsatsen kan bidrage til:
Danmarks bedste erhvervskommune (målsætning 1)
Flere studiepladser og stærkere studiemiljø (målsætning 2)
Positiv befolkningsudvikling - særligt blandt de 18 – 35-årige (målsætning 3)
Vækst i antal turister og overnatninger (målsætning 4), og
Mere levende og bæredygtige landdistrikter (målsætning 9)
Forvaltningens gennemgang viser, at der kan findes 1,080 mio. kroner. i de nuværende
markedsføringspuljer ved primært at reducere hidtidige aftaler/aktiviteter, ikke-disponerede og
ikke direkte målrettede midler samt midler til projekter, der er afsluttet som fx Vi er Viborgs
kernefortælling. Se besparelsesforslag i bilag 1.
Skal den fulde besparelse på 2 mio. kroner findes i markedsføringspuljerne, skal puljerne
reduceres med yderligere 0,920 mio. kroner. Det vil reducere beløb til eksisterende og
planlagte indsatser, medfinansiering af markedsføring med eksterne aktører mv.
Besparelsesforslaget kan ud fra forslagene sammensættes helt eller delvist af byrådets to
markedsføringspuljer, alternativt delvist med et resterende beløb fra Vækstpakken.
Forslaget til udmøntningen af besparelserne fremgår i detaljer af bilag 1.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Besparelserne udgør 2 mio. kroner, som det er angivet i budgetforliget. De angivne puljer vil
varigt blive reduceret jvf. den beslutning, der træffes.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Kilde: Viborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 22. Læs den originale sag hos kommunen.