Spring til indholdet
Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnVordingborgAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Vordingborg

Orienteringssag - Uddannelsesteamets årsberetning 2025 - Center for Ældreliv og Rehabilitering

Administrationen indstiller, at uddannelsesteamets årsberetning 2025 tages til efterretning.

Unge og uddannelseÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Vordingborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vordingborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Uddannelsesteamet i Center for Ældreliv og Rehabilitering har ansvar for ansættelse og uddannelse af
kommende medarbejdere på social- og sundhedsområdet. Med udgangspunkt i teamets årsberetning for 2025
ønsker administrationen at orientere udvalget om året, der gik i Uddannelsesteamet.
Årsberetningen for 2025, der er vedlagt som bilag, giver en samlet status på teamets arbejde med rekruttering,
fastholdelse og gennemførelse af social- og sundhedsuddannelserne.
Status og indsatser i 2025
I 2025 har uddannelsesteamet ansat ca. 35 SSH-elever og ca. 45 SSA-elever. Dermed ligger antallet af
SSH-elever fortsat over den fastsatte dimensionering på 30 elever, mens antallet af SSA-elever ligger under
dimensioneringen på 61 elever. Rekrutteringen af SSA-elever er således fortsat den største udfordring.
Der er samtidig sket en positiv udvikling i frafaldet blandt elever, der er faldet fra 27 procent i 2024 til 20
procent i 2025. Uddannelsesteamet vurderer, at mentorindsatsen, der blev etableret i august 2025, har
bidraget til udviklingen. Mentoren understøtter elever med behov for ekstra støtte under uddannelsen,
herunder elever med behov for specialpædagogisk støtte (SPS).
Uddannelsesteamet har desuden fokus på at synliggøre social- og sundhedsuddannelserne og de muligheder,
de giver, blandt andet gennem formidling af arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder og det kollegiale fællesskab.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

uddannelsesteamets årsberetning 2025 tages til efterretning.

Bilag

  • Bilag - Uddannelsesteamets årsberetning 2025

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.