Spring til indholdet
Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnVordingborgAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Vordingborg

Orienteringssag - Orientering om magtanvendelser i Center for Ældreliv og Rehabilitering

Administrationen indstiller, at orienteringen og årsberetning 2025 vedrørende magtanvendelser i Center for Ældreliv og Rehabilitering tages til efterretning at sagen med bilag sendes til høring i Seniorrådet at årsberetning 2025 om magtanvendelser i Center for Ældreliv og Rehabilitering efter endt høring forelægges Kommunalbestyrelsen til orientering.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Vordingborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vordingborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Med denne sag fremsendes årsberetningen for 2025 om magtanvendelser og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten på ældreområdet til Udvalget for Social, Ældre og Sundhed.
Årsberetningen indeholder en opgørelse over registrerede magtanvendelser i 2025 samt en beskrivelse af
arbejdet med at forebygge og følge op på magtanvendelser. Årsberetningen omfatter både
forhåndsgodkendte magtanvendelser og akutte magtanvendelser uden forhåndsgodkendelse. Herudover
indeholder beretningen oplysninger om registreret tvangsbehandling af en borger. Årsberetningen for 2025 er
vedlagt som bilag.
Status
I 2025 er der registreret 37 akutte magtanvendelser på plejecentre mod 18 i 2024. Der er registreret 2
magtanvendelser på borgere i eget hjem.
Magtanvendelser efter serviceloven kan fx omfatte fastholdelse af en borger under personlig hygiejne,
herunder bleskift, jf. § 136 c. Det kan også være anvendelse af en blød stofsele for at forebygge fald, jf. § 128,
eller tryghedsskabende velfærdsteknologi som GPS og alarmer, der gør medarbejderne opmærksomme på, at
en borger forlader plejecentret, jf. § 128 b.
Der er i 2025 registreret to anmodninger om forhåndsgodkendt magtanvendelse. Til sammenligning blev der
ikke registreret anmodninger om forhåndsgodkendt magtanvendelse i 2024.
Antallet af borgere, som har registreringer om magtanvendelser de seneste år er forholdsvis stabilt. I 2025 er
der tale om 15-16 forskellige borgere. Det vil sige, der er enkelte borgere, som har flere eller mange
registreringer om brug af magtanvendelser i akutte situationer.
I 2025 er der desuden registreret 60 tilfælde af tvangsbehandling. 59 af registreringerne vedrører én borger på
et plejecenter, hvor egen læge har ordineret tvangsbehandling i forbindelse med indtagelse af daglig medicin.
Tallet afspejler således ikke 59 forskellige borgere.
Forebyggelse og opfølgning
Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og må ikke erstatte omsorg, pleje og
socialpædagogisk bistand. Der arbejdes derfor løbende med at forebygge magtanvendelser gennem blandt
andet personcentreret omsorg, socialpædagogiske metoder, faglig sparring og undervisning.
Demensspecialisterne har i 2025 ydet faglig rådgivning og sparring til plejecentre og distrikter om både
konkrete magtanvendelser, registrering, selvbestemmelse, etik og faglige metoder. Derudover er der
gennemført undervisning af medarbejdere og elever samt observationsbesøg og faglig sparring i konkrete
borgersager.
Når der registreres en magtanvendelse, følges der op på hændelsen med henblik på at vurdere, om indgrebet
var inden for lovgivningens rammer, og om lignende situationer fremover kan forebygges. Der er samtidig
fokus på at styrke dokumentationen, så erfaringer fra konkrete situationer kan anvendes i det videre faglige
arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

orienteringen og årsberetning 2025 vedrørende magtanvendelser i Center for Ældreliv og
Rehabilitering tages til efterretning

at

sagen med bilag sendes til høring i Seniorrådet

at

årsberetning 2025 om magtanvendelser i Center for Ældreliv og Rehabilitering efter endt høring
forelægges Kommunalbestyrelsen til orientering.

Bilag

  • Magtanvendelser i Ældreliv og Rehabilitering - Årsberetning 2025

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.